Om  
Kathrine Lilleør
Per Stig Møller
Mads Lundby Hansen

Berlingskes Fond indstiller tre til borgerlig pris

Den Berlingske Fond har indstillet tre kendte navne til den nye Fonsmark-pris, opkaldt efter avisens afdøde chefredaktør Henning Fonsmark.

Rasmus Nielsen

De tre er sognepræst Kathrine Lilleør, cheføkonom og vicedirektør i Cepos, Mads Lundby Hansen og fhv. minister og folketingsmedlem for de Konservative, Per Stig Møller.

De er valgt af avisens ejerfond blandt oprindeligt otte indstillede.

Prisen blev indstiftet i vinters og er på 250.000 kroner. Den uddeles årligt til "en person, som har bidraget mere end de fleste til den borgerlige idédebat. Som har peget på borgerlige løsninger på samtidens problemer og udfordringer, leveret nytænkning – eller som er gået forrest i et opgør med vedtagne sandheder og sædvaner."

Fonsmark-prisen har fået navn efter Henning Fonsmark (1926-2006), Berlingskes chefredaktør 1976-82 og i sin samtid netop en borgerlig tænker af den karat, som Fonsmark-prisen er tiltænkt, skriver avisens nuværende chefredaktør Tom Jensen.

Det er nu Berlingskes abonnenter, der via berlingske.dk kommer til at afgøre, hvem årets Fonsmark-prismodtager bliver. Det sker ved en afstemning, som sættes i gang 30. maj og afsluttes 11. juni, oplyser avisen.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kathrine Lilleør

Samfundsdebattør, foredragsholder, forfatter, sognepræst, Sankt Pauls Kirke
cand.theol. (Københavns Uni. 1991), ph.d. (Københavns Uni. 2005)

Per Stig Møller

Fhv. udenrigsminister, kultur- og kirkeminister, miljøminister, MF (1984-2015) og partiformand (K)
mag.art. (Københavns Uni. 1967), dr.phil. i litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1973)

Mads Lundby Hansen

Fhv. vicedirektør, cheføkonom, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00