Debat

Civilsamfundets Brancheforening: Vi skal have nyt fundament for socialpolitik

DEBAT: Som led i en ny finanslovsaftale skal vi rydde op og skabe en ny transparent finansieringsmodel til civile organisationer. Det vil skabe skabe bedre, mere professionelle og mere langsigtede indsatser, skriver Kira West.

<div>Der er behov for en ny model for finansiering af civilsamfundets indsatser, mener&nbsp;Civilsamfundets Brancheforenings formand Kira West og foreningens bud.</div>
Der er behov for en ny model for finansiering af civilsamfundets indsatser, mener Civilsamfundets Brancheforenings formand Kira West og foreningens bud.
Foto: Civilsamfundets Brancheforening
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kira West
Formand, Civilsamfundets Brancheforening og forstander, Reden International 

I civilsamfundet, i de organisationer, der arbejder med og for sårbare og udsatte mennesker i Danmark, venter man igen i år med spænding på den årlige politiske aftale om fordelingen af en ikke uvæsentlig pose penge på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Før kaldte vi det satspuljen, nu hedder det reserven. Navnet er nyt, sammensætningen af midler er ny, men principperne bag er stadig de samme. Og det vil vi gerne lave om på i Civilsamfundets Brancheforening.

Forstå mig ret: Selvfølgelig sætter vi stor pris på det politiske engagement og den store vilje, der er til at favne og imødekomme de mange behov, som ministre og talrige ordførere lige nu lægger for dagen for at strikke en så god aftale som muligt sammen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Problemet er hverken midlerne eller emnerne, der tages op. Problemet er, at den måde som man lige nu finansierer store dele af socialområdet og dele af sundhedsområdet på, og herunder ikke mindst mange civilsamfundsorganisationers indsatser, er kortsigtet og uklar og uden reel retning. Og det skal vi lave grundlæggende om på.

Derfor er vi i Civilsamfundets Brancheforening kommet med vores bud på en ny model for finansiering af civilsamfundets indsatser. En ambitiøs model, der har det lange lys på.

Vi håber, at politikerne vil benytte årets finanslovsaftale og reserveforhandlinger som anledning til at forpligte sig til at lave en ny, gennemsigtig model. 

Kira West
Formand, Civilsamfundets Brancheforening

Vi har nemlig ikke brug for flere lappeløsninger, men en helt ny tilgang.

Et ny finansieringsmodel
I vores optik er der brug for en model med tre elementer.

For det første skal der sikres en langsigtet samlet grundfinansiering af drift og kerneaktiviteter for frivillige organisationer på social- og sundhedsområdet. Finansieringen skal gives til organisationer og deres indsatser gennem en pulje på finansloven ud fra objektive kriterier, så der sikres en større transparens og planlægningssikkerhed.

For det andet skal der sikres midler til metodeudvikling og udvikling af nye indsatser. Satspuljen har gennem årene netop understøttet eksperimenter, hvor nogle efterfølgende er blevet til permanente indsatser – dette skal videreføres, dog i en mere struktureret og stringent form, der har fokus på objektive kriterier i overgangen fra udvikling til grundfinansiering.

For det tredje skal der etableres partnerskaber på socialområdet – og også gerne på sundhedsområdet -, blandt andet med inspiration fra partnerskabsmodellen på det udviklingspolitiske område. Partnerskaberne skal bidrage til at indfri social- og sundhedspolitiske målsætninger og udvikle og udbrede nye langsigtede politiske initiativer i tæt samspil mellem civilsamfundet og offentlige indsatser.

Støtten til civile organisationer
Som Altinget også har fortalt, har vi i vores udspil foreslået, at der fremover skal bruges samlet set 1,5 milliarder kroner på finansieringen af civilsamfundsorganisationernes indsatser. Indrømmet, det er jo en del. Men det er helt afgørende at huske, at det er langt fra alt, der er nye midler.

Lidt fakta for at illustrere det: I 2017 udgjorde støtten udmøntet gennem Socialstyrelsen til civilsamfundet 565 millioner kr. Støtten blev givet til 837 tilskud gennem 20 forskellige puljer – og derudover fik udvalgte organisationer direkte driftsstøtte på Finansloven. 

Læg dertil de midler, der også gennem sundhedsministeriets område bliver tildelt organisationerne, og så er vi allerede et godt stykke på vejen mod de 1,5 milliarder kroner.

Mangel på transparens og metodik
Der bliver altså allerede i dag anvendt betydelige midler til støtte af civilsamfundets organisationer og indsatser, men midlerne er fordelt på et væld af forskellige puljer og ansøgninger uden nævneværdig opfølgning, transparens eller gennemgående metodik i uddelingen af midlerne.

Det er hverken hensigtsmæssigt for organisationerne eller for en effektiv anvendelse af de knappe økonomiske ressourcer på social- og sundhedsområdet. Og det kan heller ikke være tilfredsstillende som politiker, ikke at prioritere og lave socialpolitik på et mere gennemskueligt grundlag.

Så lige så vel som vi mener, at der er brug for flere midler for at kunne skabe bedre, mere professionelle og mere langsigtede indsatser i civilsamfundsorganisationerne, så mener vi også, at der er brug for en hel anden tilgang til fordelingen af alle de midler, der allerede bruges på området i dag.

Der skal ryddes op, rokeres om og lægges en ny plan for hvordan og hvorfor midlerne bruges. Som en begyndelse kunne man starte med at rydde op i de 15,7 milliarder kroner, der tilsammen udgør den tidligere satspulje på området. Sidste gang man gennemgik projekterne, fandt man 1,6 milliarder kroner

Det er et ikke-uvæsentligt beløb - især når man tænker over, hvor mange organisationer der vender hver krone en ekstra gang og hvor mange gode og vigtige indsatser man kunne drive for det beløb.

En ny model til langsigtede indsatser
Når vi i Civilsamfundets Brancheforening foreslår, at vi har brug for en ny finansieringsmodel, så er det selvfølgelig i sidste ende, fordi vi gerne vil have bedre muligheder for at gøre en forskel for udsatte børn og voksne og andre i vanskelige livssituationer.

Men jeg tænker samtidig, at der bør være et politisk ønske om øget transparens med midlerne på området
Der bør være et ønske om at kunne være med til at skabe langsigtede indsatser, ikke kun små projekter?
Der bør være et ønske om at kunne gennemskue hvad man bruger alle de mange penge på?
Der bør være et ønske om at følge op på de indsatser, man har finansieret?
Og der bør være et ønske om at bruge de ressourcer og kompetencer, som civilsamfundet har, på en ny måde, så vi i fællesskab kan give socialområdet et løft?

Vi håber, at politikerne vil benytte årets finanslovsaftale og reserveforhandlinger som anledning til at forpligte sig til at lave en ny, gennemsigtig model. 

Vi håber, at det munder ud i, at vi bruger det næste forår på i fællesskab at lægge en solid plan for en ny, gennemtænkt finansieringsmodel, der giver grundlag for en helt anderledes ambitiøs socialpolitik, som er defineret af visioner og ikke af puljer - og med civilsamfundet som vigtig medspiller.

Og vi håber ikke mindst, at politikerne så tager ejerskab for den model og fører planen ud i livet bagefter. I Civilsamfundets Brancheforening melder vi os i hvert fald klar til at være en del af dialogen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kira West

Formand, Rådet for Social Udsatte, direktør, Hjem til Alle Alliancen
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), diplomuddannelse i ledelse (2012)

0:000:00