Om  
Karsten Biltoft

Efter 33 år: Nationalbankens vicedirektør får nyt job

Efter 33 år i Nationalbanken forlader Karsten Biltoft sin stilling som vicedirektør for at blive ny topchef i afviklingsmyndigheden Finansiel Stabilitet.

Den erfarne bankmand finansmand Karsten Biltoft forlader 1. december Nationalbanken efter knap 33 år for at skifte til afviklingsmyndigheden Finansiel Stabilitet.

Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.

Finansiel Stabilitet er en offentlig virksomhed, der med støtte fra staten skal sikre finansiel stabilitet. Her bliver han hilst velkommen af formanden Peter Engberg Jensen:

"Karsten har en sjældent stor erfaring og viden om den finansielle sektor, samt dens betydning i samfundet. I de seneste år har Karsten i Nationalbanken haft ansvar for arbejdet med netop den finansielle stabilitet, og han er dermed usædvanlig godt forberedt til at overtage ansvaret."

Biltoft kommer i sine nye stilling til fortsat at arbejde sammen med Nationalbanken, hvad nationalbankdirektør Lars Rohde lægger vægt på.

"Jeg er utrolig glad for, at valget er faldet på Karsten Biltoft til at lede en så vigtig institution som Finansiel Stabilitet. Med sine knap 33 år i Nationalbanken bliver han savnet, men jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med ham i den nye position."

Karsten Biltoft overtager posten fra Henrik Bjerre-Nielsen, der har valgt at gå på pension. Det er et privilegium at overtage stillingen, siger Biltoft selv:

"Jeg har gennem en lang årrække i mit virke i Nationalbanken arbejdet med at understøtte den finansielle stabilitet i Danmark, og det er derfor et privilegium at få lov til at overtage ledelsen af Finansiel Stabilitet efter Henrik Bjerre-Nielsen."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Biltoft

Adm. direktør, Finansiel Stabilitet
AMP (Insead 2003), cand.polit. (Københavns Uni. 1988)

0:000:00