Debat

Åbenhed er god stil

KLUMME: Åbenheden ruller ind over det danske fondslandskab. Til foråret offentliggør Danmarks Statistik for første gang en statistik over de danske fonde, skriver Birgitte Boesen. 

Mediedækningen af
fondsområdet virker i dag mere nuanceret end tidligere. Men også
journalisterne kan gøre sig mere umage, skriver Birgitte Boesen. 
Mediedækningen af fondsområdet virker i dag mere nuanceret end tidligere. Men også journalisterne kan gøre sig mere umage, skriver Birgitte Boesen. 
Birgitte Boesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal ikke meget mere end 15-20 år tilbage for at opleve en tid, hvor filantropi rimede på diplomati og derfor passede rigtig godt til billedet af, at filantropi var noget med bonede gulve. Det var dengang, hvor diskretion og distance var dominerende dyder i fondsverden – eller i den standhaftige fondsbevægelse, som bogaktuelle professor, dr. phil. Anker Brink Lund forleden kaldte den i en kronik i Jyllands-Posten.

Sådan er det slet ikke længere. En ny bølge af åbenhed ruller ind over det danske fondslandskab. Og nu ser det ud til, at landskabet om føje tid bliver beriget med et nyt værktøj fra Danmarks Statistik i form af en fondsstatistik, der vil kunne hjælpe til at øge åbenheden på tværs. Mere om det senere i klummen.

Åbenhed er god stil
I de mest toneangivende dele af ’bevægelsen’ er begreber som åbenhed og gennemsigtighed allerede blevet synonymt med god ledelsesstil. I sommer kunne Økonomisk Ugebrev således fortælle, at knap halvdelen af de 100 største erhvervsdrivende fonde i løbet af det seneste år har taget et stort spring fremad, når det drejer sig om at være åbne om egne ledelsesforhold.

Lundbeckfonden er blandt dem, der længe har gået op i at skabe øget gennemsigtighed. I forbindelse med fondens 60 års jubilæum gjorde bestyrelsen en særlig indsats for at åbne dørene op til bestyrelseslokalet. Historikeren professor dr.phil. Kurt Jacobsen fik noget usædvanligt fri adgang til alle fondens arkiver, herunder også bestyrelsens referater. Resultatet af dette arbejde har siden været tilgængeligt for alle i form af det jubilæumsskrift, der ligger på fondens hjemmeside.

Fondene er i gang med at vænne sig til, at det koster på kontrolkontoen, når man gerne vil arbejde i øjenhøjde med borgerne.

Birgitte Boesen
Analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH

Første bølge er i gang
På listen fra Økonomisk Ugebrev er Nordea-fonden og Bikubenfonden blandt dem, der ligger i toppen af listen over fonde med ledelsesmæssig transparens. Ifølge Nordea-fondens direktør, Henrik Lehman Andersen, er vi blot i gang med den første bølge af en ny åbenhedskultur, repræsenteret ved de fonde, der er længst med initiativer til at fremme åbenhed og gennemsigtighed. Tilsammen repræsenterer de alle fire hovedtyper: de erhvervsdrivende fonde med et rent almennyttigt formål, de fondslignende foreninger, de erhvervsdrivende fonde, som driver virksomheder samt de almennyttige fonde, der er skabt gennem familieformuer.

Det vil ikke vare længe, før vi ser de næste fonde følge med, mener Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen. Mange af de små og mellemstore fonde er nemlig godt igang med at overveje, hvordan de skal gribe udfordringerne an. Godt hjulpet på vej af anbefalingerne til god fondsledelse, der i 2015 blev introduceret som led i den nye lov om erhvervsdrivende fonde.

Størrelse er ikke alt
Viljen til åbenhed er hverken knyttet til juridisk status eller forbeholdt top 20-listens mest uddelende fonde og foreninger. Andre – som Grundejernes Investeringsfond og Fonden Insero, der tidligere hed Energi Horsens – har længe været igang.

Og mindre fonde er også godt med. For eksempel er Sparekassen Bornholms Fond og Hedorfs Fond værd at holde øje med. Førstnævnte er et godt eksempel på, at man ikke behøver være hverken stor eller særlig digitalt avanceret for at være åben og transparent.

I al sin enkelthed rummer den bornholmske fonds hjemmeside al den transparens, man kan forestille sig. Der er oplysninger om, hvad fonden giver tilskud til, og hvad man ikke støtter. Hvordan man ansøger fonden, og hvordan og hvornår bestyrelsesbehandlingen foregår. Der er også afsnit om god fondsledelse, vedtægter og årsrapporter – og endelig er der et fint lille billedgalleri over nogle af de mange projekter, fonden har støttet.

Koster på kontrolkontoen
Foregik tidligere tiders filantropi mest i diskrete omgivelser, rummer den nye åbenhedskultur mange eksempler på filantropiske fonde, der i det store som i det små udvikler konkrete projekter i tæt samarbejde med ngo’er og frivillige. Nogle gange glider dette samarbejde lettere end andre gange, men alle gør sig sine erfaringer og bliver klogere på, hvordan processen kan skæres.

Fondene er i gang med at vænne sig til, at det koster på kontrolkontoen, når man gerne vil arbejde i øjenhøjde med borgerne. Især når det drejer sig om samarbejde med det frivillige civilsamfund, giver det god mening at slippe kontrollen og lade det uregerlige få plads. Også selvom det gamle ordsprog om, at den, der betaler for musikken, også bestemmer, hvad der skal spilles, til en vis grad stadig gælder.

Med øget åbenhed over for det omgivende samfund kommer der også en ny opmærksomhed på, hvordan informationer om fondenes egne forhold behandles for eksempel i medierne. Går man tilbage til mediedækningen op gennem 70’erne og 80’erne, kritiserede pressen flere gange ”de stenrige pengetanke” for ”udemokratisk magtmisbrug”, som Anker Brink Lund skriver om i førnævnte JP-kronik.

Julemand eller udbytter
Mediedækningen af fondsområdet virker i dag mere nuanceret end tidligere. Og sandsynligvis er der en sammenhæng med, at det er blevet nemmere for journalisterne at komme i dialog med fondene. Men også journalisterne kan gøre sig mere umage.

Ind imellem virker det som om, der kun er to skabeloner at vælge imellem, når fondshistorierne skal fortælles. Den ene skabelon er den til ’julemandshistorien’ om, at fondene deler dejlige gaver ud til forventningsfulde modtagere. Den anden skabelon er til ’udbytterhistorien’, som i al enkelhed går ud på, at fondene udnytter lovgivningen til at skrabe formuer sammen og undgå at betale skat.

Set ud fra det perspektiv må fondene have en åbenlys interesse i selv at kommunikere om, hvem de er, hvad de bruger deres penge til og med hvilke formål. For hvem er bedre end fondene selv til at lægge data frem og på anden vis illustrere, hvad der gør fondene til noget særligt, og hvad fondene kan, som det private erhvervsliv, staten og kommunerne ikke kan.

Fælles interesser
I dag kan ingen med sikkerhed sige, hvor mange fondspenge, der hvert år går tilbage til samfundet i form af filantropisk støtte. På samme måde er der stor usikkerhed om, hvordan støtten fordeler sig på forskellige uddelingsområder som uddannelse, kultur, det sociale, sundhed, klima, miljø og så videre.

Usikkerheden giver anledning til mange misforståelser på kryds og tværs. Usammenlignelige data bliver sat skævt sammen; forudsætninger bliver overset – og konklusionerne er ofte derefter. Der er en del eksempler på uautoriserede opgørelser, hvor forfatterne efter bedste evne leverer data, men hvor resultatet desværre ofte er mere slør end afsløring.

Ét er at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed i de enkelte fonde. En helt anden udfordring er at øge gennemsigtigheden på tværs af de forskellige fonde.

Ny spiller på vej
I den sammenhæng er der som tidligere nævnt en ny spiller på vej ind på fondsbanen.

Det drejer sig om Danmarks Statistik, der i øjeblikket arbejder på at kunne levere en ny statistik over fondenes aktiviteter. Til Altinget oplyser Danmarks Statistik, at man forventer, at statistikken udkommer første gang i foråret 2017. Det er dog endnu for tidligt at sige noget mere præcist om indholdet, da man stadig arbejder på dette.

Som bekendt er det som hovedregel lovpligtigt at indberette de oplysninger, Danmarks Statistik beder om. Kun i visse tilfælde er besvarelserne frivillige, og det bliver interessant at se resultatet af anstrengelserne. Som med alt andet statistisk materiale, der tager sin begyndelse, må man formode, at der ligger mange metode- og andre overvejelser til grund. God fornøjelse med det.

Diplomati og balance
Et sted at begynde er at afklare, om der er mere, der samler fondene, end der deler dem. Ligesom diplomati ofte er en kunst på linje med linedans, vil det kræve tilsvarende diplomatiske balanceevner at få forskellige fondsinteresser til at mødes på tværs. Så måske rimer filantropi alligevel stadig på diplomati. Forskellen er, at det nu om dage sker i større åbenhed og dialog end nogen sinde før.

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00