Borgmester: Vi må ikke tabe udsatte børn og unge på grund af corona

Et år helt uden fortilfælde. Sådan kan man meget vel betegne de seneste 12 måneder.

For det seneste år har været atypisk for alle, med kun enkelte glimt af den tilværelse og normaltilstand, som vi oplevede før coronakrisen for alvor brød ud.

Efter måneders nedlukning i foråret kunne vi for en kort stund opleve, at børn og unge igen indtog landets idrætsfaciliteter og var en del af de sunde fællesskaber, der følger med foreningslivet.

Men anden bølge af corona har været en pludselig stopklods. På kultur- og fritidsområdet oplevede vi igen, at de boldbaner og idrætshaller, der for en stund var fyldt med liv, i dag står gabende tomme.

Det går ud over alle landets børn og unge, men særligt en gruppe mærker for alvor konsekvenserne af de manglende tilbud: De udsatte børn og unge. Dem, som får allermest ud af at deltage i foreningslivet er samtidig dem, der lider allermest foruden.

Foreningsliv skaber trivsel
Foreningsliv og fritidsaktiviteter handler ikke kun om idræt. Det handler om trivsel, fællesskaber og livskvalitet.

Hvis ikke de prioriteres, risikerer vi, at udsatte børn og unge i højere grad kommer til at føle sig ensomme og uden for fællesskabet. 

Franciska Rosenkilde (ALT)
Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune

Derfor vil det også få vidtrækkende konsekvenser at tabe de udsatte børn og unge, der på grund af foreningernes og kommunernes store lokale indsats, endelig har fået en fod ind.

Hvis ikke de prioriteres, risikerer vi, at udsatte børn og unge i højere grad kommer til at føle sig ensomme og uden for fællesskabet. Og vi kommer til at stå med et endnu større genopbygningsarbejde med at få dem tilbage i foreningslivet, end vi i forvejen gør.

En rundspørge blandt medlemmer af get2sport, der er Danmarks Idrætsforenings indsats i udsatte boligområder, viser, at 84 procent af de adspurgte har fået nye venner og/eller et større netværk. 62 procent er blevet gladere for at gå i skole, og 90 procent oplever, at de er blevet mere tilfredse med deres liv, efter at de er begyndt i en idrætsforening.

Effekten af at være en del af foreningslivet taler sit tydelige sprog. Derfor skal diskussionen om genåbning af vores samfund ikke kun handle om økonomi, men også om at sikre de bedste muligheder for de udsatte, der rammes allerhårdest på trivslen.

Sociale partnerskaber
I mange år har vi i Københavns Kommune, sammen med landets øvrige kommuner og foreninger, arbejdet for at inkludere flere udsatte børn og unge i kultur- og fritidslivet.

Det gør vi, fordi vi som kommune har et ansvar for at have et særligt blik på dem, der står eller risikerer at stå uden for fællesskaberne.

Derfor har vi i København blandt andet lavet Feriecamps med 29.000 deltagende i 2019, hvor foreninger arrangerer gratis aktiviteter i skoleferierne med det formål at give en forsmag på foreningslivet.

Vi har projektet Aktive Børn i Forening med forløb for hundredvis af børn i daginstitutioner og fritidshjem i områder på statens ghettoliste. I tæt samarbejde med de lokale idrætsforeninger.

Vi har indgået 25 sociale partnerskaber, hvor lokale idrætsforeninger i udsatte byområder får støtte til at ansætte en ressourceperson, der skal sikre, at foreningen kan modtage, rumme og fastholde børn fra lokalområdet.

Blandt andet ved at møde børn og unge der, hvor de er. I skoler, i fritidsklubber og i boligområderne. Det virker. De første fem sociale partnerskabsforeninger, som vi lavede aftaler med i 2012, havde i 2019 næsten fordoblet deres medlemstal.