Civilt overblik: En bajer, uro i Liva og en aflyst landsindsamling

UGEREVY: De sociale organisationer har fået en brancheforening, dramaet i Liva Rehab fortsætter, og Folkekirkens Nødhjælp måtte droppe at gå på gaden med raslebøsser.

People Like Us har brygget en alkoholfri øl for at udbrede kendskabet til #enmillionstemmer-bevægelsen. 
People Like Us har brygget en alkoholfri øl for at udbrede kendskabet til #enmillionstemmer-bevægelsen. Foto: People Like Us
Rasmus Dahl Løppenthin

Det er mandag og dermed atter tid til det civile overblik med historier fra ugen, der gik.

Vi begynder med en fødsel. Der har været taget tilløb længe, og tirsdag kulminerede arbejdet så, da 19 organisationer inden for social-og sundhedsområdet holdt generalforsamling for Civilsamfundets Brancheforening. Den civile brancheforening skal varetage organisationernes interesser – ikke mindst over for politikerne på Christiansborg.

”Helt grundlæggende er vi i en verden, der er præget af en masse aktører og forskellige samarbejder, men ikke noget organiseret fællesskab om rammevilkårene for foreningernes arbejde. Det har vi nu. Med brancheforeningen har politikerne fået et telefonnummer, de kan ringe til, hvis de skal have fat på civilsamfundet,” siger Per Fruerled, der er direktør i  Danske Døves Landsforbund og nyvalgt formand for Civilsamfundets Brancheforening.

0:000:00