Aftale på plads: Partier fordeler 860 millioner til socialt udsatte

24 millioner til en national ensomhedsstrategi. 59 millioner til udgående teams der skal forhindre voldsepisoder på botilbud. 68 millioner til den bebudede omstilling af hjemløseindsatsen og 112 millioner til at minimere fejlraterne på handicapområdet. 

Sådan kan dette års aftale om satspuljens afløser – reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet – opsummeres i grove træk.

”Vi har et åbent vindue lige nu til at få gjort noget ved ensomheden og til at få taget den svære samtale, få gjort op med tabuerne og få hjulpet flere ind i fællesskaberne,” siger social- og ældreminister Astrid Krag (S) om ambitionere for strategien ved præsentationen af aftalen, som alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige står bag. 

Også Venstre har store forhåbninger til ensomhedsstrategien, hvor et nyt nationalt ensomhedspartnerskab skal indsamle viden om virkningsfulde tiltag og inden forhandlingerne om SSA-reserven næste år præsentere deres bud på, hvordan en national strategi til bekæmpelse af ensomhed skal se ud.

”Den stigende ensomhed var allerede et problem inden corona, og nu er det eskaleret fuldstændig specielt blandt børn, unge og ældre,” siger Venstres socialordfører, Marlene Ambo-Rasmussen.  

Skærpede krav til kommunerne 

I alt fordeler partierne med aftalen 860 millioner kroner, hvoraf størstedelen målrettes initiativer på socialområdet. 

En stor del af pengene fra dette års aftale skal bruges på at forbedre retssikkerheden på handicapområdet. Her har flere år med høje fejlrater fået partier og organisationer til at efterlyse markante forbedringer af blandt andet kvaliteten i kommunernes sagsbehandling.

Derfor skal nogle af de i alt 112 millioner kroner blandt andet bruges på at stille skærpede krav til kommunernes opfølgning på det Danmarkskort, der hvert år viser antallet af fejl i klagesager på socialområdet.

Der er langt flere sagsgange, hvor vi kan blive klogere på, hvor det rent faktisk er, at kommunerne laver mange fejl. Derfor har vi afsat midler til, at man kan gennemgå et helt sagsområde og konstatere, hvilke kommuner der laver fejl i for høj grad og har brug for hjælp.

Astrid Krag
Social- og ældreminister, Socialdemokratiet

”Kommuner med mange fejl skal melde ind til Ankestyrelsen om, hvordan de forholder sig til det, og hvad de vil gøre for at løfte kvaliteten. Så kan Ankestyrelsen tage notits af det og vurdere, om det er tilstrækkeligt,” forklarer Astrid Krag.

Derudover indfører partierne et nyt handicapbarometer, der er en pendant til Børnesagsbarometret og skal give ny indsigt i kommunernes sagsbehandling på handicapområdet.

”Der er langt flere sagsgange, hvor vi kan blive klogere på, hvor kommunerne laver mange fejl. Derfor har vi afsat midler til, at man kan gennemgå et helt sagsområde og konstatere, hvilke kommuner der i for høj grad laver fejl og har brug for hjælp. Samtidig kan det give os viden om, hvorvidt der er regler, der er for komplekse,” siger social- og ældreministeren.

Venstre sætter lid til ny retssikkerhedsundersøgelse 

Hos Venstre fremhæver socialordfører Marlene Ambo-Rasmussen (V) en ny retssikkerhedsundersøgelse, som partierne har afsat fem millioner kroner af til.

Undersøgelsen skal give et mere præcist billede af, hvor kommunerne har sværest ved at overholde den gældende lovgivning, og Venstres socialordfører forventer, at undersøgelsen vil kaste mulige bud på forenklinger af lovgivningen af sig til gavn for både borgere og socialrådgivere.

Samtidig har Venstre forventninger til, at ministeren præsenterer yderligere tiltag, når de politiske forhandlinger på baggrund af evalueringen af det specialiserede socialområde går i gang.

Det store lange træk kommer når evalueringen af det specialiserede socialområde foreligger, men vi skal prøve nogle ting af på retssikkerheden i mellemtiden.

Marlene Ambo-Rasmussen
Socialordfører, Venstre

”For at styrke retssikkerheden bliver vi nødt til at prøve nogle ting af. Det store lange træk kommer når evalueringen af det specialiserede socialområde foreligger, men vi skal prøve nogle ting af på retssikkerheden i mellemtiden,” siger hun. 

DH til Christiansborg: Husk økonomien 

Danske Handicaporganisationer kalder retssikkerhedstiltagene for fine, men mener samtidig, at der er behov for mere grundlæggende ændringer på området, hvis det skal lykkes politikerne at komme fejlraterne på området til livs. 

”I dag svarer 44 procent af os med handicap, at økonomien vægter tungere end faglighed i vores sag. Det udfordrer også retssikkerheden,” siger organisationens formand Thorkild Olesen.  

Flere af regeringens støttepartier har allerede forud for forhandlingerne om en decideret reform af handicapområdet lagt op til, at det kræver flere penge til området, hvis sagsbehandlingen skal forbedres. Samtidig har partierne foreslået at give regionerne et større ansvar for visitationen. Og netop økonomien og forbedringer af visitationen mener DH spiller en afgørende rolle for at sikre borgernes korrekte afgørelser på handicapområdet. 

”Derfor skal man rundt om bordet ved finanslovsforhandlingerne sørge for, at visitation og finansiering bliver en del af specialeplanen på handicapområdet. Hvis målet altså er at give mennesker med handicap den rigtige hjælp første gang og have en økonomi, der understøtter det,” siger Thorkild Olesen.

I dag svarer 44 procent af os med handicap, at økonomien vægter tungere end faglighed i vores sag. Det udfordrer også retssikkerheden.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisatiioner

Brancheforening mangler respons på civilsamfundsstrategi  

Iagttagere af socialområdet har dog ikke kun set frem til at få løftet sløret for den traditionelle fordeling af millioner til tiltag og organisationer, der arbejder med socialt udsatte. 

Blandt især civilsamfundets organisationer var det også imødeset med spænding, om dette års aftale indeholdt konkrete planer for den langsigtede drift af området samt gennemsigtige kriterier for, hvordan og hvorfor bestemte tiltag bliver tilgodeset. 

Det ønske har været fremsat ved mange lejligheder – blandt andet da en arbejdsgruppe med Frivilligrådet i spidsen i august i år på ministeriets foranledning kom med en række anbefalinger til ny civilsamfundsstrategi. Men en egentlig respons på den anbefaling findes ikke i den nyligt indgåede aftale, lyder vurderingen fra to af civilsamfundets talerør. 

Derfor giver Anne Sina, sekretariatschef for Civilsamfundets Brancheforening, aftalen et blandet skudsmål. 

”Overordnet rummer aftalen bevillinger til masser af gode initiativer, som mange bliver glade for. Men det ændrer ikke på, at det åbne sår efter satspuljens nedlæggelse stadig ikke er blevet lukket. Det er ærgerligt,” siger hun og fortsætter: 

”Vi håber, det er fordi, man allerede er i gang med at finde en løsning i regi af finansloven. Men det har fyldt så meget i anbefalingerne, som er kommet fra noget, der er så tæt på at være en samlet branche som man kan komme. Det ville have været et stærkt signal, hvis det blot havde været nævnt i aftalen, at man havde til hensigt at arbejde videre med en model, eller at man var i gang med at finde en løsning,” siger hun.

Og det vil ikke koste mange ekstra penge i en finanslovsaftale at etablere en systematik omkring driftsstøtte, påpeger Anne Sina. 

”I første omgang handler det om at samle de midler, der allerede i dag bruges på permanent driftsstøtte, direkte på finansloven og så gradvist øge beløbet en smule, så der bliver plads til flere organisationer.  Samtidig skal der udvikles nye transparente kriterier for tildelingen. Der er brug for en helt ny struktur og en anerkendelse af, at det her er et stort ønske fra organisationerne,” siger hun. 

Frivilligrådet savner bæredygtig finansiering 

Også hos Frivilligrådet savner de et klart politisk svar på, hvordan der sikres en mere stabil finansiering af området fremover. Sådan lyder budskabet fra Frivilligrådets formand, Anna Bjerre. 

”Det er stadig afgørende, at der sikres en mere bæredygtig og transparent finansiering af det vigtige arbejde som frivillige gør. Her udestår stadig et stort arbejde, og i Frivilligrådet vil vi arbejde videre for at sikre mere økonomisk stabilitet for sektoren og det frivillige sociale arbejde,” siger hun. 

Frivilligrådets formand er dog glad for at se, at partierne bredt har lyttet til arbejdsgruppens anbefalinger til ny civilsamfundsstrategi. Især omkring nye partnerskaber og samarbejdsmodeller. 

”Det var en enig og stærk arbejdsgruppe der præsenterede anbefalingerne, så det glæder mig at de høres. Civilsamfundsorganisationerne rummer et unikt potentiale, og med civilsamfundsstrategiens fokus på nye partnerskaber og samarbejdsmodeller både lokalt og nationalt, kan vi tage afgørende skridt mod løsningen af komplekse samfundsproblemer,” siger hun.