Civilt overblik: Fordelene, der forduftede, en tabernation og et demokratisk pift

Det var så den sommer. Fik du grillet, spist is og fanget krabber i dit lokale havnebassin?

Med dette optimistiske anslag velkommen til et overblik over ugens civilaktivistiske begivenheder.

Og nu hvor vi har slået tonen an, så lad os give ordet til Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher. I en stort opsat artikel i Finans advarer han mod, at Danmark kan blive en tabernation.

»Verden ændrer sig så hurtigt, så det eneste, vi med sikkerhed ved er konstant, er forandring. Hvis du hele tiden er villig til at forandre dig, tror jeg, Danmark kan være med til at blive en vindernation i det 21. århundrede. Vi kan nemt blive en tabernation, hvis ikke vi gør noget,« siger Flemming Besenbacher i artiklen.

Vi skal være i konstant bevægelse for at klare os i den internationale konkurrence, mener Flemming Besenbacher. Men det kræver et anker, som giver stabilitet. Og det er de erhvervsdrivende fonde. De er nemlig vores forsikring mod, at de store virksomheder bliver opkøbt af udlandet. Og det ønsker Flemming Besenbacher ikke.

»Det, der er risiko for at ske, er, at virksomheden forsvinder væk fra Danmark. Og det mener jeg ikke er i Danmarks interesse,« siger han.

Nye erhvervsdrivende fonde hører imidlertid ikke til dagens orden. Derfor er det afgørende, at det arbejde med ny fondslovgivning, der foregår i øjeblikket i Erhvervsministeriet, munder ud i en fornuftig model, pointerer Flemming Besenbacher i artiklen, der kan læses her, hvis du har abonnement.

Lad os blive i erhvervslivet – i hvert fald delvist. For medicinalvirksomheden Novo Nordisk har indgået et nyt partnerskab med Internationalt Røde Kors og Dansk Røde Kors. De tre parter vil sammen arbejde for, at kronisk syge mennesker i konfliktområder får bedre adgang til behandling, skriver Dagens Medicin.

Novo Nordisk forpligter sig til at sikre en effektiv forsyning af billig insulin til lave priser til Røde Kors' globale missioner og støtte sundhedsprogrammer i konfliktramte områder. Og det kan du læse mere om her, hvis du er abonnent på Dagens Medicin. 

De internationale konflikter optager en del danske civilsamfundsorganisationer. Men flere må gerne komme ind i kampen, mener Globalt Fokus. Organisationen har taget initiativ til et nyt netværk i samarbejde med CARE Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Oxfam Ibis, Rådet for International Konfliktløsning, Center for Konfliktløsning og Danmission, for ngo'er, som arbejder med konfliktforebyggelse og fredsopbygning. Netværket for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning vil sætte international konfliktforebyggelse på dagsordenen blandt civilsamfundsorganisationer i Danmark. Det kan du læse mere om her.

En anden sammenslutning af ngo'er, Cisu, holdt generalforsamling i weekenden. Formanden Jon Clausen gik af. Ind i stedet for ham kom Helle Vallø fra Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder.

Den hidtidige næstformand, Runa Bruun, er konstitueret som formand, indtil bestyrelsen træder sammen den 9. maj og fordeler posterne.

Den nye bestyrelse kan du se her.

Der blev også tid til at uddele en initiativpris på generalforsamlingen. Hæderen og 10.000 kroner gik til Spejderne for deres engagement i FN's verdensmål.

Det kan du læse mere om her.

Også Folkekirkens Nødhjælp fik ny formand i weekenden. Efter 12 år i spidsen for bestyrelsen trak Paul Mollerup og blev afløst af Søren Christian Madsen, som til daglig er administrerende direktør i investeringsfirmaet JPS Clemens. Det kan du læse mere om her. 

Og så er det blevet tid til et ungdomsoprør. Eller, nej, det er det ikke alligevel. For det er ikke et ungdomsoprør, Danmark har brug for, men politisk engagement. Det mener i hvert fald de to folketingskandidater for Alternativet Jonathan Ries og Asbjørn Ammitzbøll Flügge, som har skrevet dette indlæg i Politiken.

De to unge opfordrer i 50-året for ungdomsoprøret i 1968 unge til ikke at gøre oprør, men at tage ansvar og blande sig i den politik, der bliver ført.

"Dette er et opråb til vores generation. Vi har ikke brug for at høre, hvad andre generationer ønsker sig. Vi har ikke brug for et oprør. Vi skal engagere os i politik, den daglige debat og vores demokrati. Og vi skal engagere os nu, inden det er for sent," skriver de to unge folketingskandidater i kronikken her. Den kan læses her.

Og heldigvis har vi et godt eksempel på en ung mand, som tager ansvar og blander sig. Gustav Aagaard mener, at klimaproblemerne er den væsentligste udfordring i verden i dag. Og den bør vi alle sammen tage mere alvorligt, end vi gør, siger han i dette videoindlæg på Altinget.

Gustavs indlæg indgår i en serie af videoer fra unge, som fortæller, hvad de brænder for at ændre i verden. Og der er stadig plads til flere. Bland jer. Optag en video og send den til os på adressen [email protected]

Og fra ungdomsoprør til et demokratisk pift. Det er de såkaldte borgerforslag, som Altinget har bedt om at placere på en skala, der går fra "pjat" til "historisk nybrud for demokratiet". Og forskerne er enige om, at borgerforslagene er et demokratisk pift – og så faktisk lidt mere end det. De er en nødvendighed i et politisk system, der er sandet til. Og de er kommet for at blive, når metoden for alvor finder sin form.

"Jeg tror, det finder sin plads og bliver permanent," lyder det fra demokratiforsker på Københavns Universitet Jens Villiam Hoff i denne artikel.

Hvem er foreninger til for?

Det spørgsmål stiller professor Lars Skov Henriksen i en klumme i Nordjyske, hvor han filosoferer over formålet med foreninger. For det er ikke kun – som det ellers tit høres i denne tid – for at være noget for andre, fremhæver professoren.

Helt grundlæggende er en forening egentlig bare en sammenslutning af mennesker med et fælles formål, konstaterer Lars Skov Henriksen. Nogle gange er formålet at pleje egne interesser. Andre gange er det at dyrke en bestemt aktivitet. Og så er det i visse tilfælde for at hjælpe andre. Og alle tre formål er lige berettigede, pointerer han.

"Civilsamfundet rummer mange forskellige interesser og bygger på meget forskellige drivkræfter. Det er en pointe i sig selv," skriver Lars Skov Henriksen i klummen, der desværre ikke findes online.

Det skulle have været et stempel i passet, der gav socialøkonomiske virksomheder lov til at springe over i køen til kommunale udbud og indkøb. Men fordelene ved at indgå i den statslige registreringsordning er udeblevet.

Det viser et nyt studie fra CBS, som har spurgt både kommuner og virksomheder, om de mener, der er gevinst ved at lade virksomhederne registrere.

"Stort set alle er enige om, at der ikke er nogen fordele ved ordningen. Eller også ved de ikke, hvad den går ud på, og hvorfor skal virksomhederne så have bøvlet med at lade sig registrere?” spørger professor Anker Brink Lund i artiklen her.

Ordningen skal evalueres af Erhvervsstyrelsen inden udgangen af 2018.

Og nu hvor vi er i gang med socialøkonomien, så lad os lige tage elevatoren op til toppen af det sociale udsigtstårn. Også i denne uge er det Sociale Entreprenører i Danmark, der er elevatorfører.

Vi starter på den anden side af kloden. For i Australien konkluderer en ny rapport, at der er store gevinster i sociale indkøb – ikke mindst for byråd og lokalregeringer. De lokale myndigheder kan på samme tid forbedre effektiviteten i de offentlige services og hjælpe lokale virksomheder i deres bestræbelser på at opfylde verdensmålene, skriver Government News her.

I Storbritannien har en række store, internationale selskaber som PwC, Santander og Johnson & Johnson forpligtet sig på at fremme indkøb i socialøkonomiske virksomheder. De sigter mod at købe ind for en milliard britiske pund, og nu er der udgivet en effektmåling, der viser, at der foreløbig er handlet for 45 millioner pund. Det har skabt 329 job i sociale virksomheder, som har været i stand til at geninvestere tre millioner pund i deres sociale formål.

Vil du vide mere, kan du finde rapporten her.

Og husk, at der er flere nyheder om socialøkonomi og deslige hos Sociale Entreprenører i Danmark.

I ugen, der kommer, kan du forlyste dig selv med et seminar arrangeret af Rådet for International Konfliktløsning. "Pathways for Peace – Can violent conflict be transformed by inclusivity?" hedder det. Og arrangementet finder sted mandag eftermiddag fra 15.30 til 17.15 på Center for Sundhed og Samfund på Københavns Universitet i Øster Farimagsgade 5.

Og så en enkelt af de runde. Det er Erik Jacobsen, som er bestyrelsesformand for RUC, Betty Nansen Teatret, Copenhagen Contemporary med mere, der fylder 65. Og det gør han tirsdag.

Nu er vi ved vejs ende. Vil du have mere civil aktivitet, må du lave den selv. Det har også den fordel, at hvis du gør det ordentligt, kan du komme til at læse om det om en uge, når vi er tilbage med et nyt civilt overblik. God vind derude.