Civilt overblik: Bogorme, sociologkvoter og et fondsbedrageri i millionklassen

UGEREVY: Kvinderne vinder frem, sociologerne kommer ind, og virksomheder og ngo'er fletter fingre. Jo, det har været en begivenhedsrig påske i civilsamfundet. 

Kvinderne vinder frem i toppen af det civile Danmark, viser en ny kortlægning fra Mandag Morgen. 
Kvinderne vinder frem i toppen af det civile Danmark, viser en ny kortlægning fra Mandag Morgen. Foto: Colourbox
Carsten Terp Beck-Nilsson

Godmorgen og velkommen tilbage på arbejde efter den ferie, de kristne afholder for at højtideligholde Jesus død og genopstandelse, mens jøderne, lidt mere prosaisk, fejrer foråret og kvægets frugtbarhed.

Nu er det slut med påskefrokoster, gækkebreve, æggejagter, sild og snaps. Måske har du også fået nok for i år?

 

Godt, så lad os komme i gang. For vi har et fyldigt overblik at byde på som følge af påskeharens indblanding i kalenderlægningen.

Vi lægger for med en flot førsteplads.
For mens det stadig ikke er til at komme til for slips og lyseblå skjorter på bestyrelsesgangene i C25-selskaberne, viser civilsamfundets organisationer, at ledelse godt kan varetages af kvinder. Næsten halvdelen af formændene i de 100 største humanitære organisationer, patientforeninger, grønne foreninger og andre interesseorganisationer er kvinder, viser en kortlægning, Mandag Morgen har foretaget.

For fem år siden var der en kvinde i spidsen for bestyrelsen i 33 af organisationerne. I dag er tallet 44. Og det overrasker Marie Louise Mors, som forsker i strategisk og international ledelse på CBS.

”Det er en overraskende positiv udvikling, at kvindelige bestyrelsesformænd er på vej op i de folkelige interesseorganisationer. I sammenligning med det private erhvervsliv er kvindeandelen af bestyrelsesformænd på 44 procent i disse organisationer langt over det private,” siger hun i artiklen her. Den kan du læse, hvis du er abonnent hos Mandag Morgen.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. For selvsamme kortlægning viser en udpræget mandsdominans i landets idrætsforbund. Kun syv af de 62 specialforbund under Danmarks Idrætsforbund har en kvinde i front. Og det ærgrer administrerende direktør i DIF, Morten Mølholm Hansen.

”Vi har haft fremgang gennem årene, men vi må bare konstatere, at det går langsomt på området. Det skal vi have ændret,” siger han i artiklen her, som også ligger bag betalingsvæg.

Er der en sociolog til stede?
Ja, for – undskyld os – fint nok med al den snak om kvinder i ledelse, men er der nogensinde nogen, der snakker om andelen af sociologer i bestyrelserne?

Næ, nej, der kan vi tale om ægte underrepræsentation. Men nu ser det ud til, at vi kan ændre på den fordeling uden at indføre sociologkvoter. For 30-årige Magnus Skovrind Pedersen er netop blevet valgt ind i bestyrelsen for Tryghedsgruppen, der ejer forsikringsselskabet Tryg og driver Trygfonden.

Den unge sociolog repræsenterer organisationen Demokratiske Erhvervsnetværk, som han selv har været med til at stifte. Formålet er at puste liv i de hensygnende virksomhedsdemokratier rundt omkring, skriver Information. Og Magnus Skovrind Pedersen mener, der er noget at komme efter.

"Hvis man kommer med nogle fornuftige forslag, som man kan argumentere for vil gavne selskabet og medlemsdemokratiet, så kan man komme rigtig langt i dag. Det gælder også, selv om forslagene ikke læner sig op ad den måde, man traditionelt har drevet selskabet på," siger han i artiklen, som du kan læse her, hvis du har abonnement på Information.

Og vi bliver i spændingsfeltet mellem erhverv og demokrati.
For de store udviklingsorganisationer retter i stigende grad blikket mod erhvervslivet. Og det er ikke kun pengene, der trækker. Det handler i lige så høj grad om, at partnerskaber med virksomheder er en nødvendighed for at fremme organisationernes målsætninger.

Tre ud af fire ulandsorganisationer erklærer i en undersøgelse fra Altinget, at samarbejder med virksomheder styrker deres muligheder for at bidrage til FN’s verdensmål. Og hver anden angiver, at de samarbejder mere med virksomheder nu end for fem år siden.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, siger, at organisationen kan hjælpe langt flere gennem virksomhedssamarbejder.

"Når vi er alene, kan vi lave noget med 10 kvindelige entreprenører eller måske 1.000, hvis vi er heldige. Men når vi kobler private på, så kan det blive til 10.000," siger hun i denne artikel.

Det var en aprilsnar, da Hjerteforeningen meddelte, at droner vil stå for at hente penge ind ved foreningens årlige landsindsamling 22. april.

Derimod var det alvor i højeste afgiftsklasse, da Politiken samme dag fortalte, at Skatteministeriet rumler med et forslag, der gør det muligt for alment velgørende organisationer at give hjemløse gratis slik, cigaretter og alkohol.

Ministeriet vil nemlig fjerne de afgifter, fødevareindustrien skal betale, hvis de vil forære deres overskudsproduktion væk til værdigt trængende. Og i øjeblikket overvejer ministeriet, om lempelsen også skal omfatte producenter af øl og tobak.

”Jeg kunne som liberal politiker godt unde en social udsat en enkelt smøg eller to, og jeg kunne godt unde en hjemløs en enkelt øl. Men en enkelt øl kan blive til en kasse, og en enkelt cigaret kan blive til en pakke, så man skal overveje grundigt, hvad man gør,” siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Politiken.

I Blå Kors ser man frem til en generel lempelse af reglerne, men understreger samtidig, at det er en dårlig ide at lette udsattes adgang til spiritus og tobak.

”Vi skal jo ikke risikere, at udsatte bliver fastholdt i et misbrug på områder, hvor vi ellers generelt i samfundet netop bruger mange ressourcer på at mindske forbruget. Så nej tak til gratis øl og cigaretter," siger generalsekretær Christian Bjerre i artiklen her.

Ikke en uge uden Løkkefonden. For samtidig med, at Weekendavisen kunne fortælle, hvordan Danmarks ambassadør i Sverige har promoveret fondens projekter intenst, kommer der nye oplysninger frem, der bestyrker mistanken om, at en donation til fonden giver adgang til statsministeren.

BT skriver, at den erhvervsdrivende fond Lauritzen Fonden har doneret 1,3 millioner kroner til Løkkefondens drengeakademier. Herefter skrev fundraiseren fra Løkkefonden til Lars Løkke Rasmussen (V) og opfordrede statsministeren til at deltage i en åbningsceremoni for drengeakademiet i Esbjerg. Lauritzen Fonden havde nemlig et ønske om massiv presseomtale, fremgår det.

"Vi håber, de er en fremtidig fast giver," lyder det i mailen til statsministeren, som efterkom ønsket og dukkede op ved indvielsen.

Nu kræver oppositionen i Folketinget, at Lars Løkke Rasmussen forklarer sig.

”Vi har et demokratisk problem, hvis man på den måde kan købe sig til statsministerens opmærksomhed,” siger Enhedslistens Maria Reumert Gjerding her.

Og flere uregelmæssigheder fra fondsdanmark. For i årevis har en ansat ifølge anklagemyndigheden snydt Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab for sammenlagt ti millioner kroner.

Den tidligere ansatte har ifølge anklageskriftet fabrikeret fakturaer for it-udstyr, der aldrig er modtaget. Og flere gange er der overført penge fra Videnskabernes Selskabs konto til den ansattes egen, fremgår det af anklageskriftet.

Sagen er netop kommet for Københavns Byret. Og den anklagede nægter sig skyldig. Mere om det i artiklen her.

Og så til en fondshistorie af en helt anden karakter. Egmont Fonden har sat en stribe initiativer i værk, som skal placere bøger helt centralt i kampen mod social ulighed i læring.

Udgangspunktet er, at de svageste børn er to et halvt år efter de stærkeste, allerede når de starter i folkeskolen. Og det vil fonden ændre på ved at sikre, at også ressourcesvage familier har adgang til bøger – og hjælp til at få mest muligt ud af dem.

Og den tilgang er en af landets førende eksperter i børns sproglige udvikling Dorthe Bleses begejstret for.

”Der er rigtig god evidens for, at man ved at sætte tidligt ind kan styrke de forskellige forudsætninger for læsning, der skal være til stede, for at børnene er klar til at lære at læse, men også generelt for at kunne modtage undervisning,” siger Dorthe Bleses i artiklen her, hvor du også kan læse om de konkrete initiativer.

Må vi præsentere en skuffet socialdemokrat?
”Jeg troede faktisk, at vi og regeringen var enige om, at det frivillige fritidsliv er vigtigt, hvis vi skal løse problemerne i udsatte boligområder,” lyder udfaldet, der kommer fra den socialdemokratiske integrationsordfører, Mattias Tesfaye.

Hans skuffelse bunder i regeringens ghettoudspil – ikke fordi udspillet udmåler en solid omgang pisk til familier, der bor i det, der populært benævnes ghettoområder. Ærgrelsen handler mere om det, udspillet ikke rummer – nemlig betydningen af de frivillige foreningers arbejde i de udsatte boligområder.

Mattias Tesfaye tror indædt på foreningslivets betydning for borgernes demokratiske dannelse. Derfor skal foreningernes vilkår styrkes, mener han.

”Vi skal blive bedre til at understøtte foreningerne i de udsatte boligområder, så vi sikrer, det ikke kun er hvert andet hold, der fungerer, og det hele braser sammen. For det ville betyde, at en masse unge vokser op i vores samfund uden at få de oplevelser, jeg selv har fået," siger Mattias Tesfaye i artiklen her.

Det er blevet tid til en social opstigning til toppen af udkigstårnet, hvorfra vi kan overskue hele det globale socialøkonomiske landskab.

Og vi starter med at rette kikkerten mod Spanien, som netop har fået en strategi for socialøkonomi. Strategien blev fremlagt i december og vedtaget i marts og er netop blevet præsenteret i EU's organisation for socialøkonomi, Social Economy Europe.

Er du en ørn til spansk eller tilpas meget desperado til at kaste dig ud i Google translate, kan du finde hele strategien her. På originalsproget.

En lille milliard danske kroner er på vej til 5000 små virksomheder i de tre baltiske lande. Og der er knyttet håb om social forandring til pengene.

Den europæiske investeringsfond, EIF, og Swedbank har indgået en aftale om at afsætte 123 millioner euro til investering i små virksomheder i Estland, Letland og Litauen som en del af det europæiske program for beskæftigelse og social innovation. Tanken er ikke mindst at få hjulpet nogle af de mest sårbare ledige ind på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen.

”EU-Kommissionen er stærkt engageret i at øge beskæftigelsen i Europa og få flere mennesker i arbejde – især de mest sårbare mennesker på arbejdsmarkedet,” siger hun.

Det kan du læse mere om her. Og har du appetit på mere socialt entreprenørskab, kan du finde flere socialøkonomiske inspirationsglimt hos Sociale Entreprenører i Danmark.

Ugen, der kommer, er kortet lidt af i den ene ende. Og det er måske forklaringen på det begrænsede udvalg af arrangementer. Torsdag er der dog klumpspil på debatfeltet. Klokken 12 i Kolding skyder uddannelses- og forskningsminister Søren Pind det årlige møde for ledere og beslutningstagere på de videregående uddannelser og i forskningsverdenen i gang.

Uddannelses- og forskningsmødet 2018 finder sted på Hotel Koldingfjord og varer et døgn.

Klokken 17 inviterer oplysningsforbundet DEO til debatmøde om demokratiet i Ungarn. Det finder sted i Wegeners Gård på Vesterbrogade 60A i København.

Og klokken 18 er der frirumsdebat om EU's fremtid. Det er Efterskoleforeningen, der står bag. Og debatten bliver afholdt på Baunehøj Efterskole på Runegaards Allé 30 i Jægerspris.

Så kom vi igennem. Der er flere sande historier fra det civile samfund om en uge. Vi høres ved.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00