ALT: Når magtens empati skrumper, må kollektivets hjerte vokse

Af Ulla Sandbæk
Integrationsordfører, Alternativet

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg begræder den asyl- og integrationspolitik, som regeringen fører med støtte fra S, DF, LA og K. At placere mennesker på flugt i telte, når vi har bygninger med tag, at skære forsørgelsesgrundlaget til et absolut minimum og at ville stramme reglerne for familiesammenføring, så mennesker på flugt må vente tre år i uvished om, om de vil se deres familie igen, er så vidtgående, at jeg har svært ved at begribe det.

Med de seneste – og ikke mindst de kommende – asylstramninger er vi godt i gang med at marginalisere, stigmatisere og isolere flygtninge i Danmark. Både socialt, økonomisk og retorisk. Det har aldrig været – og vil aldrig blive – et godt fundament for integrationen i et samfund.

Civilsamfundet giver håb
Der er dog én ting, der giver mig håb. I takt med, at retorikken er blevet hårdere, og empatien er blevet mindre herinde på Christiansborg, så ser jeg heldigvis også, at helt almindelige borgere siger fra over for den politiske udvikling og selv tager ansvaret for at byde flygtninge velkommen med velvilje og hjerterum.

Står vi med en vellykket integration og et stærkere og mere sammenhængende samfund om fem og ti år, så er der ingen tvivl om, at det er på trods af regeringens politik og på grund af civilsamfundets styrke og velvilje.

Ulla Sandbæk
Integrationsordfører for Alternativet

Venligboere, der byder flygtninge velkomne ved ankomsten til teltlejre. Fodboldklubber, der gør træningen gratis for flygtninge og flygtningebørn. Virksomheder, der opretter jobs særligt til flygtninge – uagtet om det er den bedste beslutning økonomisk, men fordi det på så mange andre måder giver mening. Socialt og empatisk. Fordi det er rigtigt.

Det er skolelærere, der frivilligt hjælper med danskundervisning, det er unge, yngre og ældre, der melder sig som mentorer og hjælper med stort og småt i hverdagen i et nyt land. Dét giver mig håb og gør mig så inderligt glad. For i bund og grund er det dér, integrationen starter og slutter – med mennesker, der møder hinanden, der vil hinanden, og som ønsker det bedste for hinanden.

En nedbrydende og beskæmmende politik
Alt dette betyder selvfølgelig ikke, at det er ligegyldigt, hvilken politik regeringen fører. Den politik, der føres nu, er nedbrydende, beskæmmende og modarbejder på alle måder integrationen. Står vi med en vellykket integration og et stærkere og mere sammenhængende samfund om fem og ti år, så er der ingen tvivl om, at det er på trods af regeringens politik og på grund af civilsamfundets styrke og velvilje – ikke omvendt.

Derfor er civilsamfundets rolle i integrationen vigtigere end nogensinde før. Vi skal samles på kryds og tværs, sætte ting og hjerter i bevægelse og gøre alt, hvad vi kan, for at vise, at når magtens empati og medmenneskelighed skrumper, så vokser kollektivets mod og velvilje.

Derfor en kæmpe cadeau til alle de frivillige, alle de organiserede og alle dem i erhvervslivet, der allerede yder et kæmpe bidrag for at vise, at vi i Danmark er meget mere end skræmmeannoncer, integrationsydelser og afvisende strammerpolitik.

Jeg håber, at alle flygtninge, der får lov at komme til Danmark, vil opleve, at der bag det hårde ydre gemmer sig et blomstrende humanistisk, empatisk og varmt civilsamfund.