Om  
Lars Faaborg-Andersen

Dødsfald: Ambassadør Lars Faaborg-Andersen (64)

Danmarks ambassadør i Portugal, cand.adm.pol. Lars Faaborg-Andersen, Lissabon, er død, kun 64 år gammel. Han var chef for EU Delegationen i Tel Aviv 2013-17. Bisættelse 8. juni.

Redaktionen

Overlægesønnen fra Frederiksberg blev student fra Sorø Akademi i 1976. Han uddannede sig med en Master of International Affairs fra Columbia University i New York 1983 og afsluttede en cand.adm.pol.-eksamen fra Københavns Universitet i 1984.

Lars Faaborg-Andersen lagde hele sin karriere i udenrigstjenesten. Han startede således som sekretær i Udenrigsministeriet det år, han blev kandidat.

Han tjente så som 1. ambassadesekretær ved FN-missionen New York 1987-90 og var ambassaderåd ved ambassaden i Pretoria 1994-98.

Hjemme på Asiatisk Plads var han kontorchef for Mellemøsten, Nordafrika og Latinamerika 2000-03 og kom så tilbage til New York som ambassadør, stedfortrædende fast repræsentant ved FN Missionen, 2003-08.

Så tog karrieren en drejning fra USA til EU, da han blev ambassadør, repræsentant i EU's Politiske og Sikkerhedspolitiske Komite (PSC) i Bruxelles 2008-13, hvorefter han blev ambassadør og chef for EU Delegationen i Tel Aviv 2013-17.

Ambassadør i Lissabon var Lars Faaborg-Andersen fra 2018.

Lars Faaborg-Andersen, der efterlader sin amerikanske kone Jean, modtog et Fulbright Scholarship i 1982-83 og var Kommandør af Dannebrog.

Bisættelse fra Egebjerg Kirke, Nykøbing S, tirsdag 8. juni kl. 13.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Faaborg-Andersen

Ambassadør, Portugal, fhv. chef, EU's delegation i Israel
cand.adm..pol. (Københavns Uni. 1984), Master of International Affairs (Columbia Uni., New York 1983)

0:000:00