Civilt overblik: Hvad har borgerinddragelse og campingvogne med hinanden at gøre?

UGEREVY: En march mod ensomhed, ophørsudsalg i den civile butik og et hjemmeværn på skrump. Det er nogle af emnerne i ugens civile overblik, hvor vi også lover at besvare spørgsmålet i overskriften.

Sådan en fyr her kan måske hjælpe kommunerne med at komme bedre i mål med borgerinddragelse. 
Sådan en fyr her kan måske hjælpe kommunerne med at komme bedre i mål med borgerinddragelse. Foto: Simon Bohn/Ritzau Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Det er måske et underligt spørgsmål at kyle i ansigtet på dig. Og så endda på en mandag morgen. Men det er ikke en morsomhed i kategorien "En kvinde uden en mand er som en fisk uden en cykel". Læs med hele vejen, så vil meningen åbenbare sig.

Og hermed velkommen til det ugentlige udsalg i den civile købmandsbutik. Vi har en stribe gode tilbud til dig – heriblandt altså også en campingvogn.

Vi starter i marchtempo.
Patrick Carkili følte sig frygteligt ensom. Det er han – paradoksalt nok – ikke alene om. Så da han rakte ud til andre, der havde det på samme måde som han, mødte han en helt overvældende opbakning, som han nu bruger til at gøre noget ved det landsdækkende problem.

Så torsdag bevægede han sig sammen med hundreder af ligesindede ud på en 300 kilometer lang march mod ensomhed fra København til Aarhus.

"Min drøm er at bekæmpe ensomhed på tværs af Danmark," siger Patrick Carkili her til DR og uddyber:

"Jeg vil rigtig gerne gennem den her gåtur symbolisere, hvor vigtigt fællesskab er. Det er den bedste måde, vi kan få bugt med den her 'ensomhedsepidemi', der er i vores samfund."

Der er landsdækkende ophørsudsalg i den civile butik.
Det bør vi måske korrigere en smule, inden vi maler en vis herre med horn på alle betonvægge i landet. For civilsamfundet som sådan er ikke ved at dreje nøglen om, selv om tre artikler fra den forgangne uge kunne tyde på det.

Fællesnævneren for de tre historier er manglende kommunal finansiering af det lokale foreningsliv. Og så til klagesangen:

Politiken afslørede torsdag, at foreningen Sinds rådgivning i København er i fare for at lukke, hvis kommunen trækker sin økonomiske støtte. Foreningen har hidtil fået 1,2 millioner kroner årligt, men den støtte er sløjfet i et nyt sparekatalog til budgettet for 2019.

"Jeg har forståelse for, at politikerne skal prioritere, men vi snakker om en rigtig tung og sårbar borgergruppe, der ikke ved, hvor den skal gå hen", siger daglig leder i Sinds rådgivning i København, Kim Bonnesen.

På Københavns Rådhus vil socialborgmester Mia Nyegaard (R) ikke udtale sig om de enkelte forslag i forvaltningens sparekatalog, før udvalget har taget stilling til, hvor de vil skære i budgettet.

"Kravet er, at vi skal effektivisere 1,2 procent, hvilket svarer til cirka 80 millioner kroner. Det kommer til at gøre rigtig ondt mange steder", skriver hun i en mail til Politiken. Det kan du læse mere om i artiklen her, hvis du har abonnement på avisen.

I Brønderslev læner en række foreninger sig op ad konkurs, fortæller formanden for Idrætssamvirket Brønderslev, Søren Krog Jensen, til Nordjyske.

"Vi kan konstatere, at Brønderslev Kommune stadigvæk skærer i tilskuddene til foreningerne, og derved forringer foreningernes vilkår ganske uhyggeligt. Lokaletilskuddet er blevet barberet ned fra 75 procent til 65 procent," sagde han på sin tale ved samvirkets generalforsamling.

Og i Randers risikerer Frivilligværket at lukke, hvis kommunen gennemfører en bebudet ændring af puljen til frivilligt socialt arbejde, så den bliver åben for alle frivillige foreninger. Det kan betyde, at Frivilligværket – som er paraply og bindeled til 124 foreninger – ikke længere har penge nok til husleje og løn, skriver Randers Amtsavis i artiklen her.

Imens et andet sted i civilsamfundet lyder der helt anderledes muntre toner. Alliancen mod Mobning kan nemlig fejre, at tre fonde har skudt ikke mindre end 19 millioner kroner i arbejdet med at sætte en stopper for mobning i skolen.

Pengene er fordelt over tre år, hvor alliancen, der består af Red Barnet, Børns Vilkår og Mary Fonden, skal gennemføre konkrete projekter, der tilsammen skal skabe en bedre helhedsindsats mod mobning.

"Vi har kigget rundt i verden for at identificere, hvem der har haft størst succes med at arbejde med mobning. Initiativer i Australien og Sverige har imponeret, og vi har derfor lagt os fast på en model, som kaldes whole school approach, som er en helskoleindsats. Det er den tilgang, vi går i gang med i alliancen nu," siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Og du kan læse mere om initiativet i artiklen her.

Også i den internationale gren af civilsamfundet er der fest i økonomiafdelingerne. EU deler nemlig flere penge ud end nogensinde før. Men ikke til alle.

For selv om bevillingerne vokser, skrumper antallet af bevillingsmodtagere, fortæller Globalnyt. I 2011 flød der lidt over 1 milliard euro ud til i alt 1641 modtagere. I 2016 var beløbet vokset til næsten 2 milliarder euro ud i civilsamfundet, men pengene fordelte sig på langt færre modtagere – lidt over 1000.

Den udvikling er kortlagt af organisationen Concord Europe. Og du kan læse flere detaljer her.

Også i Hjemmeværnet er der modsatrettede tendenser: Antallet af opgaver vokser, men samtidig falder antallet af frivillige til at udføre dem. Og nu råber hjemmeværnschefer landet over vagt i gevær (ja, undskyld!). Hvis ikke der kommer flere frivillige til, vil korpset i fremtiden ikke kunne udføre sine opgaver tilfredsstillende, lyder advarslen.

På ti år er antallet af frivillige skrumpet ind til en tredjedel, skriver TV 2. Og det skyldes blandt andet, at danskerne ikke ved, hvad Hjemmeværnet egentlig laver, mener en af de frivillige, Christian Stæhr.

"Det bliver ikke normalt afspejlet i medierne, at Hjemmeværnet faktisk løser opgaver på det niveau, vi gør. Til støtte for forsvaret, politiet og i øvrigt også, hvis der skal udsendes og så videre. Vi ligner jo hinanden, når vi står i uniform, og det kan være svært at skelne, hvem der er professionel soldat og hvem der er frivillig," siger han i artiklen her.

Vi bliver ved det modsatrettede, der her giver sig udslag i decideret uenighed. For mens kommunerne mener, de er okay gode til at støtte op om socialøkonomiske virksomheder i deres område, mener virksomhederne det modsatte. Det viser et nyt studie fra CBS. Og også internt i de enkelte kommuner er der uenighed om, hvor meget kommunen egentlig bakker op.

Således svarer halvdelen af de ansatte i beskæftigelsesafdelingerne i undersøgelsen, at kommunen giver tilstrækkelig hjælp, mens kun hver syvende i indkøbsafdelingerne er af samme opfattelse.

"Den ene hånd ved ikke, hvad den anden foretager sig," siger professoren Anker Brink Lund fra CBS, som står bag studiet. Han fortsætter:

"I beskæftigelsesafdelingen handler det om at få nogen i aktivering. I indkøbsafdelingen handler det om at købe ind billigst muligt. Og der er sjældent koordinering mellem de to hensyn."

Det kan du læse mere om i artiklen her.

Og mere kommunal diskrepans, samtidig med at vi nu kan afsløre, hvad sammenhængen egentlig er mellem en campingvogn og borgerinddragelse. For også her spiller kommunerne en hovedrolle. 

En ny rapport fra LG Insight viser, at borgerinddragelse er en svær disciplin, og at der tit er uenighed om effekten af det. Når kommunerne tænker: "Woohoo, vi har været megainddragende," tænker borgerne jævnligt: "Not so much!"

Og det er i den forbindelse, at forsker i borgerinddragelse på Roskilde Universitet Annika Agger opfordrer kommunerne til at tænke nyt – heriblandt at møde borgerne, hvor de er. Det kan for eksempel være at flytte aktiviteterne over på sociale medier som Facebook og Instagram eller – og her kommer den – rulle en campingvogn ud på det torv, hvor borgerne alligevel kommer.

"Jeg synes, rapportens konklusioner viser, at der er en efterspørgsel efter en bredere palet af metoder til borgerinddragelse end de klassiske borgermøder tirsdag aften fra klokken 17 til 19 i den lokale idrætshal. Borgerne vil noget mere," siger Annika Agger i artiklen her.

LøkkeFonden skal vi også omkring. Og i denne uge får fonden følgeskab af en anden fond, nemlig Egmont Fonden.

De to fonde har det til fælles, at de udbyder intensive læringsforløb for udsatte børn og unge – LøkkeFonden gennem Drengeakademiet og Egmont Fonden gennem Lær for Livet.

LøkkeFondens læringsforløb kom under mikroskop torsdag i sidste uge i DRs Detektor. Programmet havde fået fat i en rapport, der viser, at fondens læringsforløb ikke har den positive effekt, som fonden ellers fortæller i offentligheden. Tværtimod viser rapporten, at forløbene tilsyneladende snarere har en negativ effekt på drengene på både kort og lang sigt.

De resultater undrer forskeren bag undersøgelsen så meget, at han ikke føler sig overbevist om, at de holder vand. Af den grund har rapporten ifølge Detektor fået revideret sin status fra en effektanalyse af Drengeakademiet til et notat med foreløbige analyser.

Rapporten er bestilt af en styregruppe, også inkluderer Egmont Fonden – som også selv udbyder intensive læringsforløb gennem Lær for Livet. Dem har Civilsamfundets Videnscenter tidligere beskrevet i denne artikel. 

I udsendelsen siger direktøren for Egmont Fondens Støtte- og Bevillingsadministration til Detektor, Henriette Christiansen, at hun og styregruppen ønsker at få så sikker viden som overhovedet muligt om, hvordan intensive læringsforløb virker.

”Vi arbejder jo netop på at få et endnu bedre og mere solidt datagrundlag, som vi kan bruge som afsæt for en bred diskussion og måske også en ændring af den måde, vi tilrettelæger læring for udsatte grupper på i fremtiden,” siger Henriette Christiansen.

Fonden forventer at have mere valide data i 2019. Udsendelsen fra Detektor kan ses her.

Det er blevet tid til at hæve blikket en smule og kigge ud over landegrænserne. Kikkerten leveres som altid af Sociale Entreprenører i Danmark.

Og vi starter hos Nathan Cummings Foundation i New York, som nu melder sig ind i rækken af fonde, der kaster deres formue ind i arbejde på at opfylde fondens formål. Hvis målet om bæredygtig og inkluderende vækst skal nås, er det ikke nok bare at dedikere det årlige afkast til arbejdet, fortæller præsident i Nathan Cummings Foundation, Sharon Alpert til Alliance Magazine.

"Problemerne, vi arbejder med – som klimakrisen og voksende ulighed – kan ikke løses alene gennem donationer," siger hun og fortsætter:

"Vores investeringer og deraf følgende indflydelse er vigtige værktøjer til at skabe forandring."

Det kan du læse mere om her.

Og vi bliver ved det finansielle. For de fleste sociale entreprenører kender denne ligning: Jo mere risikofyldt en idé er, jo mere mod kræver det hos investoren, og jo mindre er chancen for at få finansieret sit projekt.

Men nu lancerer en kreds af filantroper – inklusive Richard Branson og Jeff Skoll – The Audacious Project: et samarbejde, der skal finansiere modige idéer, der kan ændre verden. Det sker i en erkendelse af, at idéer med stor rækkevidde udvikles af folk med et helt særligt mindset: iværksættere. Og de skal ganske enkelt have bedre vilkår for at gøre det, de er gode til, fortæller initiativtagerne. Og det kan du læse mere om i denne artikel fra Ideas.Ted.com.

Var det noget med en socialøkonomisk skraldeordning?
Det mener man i Oxford, hvor byrådet har besluttet at lægge den kommunale affaldsservice ud i en socialøkonomisk virksomhed – simpelthen fordi det giver mulighed for en bedre indtjening, end hvis det ligger i kommunen. Det skyldes, at virksomheden har bedre muligheder for at bevæge sig ind på den kommercielle spillebane, end kommunen har, forklarer direktøren, Simon Howick. Kommunen vil dog stadig være selskabets største kunde, fortæller han i denne artikel fra Letsrecycle.com.  

Til sidst tips og tricks til små virksomheder, der gerne vil være socialt ansvarlige. En ny britisk håndbog giver gode råd i global skala til virksomhedsejere, der gerne vil tage mere ansvaret for udviklingen i samfundet. Bogen trækker det store billede op og garnerer fortællingen med en stribe konkrete casehistorier. Det kan du læse mere om her.

Du kan finde flere tips og nyheder, som alle sammen lugter lidt af samfundsansvar, her hos Sociale Entreprenører i Danmark.

I ugen, der kommer, kan du blandt andet tage en tur til Middelfart og høre, hvordan børn og unge kan styrkes ved at flytte sociale indsatser ud i naturen. Det er Red Barnet, der står bag konferencen, der starter onsdag klokken 8.30 og slutter torsdag klokken 16. Den foregår i Fænøsund Konferencecenter på Oddevejen 8 i Middelfart.

Hvis du hellere vil tilbringe onsdag og torsdag i Aarhus, kan du tage til konferencen Building Green Aarhus, som sætter fokus på den bæredygtige udvikling i byggeriet.

Konferencen starter onsdag klokken 9 og slutter torsdag klokken 17. Og den finder sted i Centralværkstedet + Smedien i Værkmestergade 7-9 i Aarhus C.

Torsdag inviterer DPU, Aarhus Universitet til konference, hvor en række forskere vil holde oplæg om de forskellige former for kritik, der ulmer blandt velfærdsprofessionerne. Konferencen finder sted hos DPU på Tuborgvej 164 i København fra 9.30 til 16.

Lørdag er der generalforsamling i CISU, Civilsamfund i Udvikling. Her vil Mogens Lykketoft blandt andet holde oplæg om verdensmålene. Det foregår fra 10-18 i Mødecenter Odense i Buchwaldsgade 48.

Vi har en enkelt rund fødselsdag i denne uge. Det er tidligere leder af Reden og nuværende forstander for Kløverengen, Anette Harbers van Bijlevelt Rix, som fylder 50 onsdag.

Nu, hvor vi er i navnestoffet, skylder vi måske at nævne, at Lasse Bolander lørdag blev genvalgt som formand for COOP. Han fik 62 af de 123 stemmer og er valgt for de næste tre år. Det kan du læse mere om her

Nu har I rippet hylderne i den civile butik for denne uge. Kom tilbage på mandag, hvor vi har fået friske forsyninger. Og til jer derude i kommunerne: Husk lige campingvognen!

Artiklen er opdateret med en præcisering af afsnittet om LøkkeFonden er præciseret klokken 12.31.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00