Civile jammerkommoder og andre klageorganer synger sommeren ind

UGEREVY: Der er nok at hulke over i det sidste civile overblik inden sommerferien. Vi har både en konkursramt advokat, en afhændet teaterpris og nogle små, trynede frivillige foreninger. 

 Velkommen til det sidste civile overblik inden sommerferien. Og det er noget af en klagesang, vi har komponeret til dig i denne uge. End ikke Den unge Werther (ham med karamelbolcherne, red.) ville kunne klemme så mange lidelser sammen på så lidt plads. Vi har statslige fangarme, små, trynede foreninger, et naturmøde på skrump, en nedlagt Reumert og en advokat under konkursbehandling. Så frem med lommeletterne, og så går vi i gang. 

Vi starter med et gevaldigt fondsrabalder. Nemlig sagen om advokaten Christian Harlang, som i mandags blev erklæret konkurs af Sø- og Handelsretten i København. Det skete på foranledning af Det Dansk-Franske Dampskibsselskabs Understøttelsesfond, som tidligere har fået både Advokatnævnets og Københavns Byrets ord for, at Christian Harlang skylder fonden knap fem millioner kroner i for meget udbetalte salærer.

I kølvandet på et følger en stribe andre bataljer – heriblandt et krav på lidt over en kvart million kroner fra familiefonden Harlang & Toksvig Fondet, som herudover vil have smidt Christian Harlang og hans ekskone ud af bestyrelsen. Omvendt kræver Harlang formanden og hans far smidt ud af bestyrelsen. Og den misære er Civilstyrelsen godt beskæftiget med at hitte rede i.

Christian Harlang selv, som i forbindelse med konkurserklæringen har mistet retten til at praktisere som advokat, har indbragt konkurssagen for landsretten. Han mener, at Civilstyrelsen står bag hele den begrædelige affære, fordi styrelsen har afsat den gamle bestyrelse i Det Dansk-Franske Dampskibsselskabs Understøttelsesfond og indsat en ny.

»Det er som Putins Rusland at benytte den slags metoder. At afsætte modparten og indsætte Civilstyrelsens egen bestyrelse. Det er en udspekuleret manøvre,« siger Christian Harlang i artiklen her på Finans.dk.

Og hvis du vil læse mere om sagen, kan du finde en artikel om konkursbegæringen her og en artikel om familiefondsfejden her. Begge dele kræver dog et abonnement på Finans.dk

Også andre bliver trynet. For eksempel de små sociale foreninger. Og det er staten, der gør det med sin kortsigtede puljefinansiering. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Store, professionelle organisationer har nemlig langt flere muskler til at få lavet de helt rigtige ansøgninger om puljemidler og til efterfølgende at få evalueret projekterne på kryds og tværs end små, uformuende foreninger. Derfor er det også de store, der render med pengene.

Det koster på innovationen i den frivillige, sociale sektor, påpeger civilsamfundsforsker og medforfatter til rapporten, Helle Hygum Espersen:

"Hvis man lytter til de politiske skåltaler, så vil de have et civilsamfund, der er innovativt og kan finde på løsninger, er i stand til at tilpasse sig og ikke er begrænset i sine udfoldelser på samme måde som det offentlige. Og den fleksibilitet er på spil, når man presser dem til at være målrationelle og mere strømlinede i deres arbejde," siger hun i artiklen her.

Man fristes til at tro, at Frivilligrådet har læst rapporten. For budskabet i et nyt udspil fra rådet er netop, at de små frivillige sociale foreninger skal slippes fri af statens fangarme.

For foreningerne sidder fast i et tungt statsbureaukrati og en styringslogik, der klemmer livet ud af dem og forringer de resultater, de kan skabe for sårbare mennesker, lyder det fra Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen. Og ikke mindst puljemidlerne er problematiske.

"Vi er nødt til at få taget et opgør med den her utroligt kortsigtede måde at finansiere sociale indsatser på. Der går meget viden og mange ressourcer tabt ved, at organisationerne hopper fra den ene bevilling til den anden. Og det går ud over den værdi, som organisationerne skaber for udsatte borgere," siger Mads Roke Clausen i artiklen her.

Man skal til gengæld ikke tro, at foreningerne bare kræver ind uden at give igen. For til gengæld for frihed og åbne vidder lover foreningerne at holde bedre styr på, hvad der foregår i den frivillige, sociale sektor.

Det skal blandt andet ske gennem et sæt governance-regler samt en whistleblower-ordning, der kan give frivillige og ansatte et sted at gå hen, hvis de får kendskab til forhold, der ikke er i orden.

Professor i virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet Finn Frandsen advarer om, at erfaringerne med den slags ordninger på dansk grund er sparsomme. Men principielt er det en god idé, mener han.

"Det er en god idé med en whistleblowerordning, lige meget om den bliver obligatorisk eller ej. Især når man har at gøre med et felt, hvor der er muligheder for at gøre noget, der ikke er til det fælles bedste," siger Finn Frandsen i denne artikel.

Føler de danske ngo'er sig presset, er det imidlertid intet imod nødhjælpsorganisationerne i Ungarn. Med en ny lov har parlamentet gjort det ulovligt for civilsamfundsorganisationer at hjælpe migranter eller asylansøgere til at søge asyl. Hjælper personer eller organisationer alligevel, risikerer de op til et års fængsel. 

Det oprører Amnesty International i Ungarn. 

"Det er et ny lavpunkt i en intensiveret undertrykkelse af civilsamfundet og af rettighedsgrupper. Vi gør, hvad vi kan for at bekæmpe det," siger menneskerettighedsorganisationen i artiklen her.

Og så tilbage til Danmark, hvor Weekendavisen har kigget organisationen Headspace i kortene. Headspace hjælper psykisk sårbare unge, er til stede i 18 kommuner og har siden 2013 modtaget 36 millioner offentlige kroner. Og de penge er godt givet ud ifølge organisationen. For hver offentlig krone kommer syv gange tilbage, viser en analyse fra Økonomer uden Grænser.

Besparelsen opstår ved, at Headspace får tag i unge, inden deres psykiske problemer er blevet så voldsomme, at de begynder at koste samfundet store penge.

Men analysen er ifølge eksperter, Weekendavisen har talt med, helt uvidenskabelig. Den bygger på mailsvar fra 148 brugere om, hvorvidt de har følt sig hjulpet af Headspace – og i hvilken grad. Svarene er herefter omregnet til værdien af at få en person i arbejde eller ud af ensomhed eller depression. Og sådan kan man ikke regne, siger sundhedsøkonom Jes Søgaard.

"Jeg har stor respekt for initiativet og for, at nogle unge frivilligt hjælper andre unge. Men jeg har meget lidt respekt for, at man går ud og blæser effekten op med tal, der er helt i skoven. Som dokumentation er rapporten intet værd. Den påviser ikke, at det offentlige sparer penge på grund af det frivillige arbejde," siger han til Weekendavisen.

Headspace er stiftet af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Og han nærer ingen tvivl til beregningerne.

Adspurgt, om han tror på, at et headspacecenter giver den økonomiske gevinst, rapporterne hævder, svarer han:

"Jeg tror ikke. Jeg ved, og jeg argumenterer. Jeg har jo ikke udarbejdet rapporterne, jeg har taget dem for det, de er, og jeg synes, det er udmærket dokumentation. Jeg deler ikke sundhedsøkonomens vurdering."

Artiklen er ikke tilgængelig på nettet. Så du må fremskaffe en papirudgave af Weekendavisen, hvis du vil læse mere.  

I øvrigt gør velgørende foreninger alt for lidt for at finde ud af, om de har den effekt på omgivelserne, som de ønsker at have. Det argumenterer i hvert fald professor Paul Montgomery fra University of Birmingham i klummen her fra The Conversation.

Han og en kollega har set nærmere på, hvorfor de velgørende organisationer har så svært ved at levere evidens for deres positive indvirkning. Og en væsentlig faktor er, kom forskerne frem til, om organisationerne har en evalueringskultur og en tilstrækkelig støtte udefra – ikke mindst finansielt. Det kan du læse mere om her.

Nix. Nej. Nope. Vi gider ikke mere. Bikubenfonden vil ikke længere uddele dansk teaters største pris, Årets Reumert. Det er ikke i tråd med fondens strategi på kulturområdet, og derfor må prisuddelingen overhændes til nogle andre.

"Vores måde at arbejde for scenekunsten på ser vi som anderledes, og derfor har vi valgt at give den videre. Det er et kvalitetsstempel, så det er jo ikke, fordi vi synes, at den ikke er vigtig, den er bare ikke længere rigtig for Bikubenfondens strategiske fokus," siger chef for kulturområdet i fonden, Mette Marcus, til Politiken i artiklen her.

Hvem der skal overtage Årets Reumert er ikke afgjort, men fonden er i dialog med mange i branchen, fortæller hun.

Hvis man står med en gedigen succes, hvad gør man så? Man skærer da i støtten. Det er logik for nordjyder!

Naturmødet i maj var en stor succes, der trak mere end 20.000 besøgende til Hirtshals. Og det fejrer Hjørring Kommune så ved at halvere det kommunale tilskud til begivenheden fra to til en million kroner. 

"Naturmødet har været en stor succes, og det er selvfølgelig et uheldigt signal at sende i forhold til sponsorer, der også skyder penge i Naturmødet, men sparekravet kommer vi ikke uden om, siger formand for teknik- og miljøudvalget i Hjørring, Søren Smalbro (V) til Nordjyske

Besparelsen er en del af en rammebesparelse på fem millioner kroner. Udvalgsformanden håber nu, at økonomiudvalget vil spæde til. Det vil borgmesteren, Arne Boelt (S), ikke garantere. Han er dog enig i, at Naturmødet har en stor betydning for Hirtshals og Hjørring Kommune. 

Der har lagt sig en sommermat stemning over ugen, der kommer. Der er ingen arrangementer af civil beskaffenhed. Men vi kan da byde på en enkelt rund fødselsdag. Det er Birgitte Nauntofte, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, som fylder 60 år mandag. Og i tilgift har vi en halvrund samme dag, hvor generalsekretæren i KFUK Sociale Arbejde, Helle Jarlmose, fylder 65.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe i det sidste civile overblik inden sommerferien. Nu følger fem lange uger, hvor du ikke har det fjerneste overblik over det vildtvoksende civilsamfund. Men vi garanterer, at der er mere brok fra det civile Danmark mandag 6. august.

God sommerferie. 

Forrige artikel Joe Biden og Tony Blair på besøg i København: Toppolitikere debatterer demokratiets fremtid Joe Biden og Tony Blair på besøg i København: Toppolitikere debatterer demokratiets fremtid Næste artikel Justitsministeren vil løsne lænkerne om låste arvemillioner Justitsministeren vil løsne lænkerne om låste arvemillioner