
Juridisk chefkonsulent til dyresundhedsområdet
Er du en erfaren jurist og interesseret i at arbejde med komplekse juridiske opgaver med en veterinærfaglig vinkel. Vi leder efter et juridisk fyrtårn, der har kompetencerne til at styrke enhedens juridiske kapacitet og robusthed.
Konkret har vi brug for en erfaren jurist til blandt andet at løfte opgaver i forhold til:
- Samspillet mellem EU og national ret
- Implementering af Animal Health Law - EU's nye og omfattende dyresundhedslov
- Udbrud af husdyrsygdomme, overførsel af sygdomme fra dyr til mennesker (zoonoser) m.v.
- Minister- og departementsbetjening
- Faglig juridisk sparring med kollegaer samt tværgående samarbejde med andre enheder i Fødevarestyrelsen, andre myndigheder og interesseorganisationer
- Udarbejdelse af bekendtgørelser, vejledninger, rammeaftaler og beredskabsplaner
- Deltagelse i internationalt samarbejde, herunder EU-arbejdsgrupper m.m.
- er proaktiv, engageret og en samlende figur
- evner at sætte dig hurtigt ind i nye komplekse opgaver
- har øje for at gøre faglige emner let forståelige til en bred målgruppe
- er god til at systematisere processer samt skabe overblik og fremdrift
- er analytisk stærk med sans for detaljen, når det kræves
- er udadvendt og god til at samarbejde på tværs af faggrupper og enheder
- god til at overholde deadlines, herunder tilpasse løsning og tid til hinanden
- bidrager aktivt til et godt fagligt og socialt fællesskab
- favner det danske og engelske sprog godt både skriftligt og mundtligt
Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi arbejder for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sikre fødevarer og sunde dyr. Vi står bl.a. bag de velkendte smiley-kontroller i cafeer og restauranter, holder øje med dyrenes sundhed og velfærd og har ansvaret for de officielle kostråd til befolkningen. Vi er i alt ca. 1800 medarbejdere og tæller alt fra jurister, dyrlæger og it-specialister over tilsynsførende, laboranter og kontoransatte fordelt over hele landet. Mindst én ting har vi til fælles: Vi arbejder for føden.
Læs mere på www.fvst.dk/job
Læs mere på www.fvst.dk/job