Dødsfald: Historiker Helmuth Schledermann (81)
Historiker Helmuth Schledermann er død, 81 år gammel. Han var blandt andet kendt for bogen "Gensidig tålsomhed. Islam og vesten: juridisk/politisk problemfelt".
Redaktionen
Helmuth Schledermann var uddannet i historie fra Aarhus Universitet.
Hans interesse blev retshistorien og samfundsvidenskab for jurister, og Helmuth Schledermann var ansat på Juridisk Institut på Aarhus Universitet 1970-2006, hvor han underviste og blandt andet forskede i retshistorie og -økonomi i faget Ret og Samfund.
I 2007 udgav han bogen "Gensidig tålsomhed. Islam og vesten: juridisk/politisk problemfelt", hvor hans historiske viden om retsopfattelser og -principper og de omhandlede kulturelle og religiøse sfærer kom til udtryk. Med bogen søgte han at løse problemerne i de vestlige samfund ved få mennesker til at tale rationelt sammen. Noget af en opgave.