Om  
Mike Villa Fonseca
Lars Løkke Rasmussen

"Det er en pige på kun 15 år": Folketingsmedlem er fortid i Moderaterne

Moderaterne må vinke farvel til det tredje medlem siden valget. Der er tale om Mike Villa Fonseca, som har trodset partiets kodeks og er kærester med en pige under 18 år. Dermed er regeringen nede på 87 mandater.

Mike Villa Fonseca er fortid i Moderaterne, efter at det er kommet frem, at han er kærester med en pige under 18 år. Folketingspolitikeren fik 505 personlige stemmer ved valget i 2022.
Mike Villa Fonseca er fortid i Moderaterne, efter at det er kommet frem, at han er kærester med en pige under 18 år. Folketingspolitikeren fik 505 personlige stemmer ved valget i 2022.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Folketingsmedlem Mike Villa Fonseca er fortid i Moderaterne, efter at det er kommet frem, at han er i et forhold med en pige, der er under 18 år.

Det siger han til TV 2 News.

"Det er en pige på kun 15 år", som den 28-årige politiker blev kærester med, mens hun gik i ottende klasse, oplyser partiformand Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 News. Han er "målløs" og kalder forholdet "totalt uforeneligt med at være politiker i Moderaterne". 

Læs også

Selv fremhæver Mike Villa Fonseca, at han og pigen har "samtykke fra forældrene", og at der er tale om "ægte kærlighed". Men han "må tage ansvaret" og sige farvel til Moderaterne, der i partiets adfærdskodeks ikke tillader "deltagelse i seksuelle aktiviteter med børn (personer under 18 år)".

I første omgang tager han derfor orlov med planen om at vende tilbage til Folketinget som løsgænger.

"Så må vi se, hvordan jeg har det om tre uger. Måske har jeg det bedre," siger Mike Villa Fonseca til TV 2 News.

"Det kan jeg personligt ikke stå inde for"

Beskeden om, at han ikke er velkommen i partiet, har Lars Løkke Rasmussen selv leveret.

"Jeg tror ikke, der på nogen måde er almindelig respekt om, at voksne mennesker har et forhold til en elev, der går i ottende klasse. Det kan jeg personligt ikke stå inde for," siger han til TV 2 News.

Blå bog

Mike Villa Fonseca fik 505 personlige stemmer ved folketingsvalget

Navn: Mike Villa Fonseca.

Født: 1. maj 1995 i Køge.

Politisk karriere:

  • Næstformand for Indenrigsudvalget.
  • Medlem af Folketinget fra 1. november 2022-nu. Beredskabs-, epidemi-, indenrigs-, kultur- og ældreordfører for Moderaterne frem til 17. november 2023. Herefter løsgænger.
  • Fik 505 personlige stemmer i Sjællands Storkreds. Det er det tredjelaveste blandt de nuværende folketingsmedlemmer. 

Erhverv: 

  • Brandmand, Køge Brand & Redning fra 2022.
  • Sygeplejerske, Sjællands Universitetshospital, Køge Sygehus fra 2020.

Uddannelse:

  • Sygeplejerske, Professionshøjskolen Absalon, Nykøbing Falster, fra 2016-2020.
  • Teknisk gymnasium, HTX Køge, fra 2012-2015.

Kilde: Folketinget og Altinget

Når Mike Villa Fonseca vender tilbage som løsgænger, er regeringen nede på 87 mandater. Ved valget i 2022 kunne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne mønstre 89 af slagsen.

Tæller man de nordatlantiske mandater med, har regeringen dog fortsat et spinkelt flertal – og det er desuden uklart, hvorvidt den kommende løsgænger rent faktisk vil modarbejde dens politik. 

Tre partimedlemmer har forladt Moderaterne på ét år

Lars Løkke Rasmussen vil over for TV 2 News ikke forholde sig til, om fredagens exit lægger et pres på regeringen.

De tre partiers flertal skrumpede allerede ind, da at et andet medlem af Moderaterne, Jon Stephensen, tidligere på året meldte sig ud. Det skete oven på afsløringen af, at han havde sendt upassende beskeder til en bare 19-årig partifælle.

Med Mike Villa Fonsecas afgang er det tredje gang på ét år, at Moderaterne har måttet sige farvel til et medlem af partiets folketingsgruppe.

Foruden Jon Stephensen forlod også Kristian Klarskov både partiet og dansk politik, da det kort efter valgdagen kom frem, at han – trods sit ry som en succesfuld "serieiværksætter" – stod bag en række firmaer med røde regnskaber og en enkelt konkurs

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mike Villa Fonseca

MF (løsgænger), fhv. sygeplejerske, Sjællands Universitetshospital, brandmand
sygeplejerske

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024