Bistands-besparelser blev mavepuster til civilsamfundet

Da regeringen i sidste uge fremlagde de endelige besparelser på ulandsbistanden, åndede mange sikkert lettet op i ramme-organisationerne. Nok måtte man i første omgang lide den tort at blive barberet ned med godt 200 millioner kroner, det havde reelt ligget fast i et par måneder. Men i anden runde gik de fri, selvom man på Asiatisk Plads havde fjernet yderligere 1,8 milliarder fra det samlede udviklingsbudget.

Til gengæld måtte civilsamfundspuljen holde for i sparerunde to, som betyder, at ngo'ernes samlede støtte falder med i omegnen af 350 millioner. Samtidig har man ramt civilsamfundet yderligere ved at beskære naboskabsprogrammet og Det Arabiske Initiativ med omtrent 250 millioner.

"Vi er i chok," siger Erik Vinther, der er sekretariatsleder i CISU, som administrerer civilsamfundspuljen.

Han studser over, at puljeordningerne er blevet så hårdt ramt, som det er tilfældet.

"Vi undrer os over, at Venstre-regeringen skærer på lige præcis den del af støtten, som rammer frivilligheden og opbygning af civilsamfund rundt omkring i verden," siger Erik Vinther.

Den historisk store sparerunde vil samtidig medføre flere tomme kontorstole på udviklingsorganisationernes sekretariater. Ifølge en optælling foretaget af Magisterbladet har ngo'erne nedlagt omkring 90 arbejdspladser på grund af nedskæringerne.

Men det er ikke det essentielle for Erik Vinther.

"Det er vigtigt for os, at det her ikke bare handler om, at der er nogle ngo’er med nogle ansatte, som mister penge. CISU-puljen går via mange frivillige danskere, der arbejder med at opbygge civilsamfund i udviklingslandene, og pengene går til partnerorganisationer og frivillige derude," siger han.

Demokrati og basale borgerrettigheder er under pres flere steder i verden. Derfor undrer Erik Vinther sig over timingen.

"Over hele verden bliver borgernes rettigheder knægtet i de her år. Og så vælger den danske regering at skære massivt på støtten til civilsamfundene, som netop kan være med til at holde politikerne i ørerne, og som netop internationalt er et værdsat dansk særkende. Det er mildest talt mærkværdigt," siger CISU's sekretariatsleder.

Ngo'er mangler folkelighed
Og Andreas Gylling Æbelø kan godt forstå, hvis man er i chok i ngo'erne. Han er forhenværende særlig rådgiver for daværende udviklingsminister Mogens Jensen (S) og arbejder i dag som chefrådgiver i Advice.

“Det er et kæmpe nederlag for dem, at det her bare er strøget igennem uden problemer,” siger han.

Ngo'erne lancerede først for alvor deres offensiv mod besparelserne efter valget. Og det var for sent, mener den tidligere spindoktor.

“Det kan ikke nytte noget først at begynde at bygge en modfortælling op, når lokummet brænder," siger Andreas Gylling Æbelø.

Ngo'erne har forsømt at skabe en fortælling om, hvilken betydning de har. Ikke mindst for danskernes hverdag.

"Det kan måske være lidt fremmed for dem at gå væk fra det rent solidariske. Men det er den mere pragmatiske tilgang at sige; prøv at høre her, vi skaber mere stabilitet i verden og reducerer flygtningestrømme, hvis vi har en høj udviklingsbistand,” siger Andreas Gylling Æbelø.

Men på grund af ngo'ernes problemer med at gå i dialog med danskerne, har besparelserne medført bemærkelsesværdigt få protester.

“Ngo'erne mangler folkelig opbakning. Og det kan jo være lidt paradoksalt, for de nyder jo stor troværdighed, når de bliver målt. Men man bare konstatere, at der ikke har været skyggen af ansats til en demonstration på Slotspladsen fra ngo’ernes medlemmer eller tilhængere,” siger Andreas Gylling Æbelø.

Derfor var det i sidste ende forholdsvis smertefrit for udenrigsminister Kristian Jensen (V) at føre kniven.

"Ministeren har kunnet se, at det er meget få vælgere, som bliver sure over den besparelse. Så hvorfor skulle han tage en intern kamp i en regering, hvor det er en bunden opgave at finde flere penge til velfærd?” siger Andreas Gylling Æbelø.