Dansk Skoleskak: De ressourcestærke boltrer sig i DUF

Af Jakob Rathlev
Formand, Dansk Skoleskak

I disse uger har Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) en ny tilskudsbekendtgørelse i høring, som afgør, hvordan ungdomsorganisationerne i fremtiden vil modtage tilskud. Forventningerne til de nye regler er store, da man i adskillige år har haft de samme tilskudsprincipper, selvom ungdomsforeningslivet i mellemtiden er gået gennem en rivende udvikling som følge af bl.a. individualisering, digitalisering og aftraditionalisering. DUF omtaler selv arbejdet som ”en beundringsværdig demokratisk proces”, men realiteten er, at flertallet af DUF’s organisationer reelt ikke har været en del af processen, og at resultatet er en omvendt Robin Hood, hvor man vil tage fra de fattige og give til de rige.

For det første er en tydeligere rangering af organisationerne på vej, idet man går fra en todeling til en femdeling, hvor de to øverste lag, der skal have de største tilskud, bliver de ungdomspolitiske partier efterfulgt af spejdere og religiøse ungdomsorganisationer. De sociale, humanitære og kulturelle ungdomsorganisationer osv. indplaceres i de lavere lag og i flere tilfælde med forringede vilkår for tilskud. Opdelingen afspejler og forstærker styrkeforholdet i DUF, hvor netop ungdomspartier, spejdere og religiøse organisationer sidder på magten i Formandsskabet, Styrelsen og Tipsudvalget. En styrkeforskel, som allerede i dag kan aflæses af, at spændet fra top til bund i det årlige tilskud pr. medlem går fra ca. 15 kr. til ca. 1.800 kr. Med det nye forslag lægges der op til, at den ulighed skal være endnu større.

For det andet stilles der nu minimumskrav om 500 medlemmer (mod før 300) og seks lokalforeninger (mod før fire). Samtidig udvides den negative definition, så ungdomsorganisationer, der ikke passer i de veldefinerede organisationstyper, holdes udenfor og i et tilskudsmæssigt ingenmandsland. Dermed udvides listen af kriterier, som gør, at man ikke kvalificerer til tilskud, hvilket favoriserer de store og stærke og rammer de små og nytænkende.

Fastholdelsen af den snævre demokratiopfattelse favoriserer de medlemsbaserede organisationer.

Jakob Rathlev
Formand, Dansk Skoleskak

Favoriserer medlemsbaserede organisationer
For det tredje fastholder man, at tilskud fortsat primært udløses på baggrund af medlemsantal og ikke fx aktivitetsniveau eller antallet af unge, man laver aktiviteter for. Dermed favoriserer man de ungdomsorganisationer, som primært er medlemsbaseret og fokuserede på egne medlemmer ved hovedsageligt at arbejde for at skaffe medlemmer og lave aktiviteter for sig selv. Sociale organisationer og andre, der er aktivitetsbaserede og optaget af at gøre en forskel for ikke-medlemmer og nå ud til nye målgrupper, rammes omvendt af dette princip. Arbejdet med fx socialt belastede eller nydanske børn og unge fører nemlig sjældent til medlemsvækst på kort sigt, fordi disse grupper ikke har fået foreningslivet ind med modermælken. Man fastholder altså det økonomiske incitament til at dyrke de ressourcestærke middelklassebørn, som allerede dominerer DUF-organisationerne, i stedet for det svære, langsigtede og vigtige arbejde med de mange unge, som er længst væk fra foreningslivet.

For det fjerde fastholder og indskærper man en snæver og forældet opfattelse af foreningsdemokrati, hvor demokratisk deltagelse er ensbetydende med, at de unge deltager i en årlig generalforsamling. Det harmonerer ikke med, at børn og unge anno 2016 samfundsengagerer sig på et væld af måder, fx på de sociale medier, til demonstrationer og ude i den sociale frontlinje, hvor man gør en forskel for andre. Børn og unge opdrages til demokrati og samfundsengagement ved at tage ansvar for deres omgivelser, give deres meninger til kende og respektere andres, og det er ligeså fundamentalt som formelle demokratihandlinger. Fastholdelsen af den snævre demokratiopfattelse favoriserer de medlemsbaserede organisationer, der har lettere ved at sikre og dokumentere medlemmernes formelle, demokratiske indflydelse end de aktivitetsbaserede organisationer, som har en løsere og mere dynamisk struktur for indflydelse.

For det femte og måske mest alvorligt: De nye regler gør på ingen måde noget godt for DUF’s største udfordring: At DUF langtfra engagerer et bredt udsnit af den danske ungdom. En DUF-undersøgelse fra 2014 viste, at fire ud af fem erhvervsledere har været foreningsaktive som ung, og det udstiller, at DUF primært engagerer den velbjergede middelklasses børn, som har uddannelse, netværk og personlige kompetencer. Man svigter sit ansvar for at demokratisere og samfundsengagere den danske ungdom, når man kun har fat i blomsten af denne, og når man tilskudsmæssigt ikke vil prioritere de aktivitetsbaserede organisationer, der arbejder med de mindre privilegerede unge.

Med den nye tilskudsbekendtgørelse tager DUF et stort skridt i den forkerte retning, da man straffer de små, svage og aktivitetsbaserede i stedet for at gennemføre en tiltrængt modernisering, der kan styrke de organisationer, der når ud til de børn og unge, der har allermest brug for fællesskabende aktiviteter. Det er på høje tid, at man fra politisk hold tager et større ansvar for fordelingen af vores fælles tipsmidler, så de organisationer, der rækker ud og laver aktiviteter for andre, får en mere fair chance.