Anker Brink Lund: Små fonde tramper rundt i en dødedans

INTERVIEW: Danmark har brug for en politisk stillingtagen til, hvad vi vil med fondene, mener den bogaktuelle professor, Anker Brink Lund. Især de mindste fonde er presset på økonomien – til skade for samfundet.

”Vi har nogle fonde, som ikke længere er almennyttige, men bare kapitaler, hvor der sidder nogle selvforvaltere, som ikke længere lever op til stifters vilje,” siger Anker Brink Lund.
”Vi har nogle fonde, som ikke længere er almennyttige, men bare kapitaler, hvor der sidder nogle selvforvaltere, som ikke længere lever op til stifters vilje,” siger Anker Brink Lund.
Carsten Terp Beck-Nilsson

Mange af Danmarks fonde er nødlidende. Værst ser det ud for de allermindste, hvoraf en del, ifølge professor på CBS, Anker Brink Lund, går rundt i det, han kalder en dødedans.

”De lever en skyggetilværelse og er i en negativ dødsspiral, fordi pengene bliver færre og færre og de får mindre og mindre at dele ud,” siger han.

Anker Brink Lund er leder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS og aktuel med bogen ”Dansk Fondshistorie”, som beskriver fondenes historie fra 1901 og frem til i dag.

Ifølge professoren er fonde med en grundkapital på under en million kroner havnet i en klemme, der langsomt presser livet ud af dem: De ejer ikke en virksomhed, som kan sikre deres indtjening; de er underlagt stramme regler for, hvordan de må investere deres midler; og de har ikke adgang til det skattefradrag – konsolideringsfradraget – som de større fonde har.

På det erhvervsdrivende område er der kun fire virksomheder med flere end 100 ansatte, der har oprettet fonde siden 1998.

Anker Brink Lund
Professor, CBS

”Nogle af dem har nul eller negativ forrentning. Så når de kommer til det tidspunkt på året, hvor bestyrelsen træder sammen for at dele ud, konstaterer advokaten, revisoren eller formanden, at i år er der sådan set ikke rigtig noget at dele ud af, når revisoren har fået sine penge, og man har spist en middag,” siger Anker Brink Lund.

Siden 1991 har Danmark ikke haft et fondsregister. Derfor er det ikke til at sige, hvor mange af den slags økonomisk trængte fonde, der findes. På baggrund af sit arbejde med bogen vurderer Anker Brink Lund, at Danmark har omkring 14.000 fonde – inklusive offentlige fonde og fondslignende foreninger som Realdania, TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse.

Hvis man ikke ønsker, at Danmark skal være et godt sted at lave fonde i, så synes jeg, man skal sige det.

Anker Brink Lund
Professor, CBS

Omkring 8.000 af disse fonde er almennyttige, ikke-erhvervsdrivende, estimerer professoren. Og blandt dem findes altså et ukendt antal, som i realiteten ikke lever op til betegnelsen ”fond”.

”Vi har nogle fonde, som ikke længere er almennyttige, men bare kapitaler, hvor der sidder nogle selvforvaltere, som ikke længere kan leve op til stifters vilje,” siger han.

Fondene fokuserer på forrentning
De ikke-erhvervsdrivende fonde blev de store tabere, da regeringen skar fondes konsolideringsfradrag ned fra 25 til 4 procent, konstaterer Anker Brink Lund.

”I forvejen har de her relativt små fonde svært ved at vedligeholde deres kapital, altså konsolidere sig,” siger han og påpeger, at de også må klare sig uden indtægter fra erhvervsvirksomheder.

Deres eneste indtjening stammer fra den beholdning af værdipapirer, de har. Og med lavere renter – og nu forringede fradragsmuligheder – får de svært ved at tjene de penge, som de skal dele ud til gode formål.

Og hvad værre er, noterer professoren, flytter fondenes fokus sig fra uddeling til konsolidering.

”Hvis de er nødt til at bruge alle kræfterne på deres forrentning, så bliver de dårligere til at udvikle for eksempel uddelingsstrategierne,” siger Anker Brink Lund. Og heri ser han et stort tab for samfundet.

”Vi flytter fokus fra det, der er de ikke-erhvervsdrivende fondes helt klare raison d'être – det, at de skal uddele penge, hvor de giver størst mulig gavn – til at de i virkeligheden bliver bureaukratiseret i afbureaukratiseringens hellige navn. Det er meget, meget trist og på længere sigt skadeligt for hele fondsbevægelsens legitimitet,” siger han.

For mange hovsaløsninger
Ifølge Anker Brink Lund har politikerne med talrige forringelser af fondes rammevilkår bidraget til at skabe en negativ spiral i fondsverdenen.

Det seneste eksempel er regeringens barbering af fondenes skattefradrag, men der findes en række eksempler forud for det.

”Der har været alt for mange hovsaløsninger på fondsområdet,” siger Anker Brink Lund og remser op:

”Successionsreglen blev strøget ved en natlig forhandling; fondsregistret blev fjernet ved et pennestrøg; og reglen om, at fonde med mindre end en million i formue ikke hører under fondsloven og derfor ikke har ret til fradrag, tror jeg, ingen i Folketinget opdagede,” siger han.

Konsekvensen af de politiske indgreb er en manglende lyst til at stifte nye fonde, mener Anker Brink Lund.

Han peger på afskaffelsen af successionsreglen i 1998 som særligt skadelig. Det var en regel, der gjorde det muligt at overdrage sin virksomhed til en fond uden at belaste likviditeten.

”På det erhvervsdrivende område er der kun fire virksomheder med flere end 100 ansatte, der har oprettet fonde siden 1998, hvor man ændrede successionsreglerne. Så vi ved, at sådan nogle incitamenter betyder rigtig meget,” siger han.

CBS måtte droppe at stifte en fond
For at høre under fondslovgivningen – med de rettigheder og pligter, det giver – skal en fond leve op til kravet om en grundkapital på en million kroner. Og det hæmmer også stiftelsen af nye fonde, fremhæver Anker Brink Lund med henvisning til et eksempel fra hans egen verden.

”CBS bliver 100 år til næste år, og vi har overvejet at lave en jubilæumsfond, hvor man så kunne betale gaver ind og have en samlet fond med penge, der kunne gå til for eksempel studenterrejser eller forskning. Men det har vi valgt fra,” siger han og fortsætter:

”Bøvlet med at sikre grundkapitalen på en million, før vi overhovedet har modtaget gaver til sådan en jubilæumsfond, er simpelthen for stort. Man har hævet barren for oprettelse af fonde.”

Anker Brink Lund bruger eksemplet med CBS til at illustrere, hvor vanskeligt det er blevet at stifte en fond i Danmark.

”Når ikke engang CBS som institution tør binde an med en jubilæumsfond, hvor svært er det så ikke for hr. og fru brøndgraver Jensen?” siger han:

”Før i tiden var det netop ganske almindelige danske ægtepar, som havde en lille formue, der kunne bidrage til at støtte formål, netop de brændte for. Det er sådan set den demokratiske mulighed, man nu fratager folk.”

Danmark mister sin førerposition
En direkte følge af bøvlet er, at Danmark sætter sin føring på fondsområdet over styr, mener Anker Brink Lund.

Han påpeger, at Danmark i dag er det land i verden, der har flest fonde i forhold til indbyggertallet. Men ifølge hans egne opgørelser er antallet af fonde faldende – fra 15.000 i 1985 til 14.000 i dag. Og samtidig har landene omkring os sat spurten ind.

”Tyskland, Norge, Schweiz og Holland har gjort det meget nemmere at lave fonde – også erhvervsdrivende. Det vil sige, at mængden af fonde dér er stigende. Selv i Frankrig er der vækst,” siger Anker Brink Lund og tilføjer:

”I Danmark har vi derimod gjort det besværligt. Og dermed har vi forskertset en potentiel konkurrencefordel, som vi havde tidligere.”

Vi mister nye muligheder
Hovedparten af de store, erhvervsdrivende fonde skal nok klare sig, vurderer professoren. Problemet er de nye fonde, vi slet ikke får. For i andre dele af verden bruges fonde som elementer i at skabe nye, innovative samfundsløsninger, fremhæver han.

”Hollænderne, tyskerne og nordmændene har set fonde som en ressource – ikke kun økonomisk, men også til at skabe borgerligt engagement,” siger Anker Brink Lund.

Han peger blandt andet på oprettelsen af community foundations, hvor borgere i et lokalområde skillinger sammen om at løse opgaver, som kommunen ikke er i stand til.

”Jeg tror, vi har rigtig meget brug for fonde, som splejser et lokalsamfund sammen og laver solidariske løsninger, som ligger på kanten af, hvad kommunerne måske ellers kan klare – og måske også mindre bureaukratisk,” siger Anker Brink Lund.

Også på stiftelsen af corporate foundations, som virksomheder opretter for at støtte gode formål, halter Danmark bagefter omverdenen. Og det samme gælder såkaldte spend down foundations, hvor en formue skal bruges til et bestemt formål over en given årrække eller i stifterens levetid.

”I virkeligheden er der en kæmpestor zone med fondskonstruktioner, som enten ikke er særlig kendte, eller som er besværlige at lave i Danmark, fordi vi ikke er vant til dem,” siger Anker Brink Lund.

Vi har brug for en fondspolitik
Når forskeren lader sit blik løbe over fondenes historie, er hans konklusion, at de samlet har været en gevinst for Danmark.

”Der har været skæverter a la Nordisk Fjer og en række andre, der har misbrugt reglerne. Men helt grundlæggende er fondene en værdiskaber ved siden af stat og marked, som har givet overskud på bundlinjen,” siger Anker Brink Lund.

Derfor ærgrer det ham, at der mangler et samlet overblik over de fonde, der ikke driver erhverv – og ikke mindst en politisk stillingtagen til, hvad man vil med fondene. Derfor efterlyser han en udredning svarende til den, der gik forud for vedtagelsen af den første fondslovgivning.

”Vi har brug for en eller anden form for nyt fondsudvalg, ligesom man fik i 1982, hvor man gennemlyste hele området,” siger Anker Brink Lund.

Han mener, at en sådan udredning bør følges op af en politisk diskussion, der skal munde ud i en decideret fondspolitik.

”Jeg tror, det er vigtigt, at vi træffer en politisk beslutning om, hvad vi vil med denne her institution: Vil vi videreføre den? Er der noget nyt, vi vil tage ind fra andre lande? Er der noget, vi vil fjerne?”

For Anker Brink Lund er det vigtigste, at politikerne tager bevidst stilling til fondene i stedet for løbende at forringe deres rammevilkår med mere eller mindre tilfældige indgreb.

”Vi har behov for en fondspolitik. Hvis man ikke ønsker, at Danmark skal være et godt sted at lave fonde i, så synes jeg, man skal sige det i stedet for at lave rammevilkårene sådan, at det reelt er blevet umuligt, eller i hvert fald besværligt, at lave nye fonde,” siger han.

Men når de erhvervsdrivende fonde står for 90 procent af uddelingerne og har øget uddelingerne markant, hvad skal vi så med de andre småfonde? Er de ikke lidt ligegyldige?

”Jo, og det er en konklusion, jeg respekterer, hvis det er det politiske flertals holdning. Men så synes jeg, man skal melde det ud. Og så skal man vide, at hvis man gør det, så går man også glip af selvorganiseret almennytte, som der har været masser af i dansk fondshistorie.”

 

Bogen ”Dansk Fondshistorie” af Christian Edelvold Berg og Anker Brink Lund udkommer mandag den 10. oktober på Djøf Forlag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anker Brink Lund

Professor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, forskningskoordinator, CBS Center for Civilsamfundsstudier
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1976), dr.phil. (Roskilde Uni. 1998)

0:000:00