Kathrine Østergaard
RedaktionsassistentSimon Bjerre Gosvig, tidligere rådgiver for nu afdøde Søren Pape Poulsen, forlod Christiansborg i juli og dermed jobbet som rådgiver hos Konservative. Nu er han blevet senior public affairs-rådgiver i Danish Crown.
Det oplyser han selv på LinkedIn.
”Danish Crown står foran en gennemgribende transformation og befinder sig samtidig i et politisk felt, hvor interessen og samfundsrelevansen er i top,” skriver Simon Bjerre Gosvig.
Jobskiftet sker, da Simon Bjerre Gosvig valgte at stoppe som rådgiver efter Søren Pape Poulsens død i marts. Han forlod dog ikke Konservative lige med det samme, men valgte at fortsætte som rådgiver for Mona Juul (K) indtil sommerferien.