Kommunikationsansvarlig til Klimaskovfonden
Vil du være med til at engagere danskerne i Danmarks vigtige klimamål? Give virksomheder, kommuner, landmænd og privatpersoner konkrete muligheder for at bidrage positivt til det danske CO2-regnskab? Og har du samtidig erfaring med at planlægge og eksekvere strategisk kommunikation? Så er du måske den kommunikationsprofil, vi leder efter til at øge Klimaskovfondens synlighed og drive fondens PR og kommunikation i overensstemmelse med vores mål.

Søg dette job
Den Danske Klimaskovfond understøtter Danmarks klimamål gennem etablering af skov og udtagning af kulstofholdige lavbundsjorder i Danmark. Klimaskovfonden tilbyder investering i troværdige klimaprojekter for de virksomheder og privatpersoner, der gerne vil bidrage til at nå de ambitiøse klimamål, og projekterne vil leve op til de højeste internationale standarder og blive monitoreret regelmæssigt. Klimaskovfonden er oprettet af Folketinget som en uafhængig, statslig forvaltningsenhed og ledes af en selvstændig bestyrelse. Erfaren kommunikationsprofil søges Klimaskovfondens sekretariat har været i gang siden efteråret 2021, og vi er allerede ved at finde arealer til fondens første klimaprojekter. Vi er samtidig ved at lægge sidste hånd på vores hjemmeside, og vi boltrer os allerede på LinkedIn, men vi har brug for en sikker og erfaren hånd til at udarbejde en kommunikationsstrategi, håndtere pressehenvendelser, planlægge og drive PR-indsatser, folde fondens visuelle identitet ud og i det hele taget opbygge Klimaskovfondens kommunikation på tværs af platforme. Der er store forventninger til Klimaskovfondens arbejde - både politiske og markedsmæssige - og da fonden er i sin opstartsfase, får du stor indflydelse på fondens fremadrettede kommunikation og strategiske profilering. Det betyder, at du får brug for alle redskaber i din kommunikationsfaglige værktøjskasse, og at du skal kunne trives i en travl hverdag med masser af spændende opgaver. Om dig Den ideelle kandidat har:
  • En journalistisk og/eller akademisk uddannelse indenfor kommunikation, journalistik, formidling el.lign.
  • 5-7 års dokumenteret erfaring fra en lignende stilling med at drive strategisk kommunikation og PR
  • Erfaring med faglig formidling, gerne inden for klima- og miljøområdet
  • Erfaring med udarbejdelse af kommunikationsstrategier, herunder kanalstrategier
  • God politisk forståelse og et forretningsorienteret mindset.
Desuden har vi brug for, at du:
  • Har næse for den gode historie og både kan finde den, fortælle den og følge den helt til dørs ude i verden
  • Har erfaring med pressehåndtering og er vant til at besvare pressetelefonen
  • Bevæger dig hjemmevant på sociale medier og har planlagt SoMe-kampagner (gerne inkl. annoncering)
  • Arbejder strategisk med kommunikation, herunder målgrupper og mål for indsatser
  • Er en stærk kommunikator i både skrift og tale
  • Nyder at producere tekst og indhold til både hjemmesiden, nyhedsbreve, LinkedIn og pressemeddelelser - og kan producere hurtigt og fejlfrit
  • Har en god fornemmelse for forskellige interesser, ikke mindst de politiske
  • Har en positiv indstilling, arbejder selvstændigt og er ambitiøs på dine egne og Klimaskovfondens vegne.
Har du også erfaring med at producere video og/eller grafisk indhold, er det et plus. Dine opgaver Du skal opbygge og drive Klimaskovfondens PR- og kommunikationsindsats og sparre med fondens ledelse om den strategiske planlægning og udførelse af fondens kommunikation. Udover et nært samarbejde med fondens direktør vil du også skulle arbejde tæt sammen med resten af sekretariatet om bl.a. formidling af fagligt indhold og fondens kommende fundraisingsindsats. Derudover vil dine primære arbejdsopgaver bl.a. være:
  • PR-indsatser og ekstern kommunikation, herunder planlægning og eksekvering på tværs af kanaler
  • Planlægning og eksekvering af SoMe-aktiviteter
  • Opdatering af fondens hjemmeside
  • Mediehåndtering, inkl. pressetelefon
  • Udarbejdelse af en kommunikationsstrategi, inkl. budskaber mv.
  • Strategisk sparring med ledelsen om kommunikationsmuligheder og -udfordringer.
Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret sekretariatet, hvor du får seks kolleger, der driver og administrerer opgaver i dagligdagen. Det er vigtigt, at du trives i et nyopstartet sekretariat, hvor opgaverne er mange og forskellige, og hvor vi alle tager ansvar for at opbygge organisationen. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Derudover vil der være mulighed for at forhandle individuelt tillæg som special- eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer. Du bliver ansat med reference til direktøren. Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse den 1. august 2022 eller snarest muligt. Klimaskovfondens sekretariat vil pr. 1. juli være etableret i Roskilde. Yderligere oplysninger Ansøg senest den 12. juni 2022 Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt venligst direktør Poul Erik Lauridsen på 3153 2565 eller chefkonsulent Tine Skovmøller på 2480 7091. Vi afholder samtaler i uge 25. Læs mere om Klimaskovfonden på www.klimaskovfonden.dk og i grundlaget for Den Danske Klimaskovfond: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2186
    Søg dette job

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen