Om  
Bendt Bendtsen

Bendt Bendtsen siger farvel på landsråd

For et år siden meddelte Bendt Bendtsen (K), at han stopper i politik, når der er valg til Europa-Parlamentet. I dag siger han officielt farvel på partiets landsråd i København. 

Nikolai Evereth Hansen

Efter 30 år i aktiv partipolitik siger Bendt Bendtsen (K) officielt farvel på partiets landsråd i København 22. september.

Bendt Bendtsen meddelte allerede for et år siden, at han havde besluttet ikke at genopstille, når der er valg til Europa-Parlamentet, hvor han har siddet som medlem de sidste ti år. 

Når han ikke genopstiller, er det ikke fordi, han er træt af politik, understreger han overfor TV 2 Fyn, men fortæller, at 30 år i politik i en alder af 64 tærer på kroppen.

"Nu skal jeg have tid til at kigge på den nye generation," fortæller han med henvisning til sine børnebørn.

I 1989 blev Bendt Bendtsen valgt ind i Odense Byråd, og senere har han været folketingskandidat i tre fynske valgkredse. I otte år har han været formand for Konservative og undervejs også økonomi- og erhvervsminister samt vicestatsminister i den daværende VK-regering.

Bendt Bendtsen forlod dansk politik i 2009, og til europaparlamentsvalget til næste år forlader han også politik i Europa. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bendt Bendtsen

Formand for Synergi, fhv. minister, partiformand, MF, MEP og byrådsmedlem (K), leder af Altingets Maritime Netværk
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

0:000:00