Politisk rådgiver til SF
Har du lyst til at være med til at skabe politisk forandring i rød og grøn retning? Kan du bruge din faglighed til at klæde vores politikere på til at stå skarpt aktuelle debatter? Så er jobbet som rådgiver i SF's folketingsgruppe måske noget for dig.

Søg dette job
Jobbet Som politisk rådgiver i SF skal du bidrage til udvikling af SF's politik, bistå vores folketingsmedlemmer med det parlamentariske arbejde, taler, indlæg, politisk sparring og idéudvikling. Du får bl.a. ansvar for at følge det arbejdsmarkedspolitiske område, herunder arbejdsmiljø, efteruddannelse, social dumping og ydelsessystemet. Herudover bliver der tale om rådgivning på andre politiske områder efter nærmere aftale f.eks. erhvervs-, uddannelses-, ligestillings- og boligpolitik - afhængigt af interesser og kompetencer. Dig Vi forventer relevant videregående uddannelse og politisk tæft. Du brænder for at skabe et mere lige samfund med gode muligheder for alle. Du har solidt kendskab til arbejdsmarkedspolitik, og du er god til at skabe netværk indenfor området. Du er generalist og er hurtig til at sætte dig ind i nye områder. Du har flair for skriftlig kommunikation, kan tænke kreativt og samtidig være grundig og præcis. Du trives med en omskiftelig hverdag og kan bevare overblikket i pressede situationer. Os SF har 45 medarbejdere, som betjener folketingsgruppe, MEP og partiorganisation i hjertet af det politiske liv på Christiansborg. Du vil indgå i et team af fagligt dygtige og engagerede rådgivere. Vi har konstant fokus på, hvordan vi bedst forandrer verden i en mere grøn og solidarisk retning. Arbejdet med at fremme SF's politik og mærkesager er præget af det dynamiske liv på Christiansborg og afspejler, at politik handler om at gøre en forskel. Her er tempoet højt og få dage ens. Du kommer helt tæt på det politiske maskinrum og får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og rig mulighed for at bidrage med egne ideer. Her er højt til loftet, kort til smil og plads til store og små diskussioner ved bordfodboldspillet og kaffemaskinen. SF er et handlingsparti, og derfor sigter vi på, at der skal være kort fra holdning til handling. Som arbejdsplads tilbyder vi gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi sætter videndeling, tværfaglighed og fleksibilitet højt. Vi lægger vægt på engagement, kreativitet og en uformel omgangstone præget af humor, sparring, anerkendelse samt konstruktiv kritik. I SF har vi masser af dygtige ildsjæle på tværs af landet og er i tæt dialog med mange samarbejdspartnere. Sammen er vi stærkest, og derfor vægter vi dine evner til at samarbejde og opbygge relationer med samarbejdspartnere. I SF tror vi på mangfoldighed og lige muligheder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede - uanset køn, kultur og etnisk baggrund - til at søge de opslåede stillinger. Løn og ansættelsesvilkår følger lokal overenskomst. Ansøgning sendes senest den 17. juni. Tiltrædelse 8. august. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Spørgsmål kan rettes til SF's landssekretær Jens Andersen 6162 3224 eller rådgiverchef Nis Graulund 6162 4202.
    Søg dette job

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen