Altinget: civilsamfund nomineret til europæisk mediepris

STEM: Altinget: civilsamfund skal dyste mod tre andre medier om at blive det medieinitiativ, som har givet årets største bidrag til det europæiske civilsamfund. Vi har brug for din hjælp, hvis vi skal vinde.

Det&nbsp;<i>er&nbsp;</i>ikke en Oscar. Vi ved det godt. Men vi føler os lidt Susanne Bier-agtige, nu hvor Altinget: civilsamfund er blevet nomineret til prisen Media Initiative of the Year.&nbsp;
Det er ikke en Oscar. Vi ved det godt. Men vi føler os lidt Susanne Bier-agtige, nu hvor Altinget: civilsamfund er blevet nomineret til prisen Media Initiative of the Year. Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Vi er afsindig stolte:

Vi har lige fået at vide, at Altinget: civilsamfund er blevet nomineret til prisen for ”Media Initiative of the Year” under European Citizenship Awards. Og vi kan næsten ikke være i os selv af begejstring.

Det er ikke engang et år siden, at Altinget: civilsamfund gik i luften. Vi synes selv, vi er kommet langt. Og vi ser nomineringen som en bekræftelse på, at vi har fat i noget rigtigt.

Fire europæiske medieinitiativer er nomineret til prisen. Fælles for dem er, at de bidrager til at udbrede aktivt medborgerskab og social retfærdighed på tværs af Europa. Vi er glade for at være en del af det selskab.

Stem på os (please)
Men: Vi vil jo gerne vinde. Så er det sagt.

Og det er her, vi har brug for dig.

Vinderen bliver fundet på ægte Eurovision-manér; nemlig med en kombination af folkets røst og stemmeafgivelse fra en professionel jury.

Danmark er et lille land. Men vi håber, vi kan mønstre så mange begejstrede tilhængere af Altinget: civilsamfund, at vi kan spurte forbi de andre nominerede.

Vil du hjælpe os frem i verden, kan du stemme på os her:

European Citizenship Awards

Vi deler virtuelle krammere og kosmisk kærlighed i kilometermål ud til gengæld. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00