Om  
Trine Dyrholm
Frank Jensen

Trine Dyrholm er kåret til Æreshåndværker

Skuespiller Trine Dyrholm er under overværelse af H.M. Dronning Margrethe tirsdag aften blevet kåret som Æreshåndværker af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn.

Jenny Emilie Bendix Becker

Skuespillerinden Trine Dyrholm er kåret som Æreshåndværker af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og har tirsdag aften 15. maj modtaget prisen ved en ceremoni på Københavns Rådhus under overværelse af H.M. Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen (S).

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn oplyser i en pressemeddelelse, at Dyrholm modtager prisen, fordi hun regnes for Danmarks største skuespiller.

"Trine Dyrholm er et lysende godt eksempel på, hvor langt man kan nå, hvis man besidder de egenskaber, der også kendetegner det gode håndværk og den dygtige håndværker; nemlig indlevelse, vedholdende flid, respekt, faglig stolthed og stræben efter det ypperste," siger foreningens formand, malermester Per Vangekjær.

Foruden æren modtog Dyrholm et Æresmesterbrev og en sølvmedalje magen til den, de unge, nyuddannede håndværkere får overrakt.

Tidligere har personligheder som Lars Rebien Sørensen, Olafur Eliasson, Kasper Bech Holten, Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Hendes Majestæt Dronning Margrethe II modtaget prisen.

Det er dog ikke kun Trine Dyrholm, der har fået overrakt en medalje. 73 af årets dygtigste nyuddannede håndværkere fra 19 forskellige fag blev ligeledes hædret på rådhuset med sølv- eller bronzemedaljer, og der blev uddelt legater for cirka en million kroner.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Dyrholm

Skuespiller
skuespiller (Statens Teaterskole 1995)

Frank Jensen

Fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1986)

0:000:00