Debat

Civilsamfundsdebatten ser nærmere på ngo'ers rolle som kritiske vagthunde

PRÆSENTATION: Kan man som ngo modtage offentlig støtte og samtidig bevare sin rolle som kritisk vagthund? Det spørgsmål har Altinget: civilsamfund bedt en række debattører om at diskutere. Mød panelet, og læs mere.

Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kan man som ngo være uvildig og systemkritisk, hvis man modtager offentlig støtte og/eller løser serviceopgaver på vegne af det offentlige?

Det vil en række ngo'er - både støttede og ikke-støttede - samt andre debattører i den kommende tid diskutere.

Panelet består af:

Andreas KammAndreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
Andreas Kamm er cand.mag. i historie fra Odense Universitet. Han har arbejdet for Dansk Flygtningehjælp siden 1979 og har som generalsekretær siden 1998 stået i spidsen organisationens arbejde, som blandt andet indebærer integrationsprojekter i Danmark og hjælp til flygtninge i verdens brændpunkter.

Julie KochJulie Koch, kampagnechef i Greenpeace
Julie Koch er kampagnechef for Greenpeace i Danmark og forhenværende ansat i Red Barnet med ansvar for programudvikling og organisationens arbejde med børnerettigheder og uddannelse. Julie har en master i latinamerikanske studier fra Cambridge University i England og en ph.d. i international udvikling fra Roskilde Universitet.

Vibe Klarup VoetmannVibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet
Vibe Klarup Voetmann er formand for Frivilligrådet, der rådgiver regeringen om frivilligt socialt arbejde. Hun er cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet og arbejder i dag som sekretariatsleder i Hjem til Alle-alliancen.

Helle ChristiansenHelle Christiansen, chef for Kirkens Korshær
Helle Christiansen er chef for Kirkens Korshær. Hun er cand.theol. fra Københavns Universitet og forhenværende lektor på Pastoralseminariet samt sognepræst i forskellige kirker.

Frederik C. BollFrederik C. Boll, direktør i Ingerfair
Frederik C. Boll er stifter af og direktør i Ingerfair og har skrevet en række fagbøger inden for arbejdet med frivillige. Han er uddannet sociolog og løser til daglig en række forskellige undervisning- og rådgivningsopgaver i foreninger, frivillige organisationer og kommunale institutioner.

Hanna Line JakobsenHanna Line Jakobsen, præsident for Røde Kors
Hanna Line Jakobsen har været præsident for Røde Kors i Danmark siden 2014 og er til daglig projektchef i Det Obelske Familiefond. Fra 2005 til 2009 var hun landsformand for Ungdommens Røde Kors og fra 2011 til 2014 vicepræsident for Røde Kors. Hanna er uddannet fra Roskilde Universitet i offentlig forvaltning og har en diplomuddannelse i ledelse.

Lars PramLars Pram, direktør for Forbrugerådet Tænk
Lars Pram er direktør for Forbrugerrådet Tænk. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har tidligere været direktør i Kost & Ernæringsforbundet samt chef for Politisk Sekretariat i Dansk Sygeplejeråd.

Thomas P. BojeThomas P. Boje, professor i sociologi på Roskilde Universitet
Thomas P. Boje er professor i sociologi ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor han forsker i civilsamfund, medborgerskab og frivillighed. Thomas har medvirket i de to befolkningsundersøgelser omkring frivillighed i Danmark gennemført i 2004 og 2012 og var ansvarlig for analyserne af den danske nonprofit sektors økonomiske og samfundsmæssige betydning i 2003 og 2010-13.

Stinne Lyager BechStinne Lyager Bech, leder af Amnesty Internationals policyafdeling
Stinne Lyager Bech startede i Amnesty International i 2006 som international koordinator og har siden 2013 været leder af Amnestys policyafdeling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00