3 indsamlings-trends dine konkurrenter taler om

Nåede du ikke at komme til Isobros årlige indsamlingskonference i starten af september, eller gik tankerne en smule på vandring undervejs? Så fat mod.

Altinget var på pletten og talte med centrale aktører og førende eksperter for at give dig de tre vigtigste indsamlingstrends.

1: KAMP OM DØRKLOKKERNE
5.669.627 millioner. Det beløb ville de fleste organisationer være mere end tilfredse med at få i kassen på en indsamlingskampagne. Men de små seks millioner var blot Kræftens Bekæmpelses udgifter, da frivillige gik med raslebøsser i forbindelse med patientforeningens landsindsamling sidste år. Indtjeningen var på astronomiske 36 millioner.

Kræftsagen har en særlig status herhjemme, så ingen i indsamlingsmiljøet tør tro på, de kan matche Kræftens Bekæmpelse, men mindre kan også gøre det.

Derfor er der sket en kraftig stigning i antallet af husstandsindsamlinger, efter området blev liberaliseret i forbindelse med den nye indsamlingslov. 11 organisationer skal stemme dørklokker i 2015, og i 2016 stiger tallet til 17.

Oprindeligt var det Isobros tanke, at man skulle begrænse antallet af årlige indsamlinger til 10 for ikke at mætte danskernes lyst til at give ved dørene. Men Indsamlingsnævnet har meddelt, at det er tvivlsomt, om der er lovhjemmel til den praksis.

Derfor er brancheorganisationen sendt på overarbejde for at koordinere mellem de indsamlinger, som ikke har ressourcer til at dække alle landets ruter. Det skal groft sagt forhindre, at den ene side af en villavej får besøg af 16 indsamlere i løbet af et år, mens genboerne kun skal åbne dørene for tre godgørende formål i samme periode.

2: DIGITAL OPRUSTNING
Splittest, konverteringsoptimering, linkbulding og Call To Action. Har de det ikke allerede, skal landets fundraisere til at have online marketing lingo ind under huden.

For selvom enhver K-type med respekt for sig selv kan skrive #smdk på sociale medier, bøvler flere med at få kolde kontanter ud af de digitale anstrengelser.

Men alle kan se, at der er penge at hente på internettet, og Dyreværnet har vist vejen ved at fordoble omsætningen via en benhård satsning på Facebook. Samtidig fik SOS Børnebyerne selv garvede rotter til at spærre øjnene op, da de fik succes med at hverve frivillige online til deres landsindsamling. Debutanten fik mere end 4.000 på gaden og hev over fem millioner i bøsserne.

Indsamlingscheferne vil derfor begynde at budgettere med større og større indtjening online, og det kan samtidig udfordre kommunikationsafdelingernes digitale magt i ngo'erne. Mange fundraisere spørger nemlig sig selv, hvorfor journalister sidder som redaktører på Facebook og nyhedsbreve, når det nu er fremragende salgskanaler.

3: NUDGING
Små grønne fødder i flok har fået Kastrup Lufthavns rygere til at søge hen imod en bestemt dør for at gå ud og tænde cigaretten.

Den slags strategier for at påvirke grupper af mennesker kaldes nudging og er det nye sort i Isobro. Brancheorganisationen inviterede for anden gang landets førende nudging-ekspert, Pelle Guldborg Hansen, på scenen ved den årlige fundraisingkonference, hvor han gav indsamlingsorganisationerne tørt på: Deres facere er for pågående; de ser på bidragsydere som køer, der skal malkes; og medlemsbladene og nyhedsbrevene er kedelige og uinspirerende.

De fleste forstår godt, hvor kritikken kommer fra. Men indsamlernes virkelighed er, at de for et stramt budget skal hverve og fastholde et bestemt antal medlemmer. Og for flere er det endnu diffust, hvordan Pelle Guldborg Hansens nudgingtanker skal udmønte sig i flere kroner og øre.

Men Isobro tror på, det kommer. Nudging handler grundlæggende om at få mennesker til at gøre det, de egentlig gerne vil, men af irrationelle grunde lader være med. Den barriere møder fundraisere hele tiden, så kan man få finpudset sin strategi for at imødegå den barriere, vil det være kærkomment. Derfor vil Isobros bestyrelse og Pelle Guldborg Hansen nu sætte sig sammen og konkretisere, hvordan nudging kan blive en integreret del af organisationernes indsamlingsarbejde.