Om  
Peter Kofod

Peter Kofod vil ind i DF's hovedbestyrelse

Dansk Folkepartis mand i Europa-Parlamentet, Peter Kofod, stiller op til partiets hovedbestyrelse med et ønske om at "gennem-reformere" partiet.

Martin Mauricio

"Vi har brug for forandring. Og vi har brug for nytænkning i Dansk Folkeparti."

Sådan lyder ordene søndag fra tidligere retsordfører og nuværende medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod (DF) i en video, hvor han meddeler, at han ønsker en plads i Dansk Folkepartis magtfulde hovedbestyrelse.

Beslutningen kommer i kølvandet på den dybe krise, partiet har befundet sig i siden valgnederlaget sidste år. Her mistede Dansk Folkeparti 21 af de 37 mandater, som Kristian Thulesen Dahl og co. sikrede sig ved jordskredssejren i 2015.

"Jeg tror ikke på, at vi bare skal genrejse Dansk Folkeparti. Jeg tror på, at vi skal gennem-reformere det parti, vi har. Vi skal skabe et moderne højrefløjsparti, som man ser andre steder i Europa," lyder det fra Peter Kofod, der også mener, at partiet har keret sig for lidt om at udvikle nye politiske talenter. 

Han understreger imidlertid, at hans opstilling hverken udspringer af trods eller vrede mod partiledelsen. 

Hvem der ender med et sæde i DF-hovedbestyrelsen afgøres, når baglandet samles til partiets årsmøde 28. november i Odense. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Kofod

MF (DF)
lærer (UC Syddanmark 2015)

0:000:00