Civilsamfundets ABC: J for Journalisme

Journalisme er et fransk låneord, der betegner den indflydelse, som professionelt redigerede medier, først og fremmest presse, radio og tv, udøver på samfund og åndsliv. 

Ordet bruges ofte til kritisk at sætte spørgsmålstegn ved den privilegerede dobbeltrolle, som journalister spiller ved at optræde som civilsamfundets uafhængige meningsdannere, mens de samtidigt er dybt afhængige af markedsbaserede medievirksomheder, der lever af annoncer plus en ikke ganske ubetydelig mediestøtte fra staten. Det kan føre til det, Kurt Strand, en af fagets egne udøvere, har kaldt "Journalismens meningsløse ulidelighed".

Demokratiets vagt-, jagt- og hyrdehund
Journalister har en bred vifte af samfundsopgaver, der i sin kerne omfatter mere eller mindre uhildet nyhedsformidling som forudsætning for kontrol med magthavere både i staten, på markedet og i det øvrige samfund. Desuden leveres en god portion underholdning og tekstreklame.

Tidligere talte man højstemt om rollen som demokratiets vagthund, men medieforskeren Peter Bro har pointeret, at nyhedsmedierne i mindst lige så høj grad optræder som jagthund og hyrdehund i mod- og medspil til andre magthavere i politik og erhvervsliv.

Mudderkastere og mæcener
Magtkritisk journalistik har både herhjemme og i andre lande haft stor betydning for etablering af filantropiske aktiviteter i civilsamfundet. Først i USA i omkring år 1900, hvor de såkaldte »mudderkastere« (muckrakers) var stærkt medvirkende til fremme af den anti-monopolistiske bevægelse, som blandt andre fik Andrew Carnegie og John D. Rockefeller (af journalisterne betegnet som robber barons) til at svare igen med etablering af filantropiske fonde.

Senere har mange andre kapitalister ladet sig motivere af håbet om at opnå positiv medieomtale som filantroper og mæcener.

Fondsejet publicisme
Væsentlige dele af dansk journalistik er faktisk baseret på fondseje. Det gælder blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken og de tre stiftstidender.

Politiken-Fonden var den første af mange danske stiftelser af denne art. I den forbindelse tales om publicistiske normer til forskel fra rent kommercielle formål. »Vi udgiver ikke avis for at tjene penge, vi tjener penge for at udgive avis«, som det formuleres af ledelsen for et af vore store bladhuse.

Også i udlandet findes sådanne konstruktioner, for eksempel The Guardian i Storbritannien, ProPublica i USA og Fritt Ord i Norge.

Ytringsfrihedens tjenere
Journalistikkens væsentligste opgave er i denne optik at tjene ytringsfriheden og den offentlige debat med henblik på demokratisk meningsdannelse om offentlige anliggender. Men aktiviteter i civilsamfundet behandles ikke særligt systematisk af de journalistisk redigerede medier.

Når det gælder erhvervsliv, kultur og sport, gives der beskeden plads til, at de involverede kan ytre sig på egne præmisser. Hvad angår den journalistiske dækning af fonde og fondslignende foreninger, er danske medier ret tilbageholdende, ikke alene med ros og ris, men også med nysgerrighed og undersøgelse.

Hvad filan er fonde?
Kritikere hævder, at journalister ikke helt forstår, hvordan fonde er organiserede, og end ikke kan finde ud af at skelne mellem almennyttige fonde og de kommercielle virksomheder, nogle af dem deler navn med. Derfor foretrækker journalister ifølge disse kritikere at sætte fokus på aktieselskaber.

Prioriteringen kan også hænge sammen med, at aktieselskaber er forpligtet til at informere om deres virksomhed, blandt andet gennem børsmeddelelser, hvorimod de almennyttige fonde sjældent rutter med oplysninger om sig selv.

Tidligere blev generalforsamlinger i foreningslivet dækket loyalt i lokalaviserne, men sådan er det ikke længere, og selvom fondsejede erhvervsvirksomheder udgør en vægtig del af dansk erhvervsliv, spiller de en relativt begrænset rolle i hverdagsjournalistikken.

Hov hov, der hykles
Man kan jævnligt finde notitser om større donationer fra fonde til almennyttige formål; men de store typer og den bedste sendetid kommer kun i brug, hvis journalister mener at kunne påvise hykleri og magtmisbrug i forbindelse med almennyttig virksomhed.

Det oplevede Novo Nordisk Fonden i 2010 ved lanceringen af et forskningscenter, der var en gave til Københavns Universitet. I nyhedsmedierne blev man mødt med overskrifter som: »Novo køber sig ind på KU«, »Forskningen følger pengene« og »Manipuleret forskningsfrihed«.

Baggrunden var en donation på 885 millioner kroner, der blev efterfulgt af yderligere to millionbevillinger til universitetet. Mediestormen kom bag på fonden, der senere drog den lære, at i omgangen med journalister gælder, at hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

Det stiller i det hele taget store krav til transparens og troværdighed, når institutioner som fonde og højere læreanstalter interagerer, og journalistisk set gør det ingen forskel, at begge typer institutioner (og medierne med) alle opfatter sig selv som placeret midt i civilsamfundets offentlighedssfære.

Teksten er et uddrag af bogen "Civilsamfundets ABC" af Anker Brink Lund og Gitte Meyer, udgivet på forlaget Møller.

Læs flere opslag her.