Civilsamfundets ABC: I for Interesse

Interesse betyder direkte oversat fra latin et mellemværende.

Begrebet knyttes især til politisk og økonomisk aktivitet i stat og marked og forbindes ikke sjældent med konflikter mellem særinteresser, forstået som personers eller gruppers egennytte, der gerne opfattes i modsætning til det almennyttige, det almene vel eller fælles bedste.

Også i civilsamfundet kan private særinteresser nemt komme i konflikt med offentlige almeninteresser (og med hinanden). Og det selvom frivilligt arbejde og fondsvirksomhed med almennyttigt eller filantropisk sigte gerne forbindes med altruisme og derved sættes i modsætning til egoisme og idealisme.

Den egoistiske ildsjæl
Den legemliggjorte idealisme er ildsjælen, som brænder for sin gode sag – og hvis skjulte og fornægtede egoisme det er blevet en journalistisk tilskuersport at udstille.

Den slags mistillidsskabende samspil har særlig gode betingelser i sammenhænge, hvor altruisme og egoisme anses for de eneste menneskelige muligheder, og hvor der derfor er en tilbøjelighed til at dæmonisere og fornægte interesseaspekter som suspekte.

Da megen filantropisk virksomhed har idealisme som værdigrundlag, konfronteres sådanne aktiviteter jævnligt med problemer af den art.

Idealismen og realismen
Idealisme kontrasteres ofte med realisme, der også er et omstridt begreb. Det, som i dag gerne kaldes platonisk idealisme, byggede for eksempel på en antagelse om ideer som det egentlig virkelige, og repræsentanter for denne tankegang kaldte sig i udgangspunktet realister.

Det fælles grundlag for begreberne om idealisme og realisme, som de hyppigst bruges i dag, er, at de indgår i en dualistisk tankegang, hvor man må vælge mellem idealisme og realisme, mellem altruisme og egoisme og mellem magttomme rum og (rå) magtudøvelse.

Partier og bevægelser
Såvel idealisme som realisme kan antræffes som ideologi. Ordet er dannet af den franske filosof Destutt de Tracy omkring 1800 som samlebetegnelse for begreber og teorier om menneskelige forestillingers udvikling.

I 1900-tallet kom det til at betegne systemer af ideer om politiske og sociale forhold, knyttet til politiske bevægelser eller bestemte samfundsformer. I marxistisk filosofi ses sådanne idésystemer som udtryk for materielle klasseinteresser.

Organisationer, der hviler på kombinationer af særinteresser og ideologi, for eksempel fagforbund, brancheforeninger og politiske partier, behandles i den offentlige debat ofte med mistænksomhed. Derimod opfattes foreninger som idrætsklubber og humanitære organisationer ofte som ideelle.

Det glemmes let, at bevægelser som arbejderbevægelsen og andelsbevægelsen, der har haft afgørende betydning i og for det danske civilsamfund, nok havde særinteresser at varetage, men også i praksis bidrog mere alment til almennytte og velfærd. Det glemmes også let – ikke mindst af de politiske partier selv – at partierne har givet mæle til forskellige samfundsgrupper og dermed bidraget til en forståelse af en fælles, samfundsmæssig virkelighed.

Administratorer af velfærd
Nutidens mistro til politikere som repræsentanter for særinteresser er interessant nok udviklet netop i den periode, hvor partierne har sluppet forbindelsen til bestemte samfundsgrupper og klasseinteresser.

I stedet har partierne udviklet en forståelse af sig selv som almennyttige grupperinger, der administrerer velfærd for alle, og i praksis fungerer som valgmaskiner, der forsøger at få så mange stemmer som muligt.

Inddragelse af stakeholders
Der er faktisk aktuelle sammenhænge, hvor det er tilladt at have interesser og være interesseret. I de sammenhænge tales der dog sjældent om interessenter, men oftest om stakeholders som betegnelse for enkeltpersoner eller grupper, der kan påvirke eller påvirkes af en konkret virksomhed eller et projekt.

Der er bred enighed om, at inddragelse af sådanne interessenter i beslutningsprocesser er vigtigt for almennyttige foretagender, både fordi interesserede parter kan bidrage positivt til projekters gennemførelse, og fordi protest, skepsis og kritik fra sådanne parter kan underminere projekters legitimitet og effektivitet.

Strategisk hykleri
Ikke mindst i forbindelse med store og omdiskuterede projekter kan den lille forglemmelse, at også fonde og foreninger selv er interessenter i deres egne projekter, danne udgangspunkt for strategisk brug af hykleri: I den gode sags tjeneste vedtager man ganske simpelt et urealistisk budget, går derefter i gang med projektet og håber så at få en tillægsbevilling, når der senere i realiteten ikke er nogen vej tilbage.

Hykleriet afsløres
Alle aktører i civilsamfundet kan have interesser, være interesserede og blive interessante i alle de til rådighed værende og ofte modstridende betydninger af begrebet. Hvis de vil handle, kan de heller ikke undgå at virke sammen med eller mod andre interesserede og støde på interessemodsætninger.

Samtidig må de slås med det problem, at interessevaretagelse gennemgående regnes for dubiøs. Strategisk brug af hykleri, hvor man fremstiller sig selv som hævet over interesser, kan søges anvendt som middel til at komme ud af kniben, men kan også blive afsløret netop som hykleri.

Teksten er et uddrag af bogen "Civilsamfundets ABC" af Anker Brink Lund og Gitte Meyer, udgivet på forlaget Møller.

Læs flere opslag her.