Liselott Blixt
 svarer 
Magnus Heunicke

Liselott Blixt (DF) spørger sundhedsministeren, Magnus Heunicke, om en oversigt over de initiativer, som regeringen vil iværksætte

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 283, Spørgsmål 5
Vil ministeren i fortsættelse af ministerens tilkendegivelser under 1. behandling sende udvalget en uddybende oversigt over de initiativer, som regeringen vil iværksætte, herunder tidsperspektiverne for initiativerne?

Svar fra mandag den 31. maj 2021
”Vil ministeren i fortsættelse af ministerens tilkendegivelser under 1. behandling sende udvalget en uddybende oversigt over de initiativer, som regeringen vil iværksætte, herunder tidsperspektiverne for initiativerne?” Svar:

Som det fremgik af min tale til 1. behandlingen af B 283, så støtter regeringen beslutningsforslaget intentioner om at sikre, at der er den rette og lettilgængelige hjælp og støtte til forældre, som mister et barn. På baggrund af B 283 foreslår vi at iværksætte forskellige initiativer, som fortsat skal sikre, at denne hjælp når ud til forældrene.

Først og fremmest er det Sundhedsstyrelsens faglige vurdering, at det kan være relevant at få udviklet et kursus til sundhedsplejerskerne ift. kompetencer på sorgområdet, da viden om sorgprocesser og sorgteorier har udviklet sig meget gennem de senere år, og da forældre, der mister et barn, er i særlig risiko for at udvikle kompliceret sorg. På den baggrund vil jeg bede Sundhedsstyrelsen om i andet halvår af 2021 at bede relevante aktører igangsætte arbejdet med at få udviklet kurset, så det efterfølgende kan udbydes til sundhedsplejerskerne.

Vi vil desuden se nærmere på, hvordan vi sikrer et hensigtsmæssigt samarbejde og deling af oplysninger mellem myndigheder. Dette skal sikre, at forældre får den rette hjælp og vejledning – herunder at sundhedsplejersken får besked, når et barn går bort. På den baggrund vil vi efter sommerferien tage kontakt til Danske Regioner og KL med henblik på at få deres vurdering af, hvad der skal til for at sikre delingen af relevante oplysninger mellem myndighederne, samt at de korrekte tilbud når frem til disse forældre. Herefter vil vi vurdere, hvad der er behov for at igangsætte med henblik på at sikre hensigtsmæssigt samarbejde og deling af oplysninger på området.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00