Da fonden gik i fisk og andre civile glimt fra ugen, hvor Folkemødet blev globalt, og Randers blev vraget

Godmorgen. Så er det mandag. Og nu skal vi i samråd.

Det virker måske som en hård start på ugen, men der er ingen vej udenom. For det er så sjældent, at sager fra fondsverdenen sætter samrådsmøllen i sving. Så når nu det sker – og sågar med statsministeren i hovedrollen – så er vi på pletten. Især når der er fisk involveret.

Det er naturligvis sagen om, hvornår Lars Løkke Rasmussen (V) er statsminister, og hvornår han er privat filantrop, det handler om. Og ikke mindst, om det har været muligt for fiskere ved Vestkysten at købe sig adgang til statsministeren gennem donationer til LøkkeFonden.

Berlingske kunne i fredags fortælle, at Lars Løkke Rasmussen gentagne gange over de seneste år har blandet det offentlige embede og de private aktiviteter sammen, selv om statsministeren på samrådet bedyrede, at ”private relationer ikke er styrende for min politik eller regeringens politik.”

I blandt andet nytårstaler i 2016 og 2017 har Lars Løkke Rasmussen henvist til fonden. Det har han også i en tale ved Folketingets afslutningsdebat i 2016. Og statsministerens embedsbolig, Marienborg, har lagt lokaler til møder eller arrangementer i LøkkeFonden.

Det er et problem, påpeger tidligere rådgiver for Anders Fogh Rasmussen og politisk kommentator Michael Kristiansen.

”Det kan godt være, at det er møgbesværligt og unfair, men der er ligesom kun én, der er statsminister, og når man er statsminister, er man statsminister, og så er der noget, man kan, og noget, man ikke kan. Så længe Løkke er statsminister, bliver han nødt til at holde sig langt væk fra den der fond,” siger han i artiklen her.

I LøkkeFonden er bestyrelsesmedlem Niels Christian Meyer, også kendt som Bubber, irriteret over, at kvotesagen fjerner fokus fra fondens arbejde.

”Når man ved, hvor stærkt et arbejde der bliver gjort, og hvor stor effekt og kæmpe virkning det har, så er det da altid irriterende, at tingene smitter af. For der er ikke noget i vejen med LøkkeFonden,” siger han i artiklen her.

Nå, men hvordan går det egentlig med de unge?
Fint, tak, de ligger i regulære kamphandlinger med hinanden. I en kronik i Information redegør Søren Bøllingtoft Knudsen, politisk næstformand i Ungdommens Røde Kors, for, hvordan to bevægelser Generation Humanitær og Generation Identitær begge forsøger at forandre samfundet med hverdagsaktivisme. Men i to vidt forskellige retninger.

Den bevægelse, han bekender sig til, vil fremme en grænseløs medmenneskelighed, mens Generation Identitær, ifølge ham, bekæmper islamisering og indvandring.

De to bevægelser har metoder og også en vis analyse af tidens problemer til fælles, men så hører ligheden også op. Og ”vi har til gode at se humanitære og identitære i fælles front mod vor tids største trussel,” skriver Søren Bøllingtoft Knudsen i kronikken, der kan læses her.

Og nu hvor vi har fået åbnet debatsektionen, så lad os hoppe videre til den tidligere forstander for Kristeligt Studenter-Settlement Johannes Berthelsen, som i Kristeligt Dagblad opfordrer til civilt fodslag.

Hvorfor er det personer som Trump og Thulesen Dahl, der kræver paradigmeskifter, og ikke de mere progressive kræfter? spørger han i sit indlæg og skriver videre:

”Det ville være begyndelsen på et paradigmeskifte, hvis vore civile organisationer i form af ngo’er, fagforeninger, højskoler og kirkelige organisationer i vigtige samfundsmæssige udfordringer kunne fjerne klappen og finde sammen i fælles protestudspil med den menneskelige værdighed på dagsordenen.”

Indlægget kan læses i sin fulde længde her.

Fra debatsektionen til domsbogen. For fredag faldt der dom i en meget omtalt sag om efterlønneren Inge Precht, som er blevet trukket i efterløn, fordi hun arbejder frivilligt og ulønnet som instruktør i den lokale foreningsfitness. 

Den afgørelse har DGI ført til retten. Og Vestre Landsret har givet forbundet ret i, at Inge Precht godt må bruge sin fritid på at lære andre, hvordan de bruger foreningens træningsmaskiner. 

Dommen faldt i øvrigt på Inge Prechts 64 års fødselsdag og affødte denne kommentar fra hende. 

"Sikke en dejlig fødselsdagsgave. Det er så godt, at dommen falder ud til min og DGI’s fordel. Det her har ikke kun været min kamp, men på vegne af alle frivillige. Men jeg undrer mig over, at jeg sammen med DGI har skullet kæmpe i næsten to år, for at jeg kunne få lov til at være instruktør,” siger Inge Precht her.

Med til historien hører, at Folketinget har overhalet retsmaskineriet. For i december 2017 lempede et flertal reglerne, så det bliver lettere for folk på dagpenge og efterløn at arbejde frivilligt.

Var det noget med en Aarhus-historie?
Vi kunne jo tage den om de tre udviklingshæmmede, der gør ensomme ældre i godt humør.

Lotte, Raphael og Katja henter, vasker, stryger, folder og bringer vasketøj til beboerne i bebyggelsen Søvangen i Brabrand i Aarhus. Men pointen i historien er ikke vasketøjet. Det er, at de igennem det arbejde får spundet små fine tråde mellem de mennesker, der bor i Søvangen. Og nu summer beboervaskeriet af liv tirsdag og torsdag, når de tre udviklingshæmmede er i aktion. Og det får formanden for bebyggelsen, Erik Bløchner, til at juble.

“Det danner jo nogle relationer i hele bebyggelsen. Vi sagde ja oprindelig, fordi vi gerne ville hjælpe nogle handicappede. Men så har vi fået det andet i tilgift. Det var en gave, vi ikke havde regnet med, og som vi simpelthen er så glade for,” siger han i artiklen her.

Nu vi er i det østjyske, må vi desværre meddele, at Nelson Mandela har vraget Randers – altså ikke personligt. Vi tillader os faktisk at tvivle på, at den afdøde sydafrikanske leder nogensinde nåede at besøge den østjyske metropol.

Men fonden, der arbejder på at oprette et Nelson Mandela Museum, har besluttet, at Randers ikke lige er den rigtige lokation. De tænker mere i retning af London, Berlin eller måske New York.

Det ærgrer kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, som alligevel er glad for, at Randers gav det et skud.

”Man kan jo godt grine, når man sætter Randers ind i den sammenhæng. Men jeg har det godt med, at vi greb chancen, undersøgte det og arbejdede med det, frem for bare at afvise det, da ideen kom. Vi ville jo have haft svært ved at leve med, at vi bare sagde nej, og så måske senere så, at museet kom op at stå i en anden kommune i Damark, siger Jesper Kaas Schmidt i artiklen her fra Randers Amtsavis.

Han tilføjer, at Randers jo har bevist, at der kan komme noget ud af skæve ideer med de gode eksempler som Randers Regnskov og Elvis-museet.

Anderledes internationalt schwung er der over Folkemødet, som i denne uge meddelte, at hele verden skal inviteres med til demokratifest. I samarbejde med de syv andre nordiske og baltiske lande, der afholder folkemøder, har organisationen We Do Democracy skabt en ny paraplyorganisation, der skal stable to-tre nye folkemøder på benene hvert år.

Og Sydkorea, Belgien og Storbritannien har allerede vist interesse, fortæller direktør i We Do Democracy, Zakia Elvang, som håber på at kunne give selve demokratiet en tiltrængt vitaminindsprøjtning.

”Demokratiet er en gammel ven, som vi har givet for lidt opmærksomhed. Demokratiet har holdt os trygge i 70 år, men er på mange måder blevet udvandet og svagt, som vi kan se i den aktuelle demokratikrise, verden befinder sig i. Vores forståelse af demokrati er ikke længere værdidrevet, men instrumentel. Derfor er der et behov for gennem den her platform at revitalisere de kræfter, som er interesserede i at holde demokratiet levende og kompetent,” siger hun i artiklen her.

Og apropos et levende demokrati, så er det sprudlende deltagelsesdemokrati i dyb krise, fordi antallet af frivillige er styrtdykket fra 42 til 39 procent af befolkningen siden 2014. Eller …

Nej, fastslår professor Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet. For faldet, der fremgår af den nyeste udgave af Frivilligrapporten, ligger inden for den statistiske usikkerhed. Og det samme gælder konklusionen om, at nordjyder er mere frivillige end resten af danskerne, lyder det fra professoren.

”Vi kan ikke begynde at spekulere i et fald i deltagelsen på baggrund af de her tal. Det mest præcise er, at tallet er på omkring 40 procent, og der har det ligget stabilt de sidste mange år,” siger Lars Skov Henriksen i artiklen her.

Det er i øvrigt Center for Frivilligt Socialt Arbejde, der står bag Frivilligrapporten. Og det er også dem, der udbyder kurser i hobetal til foreninger og frivillige. Forårets program ligger klar nu. Og det kan du fordybe dig i her.

Og så var der jo Danmarks Indsamling lørdag. I alt blev der indsamlet 78.868.425 kroner, skriver DR. Det er 11 millioner kroner mindre, end der blev samlet ind sidste år. Pengene går til hjemløse børn i nogle af verdens fattigste lande.  

Årsregnskabets time skal vi også lige nå, inden vi runder af. Vi har nemlig et regnskab fra de to beslægtede fonde, Velux og Villum. Og det viser, at fondene i 2017 modtog 2.452 ansøgninger. Til sammen uddelte de to fonde et pænt stykke over en milliard kroner, nærmere bestemt 1,263 milliarder kroner. Langt størstedelen gik til forskning. 

Ugen, der kommer, starter med et arrangement mandag klokken 10. Her inviterer Socialstyrelsen frivillige organisationer til orienteringsmøde om udmelding, sagsbehandling og udmøntning af ansøgningspuljer. Det foregår i Mødecenter Odense.

Torsdag afholder Virke Ideell, Famna og Selveje Danmark fælles konference om velfærd i nonprofitsektoren. Efter konferencen er der middag, drinks og musik. Og hele herligheden foregår hos Dansk Erhverv på Børsen i København og begynder allerede 9.30.

Og der er mere fest torsdag ved Tuborgfondets Årsskrift Live i Lille Vega. Scenen vil blive indtaget af en række af de projekter, fonden har støttet i 2017.

Det finder sted i Lille Vega i København fra klokken 16.

Runde fødselsdage har vi ingen af i den kommende uge. Så vi kan springe direkte til afslutningen på denne uges overblik.

Vi høres ved om 14 dage, når alle vinterferiens skiulykker er afviklet.