Danmark går enegang med fondslovgivning

MOD STRØMMEN: Mens Danmark strammer fondslovgivningen, går store dele af Europa den anden vej og baner vej for flere private penge i velfærden. De folkevalgte herhjemme ved ikke, hvad de har i hænderne, siger dansk professor. 

Barometret i det meste af Europa står på fremmelse af donationer og private bidrag.
Barometret i det meste af Europa står på fremmelse af donationer og private bidrag.Foto: Colourbox
Carsten Terp Beck-Nilsson

Hvis filantropi var en motorvej, ville Danmark være Europas spøgelsesbilist.

Fra regeringen synsvinkel er det en ønskeudvikling, hvis staten ikke skal være initiativtager og finansiere alt på kulturområdet.

Karl Henrik Sivesind
Seniorforsker ved Senter for Forskning på Sivilsamfunn & Frivillig Sektor

Mens regeringen herhjemme hæver skatten for fonde, styrer en stribe andre europæiske lande i den stik modsatte retning.

Jeg vil egentlig gerne tro på, at de folkevalgte mener det vel. Men i Finansministeriet kan eller vil man ikke forstå, at vores fondsbevægelse er en helt særlig kvalitet ved den danske model.

Anker Brink Lund
Professor ved Center for Civilsamfundsstudier, CBS

Frankrig, Tyskland, Italien, Schweiz, Østrig og Norge hører til de lande, som igennem en årrække har lettet skatter og forenklet regler for at få flere private penge til de opgaver, det offentlige hidtil har løst.

Det fortæller fire eksperter, som følger udviklingen inden for europæisk filantropi.

Helt overordnet forventer alle regeringer, at med flere private penge til velgørende formål, behøver staten ikke at gøre nær så meget.

Georg von Schnurbein
Leder af Center for Philanthropy Studies, Universitetet i Basel

”Helt overordnet forventer alle regeringer, at med flere private penge til velgørende formål, behøver staten ikke at gøre nær så meget. Det er en hypotese, der stadig venter på at blive dokumenteret. Men det er det generelle argument for de liberaliseringer, som vi ser i mange lande,” siger Georg von Schnurbein, som leder Center for Philanthropy Studies ved Universitet i Basel i Schweiz.

Volker Then, leder af Centre for Social Investment på Heidelberg Universitet i Tyskland og tidligere filantropisk direktør i Bertelsmann Stiftung, er enig. På tværs af Europa ser han et overordnet skifte fra stærk statslig styring af velfærden til en større involvering af private aktører.

”I forbindelse med omorganiseringen af velfærdsstaten opretholder man et vist niveau af velfærd og solidaritet, men samtidig forsøger man at inddrage det private mere i leverancen af velfærdsydelser,” siger han.

Antallet af tyske fonde eksploderer
I Danmark har regeringen i forbindelse med finansloven lagt op til, at det skal være mere attraktivt at stifte erhvervsdrivende fonde. Som tidligere beskrevet i Altinget bliver de konkrete forslag skudt ned af eksperter på fondsområdet.

I Tyskland har regeringen haft held til at gøre netop, hvad den danske regering drømmer om. I dag er der over 21.000 fonde i Tyskland. Og mere end halvdelen er stiftet inden for de seneste 15 år – en periode, hvor regeringen aktivt har liberaliseret fondslovgivningen, fortæller Volker Then fra Heidelberg Universitet. Han pointerer, at der stadig stiftes 6-700 fonde årligt i Tyskland.

”Det skyldes, at vi har set en stor overdragelse af den formue, der er blevet skabt efter 2. verdenskrig, til næste generation. Og en stor del af de penge er blevet anbragt i fonde,” siger Volker Then og fortsætter:

”Så det er ikke en udvikling, regeringen har skabt, men den har forstærket udviklingen. Og hvis den havde anlagt en mindre fondsvenlig linje, kunne den have forhindret en del af dette i at ske.”

Blandt de tyske tiltag er et større skattefradrag for bidrag til alment velgørende formål og muligheden for at skubbe et fradrag på op til en million euro foran sig i ti år.

Østrig fjerner 'straf' på bidrag
Også i Schweiz er skattefradraget for donationer sat op for nylig, fortæller Georg von Schnurbein fra Universitetet i Basel.

”Ideen var at gøre det mere attraktivt at give penge til velgørende formål eller at stifte fonde,” siger han.

I nabolandet Østrig har fonde traditionelt været underlagt skrappe restriktioner. Men nu lemper politikerne lovgivningen for både fonde og private bidragydere.

”Man forsøger at gøre det mere attraktivt at donere penge. Tidligere skulle man betale 25 procent oven i sin donation, så det var nærmest belagt med straf at give penge væk. Nu kan man få et skattefradrag på op til 100.000 euro,” siger Georg von Schnurbein.

Norge forstærker gaver
I Norge tilskynder den borgerlige regering fonde og andre private givere til at støtte forskning og kultur. Det sker igennem den såkaldte gaveforstærkningsordning, der kort fortalt betyder, at staten lægger 25 procent oven i donationer til forskning og museer.

”Vi har haft en gaveforstærkningsordning for forskning i en del år. Men den blev afskaffet, netop inden regeringen gik af (i september 2013, red.). Men den nye blå regering genindførte ordningen og supplerede den med en gaveforstærkningsordning for kultur.” Det fortæller Karl Henrik Sivesind, seniorforsker ved Senter for Forskning på Sivilsamfunn & Frivillig Sektor under Institut for Samfunnsforskning i Oslo.

I 2014 havde regeringen afsat 10 millioner kroner til at anspore fondene til at støtte kultur. I år er rammen øget til lidt over 30 millioner kroner.

”Regeringen ønsker at stimulere de private bidrag til kultur, så den ser det som et succeskriterium, at beløbsrammen bliver brudt,” siger Karl Henrik Sivesind og fortsætter:

”Fra regeringen synsvinkel er det en ønskeudvikling, hvis staten ikke skal være initiativtager og finansiere alt på kulturområdet. Man ønsker mere sponsering, flere private bidrag og mere samarbejde med erhvervslivet.”

Pendulet svinger modsat
I Danmark nikker professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier ved CBS genkendende til sine kollegers beskrivelse af udviklingen i Europa, som han betragter som en styrkelse af civilsamfundet.

”Der er tale om en erkendelse af, at stat og marked ikke længere kan løfte alle opgaver. Det vil sige, at vi har brug for den her tredje sektor, som er en aktiv spiller i værdiskabelsen,” siger han. Anker Brink Lund hæfter sig især ved udviklingen i Frankrig. Her har erhvervsdrivende fonde været forbudt, og der har været krav om, at en tredjedel af bestyrelsen i almennyttige fonde var udpeget af staten.

I dag er forbudet løftet og bestyrelseskravet fjernet, og den franske regering er opsat på at få øget antallet af fonde. Så sent som i oktober præsenterede den franske ambassade et europæisk studie, der fremhævede danske erhvervsfonde som rollemodeller for fransk erhvervsliv.

”I Danmark har fondene haft meget stor frihedsgrad, men siden 80'erne og 90'erne er de blevet mere og mere reguleret, samtidig med at man har taget deres privilegier fra dem. Og i Frankrig, som nærmest har haft forbud mod denne form for civilsamfundsaktivitet, svinger pendulet i den stik modsatte retning,” siger Anker Brink Lund.

”Teknokraterne tager herredømmet”
Han ser med lige dele forundring og bekymring på de signaler, Christiansborg har sendt i efteråret – senest med regeringens forslag om at øge beskatningen af fondene.

”Så vidt jeg kan vurdere, er det jo en yderligere forstærkning af den skepsis, der har været over for fonde som drivere af de aktiviteter, der normalt har været statens og kommunernes område – samtidig med at man taler rigtig meget om civilsamfundet,” siger Anker Brink Lund og fortsætter:

”Jeg vil egentlig gerne tro på, at de folkevalgte mener det vel. Men i Finansministeriet kan eller vil man ikke forstå, at vores fondsbevægelse er en helt særlig kvalitet ved den danske model. Så når de folkevalgte taler om en stærkere rolle for civilsamfundet, sidder der nogle teknokrater og oversætter det til mere gratis arbejde til civilsamfundet, men magten skal stadig forblive hos teknokraterne.”

Dermed bevæger Danmark sig i en usund retning, mener Anker Brink Lund.

”Det, der har drevet Frankrig ud i elendighed, er jo netop, at man har haft en meget stærk stat og selvejende institutioner, for eksempel fonde, har været strengt forbudt, fordi staten ville bestemme det hele. Nu har Frankrig skiftet kurs, og samtidig er vi i Danmark vendt 180 grader og på vej over i noget mistillidskultur, hvor teknokraterne samler magten under dække af, at det er en styrkelse af den tredje sektor,” siger han.

Ifølge Anker Brink Lund er den teknokratiske tilgang den største trussel mod civilsamfundet.

”Det mest uhyggelige ved den seneste diskussion om fonde er, at rigtig mange af beslutningstagerne ikke aner, hvad de har mellem hænderne. Og derfor kan de komme til at gøre megen skade. Når centrale dele af embedsværket mangler elementær forståelse for den tredje sektors almennyttige værdiskabelse, er det jo ikke let for de folkevalgte at skabe optimale vilkår for civilsamfundet,” siger han.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anker Brink Lund

Professor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, forskningskoordinator, CBS Center for Civilsamfundsstudier
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1976), dr.phil. (Roskilde Uni. 1998)

0:000:00