Frivilligrådet: Bankgebyrer æder de frivilliges midler

Overalt i Danmark er frivillige foreninger og organisationer hver dag med til at løse samfundets store udfordringer. Det kan være bidrag til kampen mod ensomhed eller hjemløshed – eller hjælp til de mange unge uden job og uddannelse.

Foreningerne arbejder som bekendt ofte med begrænsede økonomiske midler, og de fleste af dem er dybt afhængige af tilskud som for eksempel §18-midler fra kommunen.

Som samfund skylder vi derfor foreningerne de bedst mulige rammer – særligt økonomisk, så de fortsat kan bidrage og udvikle deres arbejde for borgere i udsatte livspositioner.

Desværre findes der i dag eksempler på foreninger, der har modtaget §18-midler og bagefter har betalt højere bankgebyrer, end de modtog i tilskud. Sådan noget er ødelæggende for foreningslivet. Og så er det jo helt imod hensigten, at §18-midler ender i bankerne frem for foreningernes aktiviteter.

Desværre findes der i dag eksempler på foreninger, der har modtaget §18-midler og bagefter har betalt højere bankgebyrer, end de modtog i tilskud

Anna Bjerre
Formand, Frivilligrådet

Det førnævnte eksempel er grelt. Men det taler desværre ind i en tendens, hvor organisationer og foreninger oplever, at det koster dem gebyrpenge, hver gang de skal i banken. Det gør sig gældende både i den frivillige sociale sektor, som Frivilligrådet repræsenterer – men også i resten af Foreningsdanmark.

Ser vi på omkostningen ved at oprette en foreningskonto er tendensen tydelig: Da Civilsamfundets Videnscenter i 2020 lavede en undersøgelse af bankernes gebyrer, var det gratis i 11 ud af de 26 adspurgte banker og sparekasser at oprette en foreningskonto.

Her i starten af 2023 har Frivilligrådets sekretariat lavet en kortlægning af gebyrer for de frivillige foreninger i de pengeinstitutter, der har deres priser liggende online. Kortlægningen viser, at ud af de 43 banker, der i dag tilbyder foreningskonti, kræver hele 39 et gebyr for oprettelse.

Gebyret svinger mellem 250 kroner og helt op til 5000 kroner.

Hvidvask foregår ikke i foreningslivet

Regeringen har i regeringsgrundlaget forpligtet sig til at sætte fokus på afbureaukratisering i den frivillige sektor. Det vil de blandt andet gøre ved netop at se på bankgebyrer – og ved at gøre det lettere og dermed billigere for foreninger at oprette og drive konti.

Det er rigtig gode nyheder. For Frivilligrådet og andre har sporet, at bankernes brug af gebyrer blandt andet er eskaleret i kølvandet på vedtagelsen af Hvidvaskloven.

Lovens berettigelse kan man ikke være uenig i.

Men jeg vil meget gerne stemme i det kor af organisationer, der i en kronik i Berlingske tidligere i år skrev, at hvidvask næppe foregår i et særligt stort omfang i foreningslivet.

Derfor er det yderst positivt, at Finanstilsynets ”Vejledning til virksomheder omfattet af hvidvaskloven til vurdering af foreninger i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering” sidste år så dagens lys. Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at takke de gode kræfter bag vejledningen for det store stykke arbejde.

Nu er det helt essentielt, at politikerne og finanssektoren undgår at spille volleyball med ansvaret i stedet for at handle.

Et oplagt forslag til handling er at få vejledningen ud at virke i virkeligheden. Sørge for at bankerne tager den til sig. Det vil lette deres administrative byrde og dermed mindske behovet for at opkræve gebyrer.

Nu er det helt essentielt, at politikerne og finanssektoren undgår at spille volleyball med ansvaret i stedet for at handle

Anna Bjerre
Formand, Frivilligrådet

Jeg vil også gerne – ligesom føromtalte kronik-skribenter i Berlingske – opfordre regeringen til hurtigst muligt at få gjort noget ved ambitionerne i regeringsgrundlaget. En lavthængende frugt vil være at holde et vågent øje med, at vejledningen kommer til at ændre praksis ude i bankerne. Det er især vigtigt nu, hvor vejledningen ikke er blevet en ”skal” men en ”kan” opgave for bankerne. I et høringssvar sidste år foreslog vi i Frivilligrådet, at vejledningen skulle være forpligtende.

Og endelig vil jeg foreslå at inkludere udviklingen i bankgebyrer for den frivillige sektor i den planlagte evaluering af hvidvasklov-vejledningen, der kommer 2024. Det er en oplagt måde at sørge for, at vi kan dokumentere, at vejledningen får en positiv effekt på foreningernes bankgebyr-byrde.

I Frivilligrådet er vores vigtigste opgave at rådgive regeringen og Folketinget i spørgsmål om den frivillige sociale sektor. Det gør vi også gerne i denne sammenhæng.