Debat

Civilsamfundet til debat: Integrationen af flygtninge og indvandrere

PRÆSENTATION: Hvilken rolle kan og bør civilsamfundet spille i integrationen af flygtninge og indvandrere? Det spørgsmål vil et panel af politikere og civilsamfundsdebattører i den kommende tid stille skarpt på. Læs mere og mød panelet.

Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Frivillighedsdanmark skal sættes i gang," lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da Civilsamfundets Topmøde 24. september forsøgte at samle virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer om en bedre integrationsindsats.

Men hvilken rolle kan og bør civilsamfundet spille i integrationen af flygtninge og indvandrere? Det spørgsmål har Altinget: civilsamfund stillet en række politikere og civilsamfundsdebattører. 

Mød panelet her:

Daniel Toft JakobsenDaniel Toft Jakobsen (S), næstformand for Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Daniel Toft Jakobsen er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og næstformand for Udlændinge- Integrations- og Boligudvalget. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2005 og har i perioden 2005-2011 været sekretariatsleder for Kristeligt Forbund for Studerende.

Sofie Carsten NielsenSofie Carsten Nielsen, integrationsordfører for Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen er folketingsmedlem for Radikale Venstre og partiets ordfører på en række områder, herunder integration og udlændinge. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2002 og var i perioden februar 2014-juni 2015 uddannelses- og forskningsminister.

Jacob MarkJacob Mark, integrationsordfører for Socialistisk Folkeparti
Jacob Mark er folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti og partiets ordfører for blandt andet integration og indfødsret. Han har været journaliststuderende ved Roskilde Universitet siden 2013.

Ulla SandbækUlla Sandbæk, integrationsordfører for Alternativet
Ulla Sandbæk er folketingsmedlem for Alternativet og partiets ordfører for blandt andet integration, udlændinge og indfødsret. Hun er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet i 1971 og var i perioden 1989-2004 medlem af Europa-Parlamentet, først for Folkebevægelsen mod EU og senere JuniBevægelsen.

Amalie UtzonAmalie Utzon, landsformand i Ungdommens Røde Kors
Amalie Utzon er landsformand i Ungdommens Røde Kors og har siden 2010 været formand for landsstyrelsen, som er den øverste myndighed mellem organisationens landsmøder. Amalie er sociologi- og statskundsskabsstuderende på Københavns Universitet og har en diplomuddannelse i ledelse fra Danmarks Tekniske Universitet.

Lisbeth Vibe UtzonLisbeth Vibe Utzon, leder af Integrationshuset Kringlebakken
Lisbeth Vibe Utzon har de seneste 13 år været leder af Integrationshuset Kringlebakken i Københavns Nordvestkvarter. Her arbejder hun med kvinder, piger og små børn med etnisk minoritetsbaggrund, som på forskellige måder er marginaliserede i samfundet. Hun er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet.

Mette RoerupMette Roerup, medlem af Bedsteforældre for Asyls styregruppe
Mette Roerup er medlem af styregruppen i Bedsteforældre for Asyl. Hun er pensioneret lærer og forhenværende bestyrelsesmedlem i Mellemfolkeligt Samvirke, hvorigennem hun har været udsendt som frivillig i sammenlagt syv år. Desuden har hun i seks år været støtte/kontaktperson for en enlig, irakisk mor og hendes datter. 

Erik Ari Wolter RosenbergErik Rosenberg, formand for Lersøgrøftens Integrationsbyhaver
Erik Rosenberg er formand for Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, der arbejder for at styrke integrationen og møder mellem mennesker på Ydre Nørrebro og Bispebjerg. Dette gøres ved at skabe dyrkningsmuligheder i den mindst grønne del af Danmark. Erik er uddannet lærer med en overbygning i IT, Læring og Organisation fra Aalborg Universitet.

 

Dansk Ungdoms Fællesråd vil desuden deltage i paneldebatten, når de efter 5. december har fået ny formand.

 

Send dit indlæg til [email protected], hvis du vil være med!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00