Om  
Sara Krüger Falk
Clara Halvorsen
Steen Hildebrandt

2030-Panelet udpeger nyt formandskab

Sara Krüger Falk og Clara Halvorsen er udpeget som hhv. ny formand og næstformand for 2030-Panelet. Steen Hildebrandt går af som formand. 

Steen Hildebrandt har stået i spidsen for 2030-Panelet siden dets oprettelse i 2017, men nu takker han af som formand. Sara Krüger Falk er udpeget som ny formand og Clara Halvorsen som ny næstformand.

Det skriver 2030-Panelet i en pressemeddelelse. 

Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark, er imponeret over, hvor meget Panelet allerede har nået, men understreger, at der fortsat er lang vej igen.

"Vi er overhovedet ikke i mål med vores arbejde – med 10 år til handling er det tværtimod nu, at vi skal bruge vores bredt forankrede panel og bagland til at presse på for handling og større ambitioner, end dem vi hidtil har set,” siger Sara Krüger Falk i pressemeddelelsen.

Den nu forhenværende formand Steen Hildebrandt fortsætter i 2030-Panelet som menigt medlem, men giver altså formandskasketten videre, forklarer han i pressemeddelelsen.

"Det er min opfattelse, at der venter store opgaver for Panelet forude, og jeg synes, at tiden er inde til, at vi netop i overgangsfasen udpeger et nyt formandskab, der kan lede Panelet videre i løsningen af de næste års vigtige opgaver på verdensmålsdagsordenen," siger Steen Hildbrandt.

I forlængelse af udnævnelsen af det nye formandskab, har Styregruppen for 2030-Netværket desuden udpeget forhenværende miljøminister og nuværende direktør i 2030beyond Kirsten Brosbøl som nyt medlem af Panelet.

2030-Panelet er en bredt forankret ekspertgruppe nedsat af Folketinget som rådgiver Folketinget om Danmarks arbejde med FN’s verdensmål. 2030-Panelet består af 25 profiler udpeget af 2030-Netværket.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Krüger Falk

Direktør, Global Compact Network Denmark, medlem af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, formand, 2030-Panelet
Kandidat i International Development and Education (RUC, 2008) Master, Afrikastudier (KU 2006)

Clara Halvorsen

Chefkonsulent, Global Udvikling og Bæredygtighed, Dansk Industri, styrelsesmedlem i Kvinderådet, folketingskandidat (R)
cand.soc., global development (Københavns Uni. 2017)

Steen Hildebrandt

Foredragsholder, professor emeritus, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, adj. professor i lederskab, CBS og Aalborg Universitet, medlem af 2030-panelet, forfatter
Cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1968), ph.d. (1976)

0:000:00