Klumme: Åbenhed afliver fondsmyter

KLUMME: Fondene skal tage ved lære af virksomhedernes åbenhed. De store fonde er allerede med, men nu skal resten følge trop. Det vil aflive myter om fondsverdenen, skriver Birgitte Boesen.

Vi får flere og flere officielle data om de danske fonde, og det er godt nyt for alle med interesse for en gennemsigtig og transparent fondsverden.

Denne sommer introducerede Danmarks Statistik en ny serie om fondenes årlige udbetalinger og bevillinger, og senest har Komitéen for god Fondsledelse offentliggjort en stikprøve blandt 66 erhvervsdrivende fonde af, hvordan de efterlever de anbefalinger til god fondsledelse, der kom i 2015.

De nye datakilder giver offentligheden adgang til mere præcise oplysninger om fondsverden end tidligere. Jo flere autoriserede kilder, jo bedre grundlag er der for en nuanceret og saglig formidling og debat om fondenes betydning for samfundet.

Nu kan vi med sikkerhed sige, at fondene årligt bidrager med et tocifret milliardbeløb til det danske samfund – i 2016 blev der bevilget 16,7 milliarder kroner til filantropiske formål.

På samme måde ved vi, at de fleste af pengene kommer fra færre end 50 fonde, og at de giver flest penge til videnskabelige, kulturelle og sociale formål.

Gennem Danmarks Statistik kender vi også mere til, hvordan pengene fordeler sig mellem forskellige målgrupper – og ved f.eks., at offentlige institutioner er de største aftagere af private fondsmidler.

Myter og virkelighed
Det er ikke kun fondsformuer, men store formuer i almindelighed er forbundet med mange myter, og man behøver blot at gå ind på dagbladenes hjemmesider for – bag betalingsvæggen – at finde artikler med overskrifter som ”magtfulde fonde”, der tilhører eliten eller som bekræfter forestillingen om, at fondene styrer kulturlivet, forskningen osv. i et lukket kredsløb.

Disse fortællinger rummer sjældent mere detaljerede oplysninger om fondenes årlige udbetalinger til filantropiske formål, bredden i bevillingerne, eller belyser hvordan fondene arbejder på de indre linjer.

Ikke mindst blandt de fonde, der gør en stor indsats for at arbejde professionelt med filantropien og stiller krav til egen rapportering og eksterne kommunikation, ærgrer det hver gang, der kommer nye historier om fonde, der kører i et lukket kredsløb eller på anden måde ikke lever op til standarden.

Virkeligheden er naturligvis mere nuanceret, end medierne giver plads til, men det er nu engang journalistikkens natur at pege på afvigelserne frem for på alt det, der fungerer, og derfor kan man godt regne med, at medierne vil fortsætte jagten på historier om formodet misbrug af penge eller indflydelse. Derfor er oplysning baseret på fakta og data af stor betydning.

De store trækker læsset
Åbenheden begynder hos fondene selv, og ansvaret for at kommunikere ligger også her. Derfor er der ingen anden vej end, at de mindre professionelle følger efter dem, der allerede har øget oplysningsniveauet og hævet kvaliteten i deres afrapportering.

Præcis som nogle af landets største erhvervsdrivende fonde allerede har gjort – og som flittige læsere af Altinget: civil kan stifte bekendtskab med ved at klikke sig ind på oversigten over de 10 mest åbne storfonde med Lundbeck Fonden, Nordea Fonden og Novo Nordisk Fonden i toppen og med Carlsbergfondet, Det Obelske Familiefond samt foreningen Realdania lige i hælene.

Set i det lys er rapporten fra Komitéen for god fondsledelse særlig interessant, dels fordi den bekræfter, at det stadig er de største fonde, der trækker det store åbenhedstog gennem fondslandskabet, dels fordi der stadig er en gruppe, som ikke er kommet med.

Komitéen har således givet påbud til cirka en tredjedel af de 1.360 erhvervsdrivende fonde, fordi de ikke har afleveret redegørelse for deres arbejde med anbefalingerne til god fondsledelse.

Inspirationen til anbefalingerne kommer fra de børsnoterede selskaber, som siden 2001 har haft pligt til at indrapportere deres indsats for god selskabsledelse.

Både dengang og ved indførelsen af anbefalingerne til god fondsledelse har der været kritiske røster fremme om, hvorfor sådanne regler overhovedet var nødvendige, og om det ikke var nok, at den enkelte opførte sig ordentligt.

Børsnoterede selskaber fører an
I 16 år har virksomhederne levet med en række anbefalinger for god selskabsledelse, og det ser ud til at virke godt. Efterlevelsen er tæt på 100 procent, viser den seneste årsrapport fra Komitéen for god Selskabsledelse, der også kan berette, at hele 88 procent af de børsnoterede virksomheder følger anbefalingerne, mens 11 procent opfylder forpligtelsen ved at forklare, at de gør noget andet.

Som den talkyndige læser allerede har regnet ud, efterlader det kun én procent, der slet ikke giver nogen forklaring. Resultatet er opmuntrende – også selvom komitéen ikke selv anser en høj indberetning for et mål i sig selv.

Ambition om at drive udviklingen
Komitéen for god Selskabsledelse stopper dog ikke deres indsats, selvom de således er i mål med deres egentlig opgave.

Tværtimod bruger de anbefalingerne som en platform for nye dagsordener, der er med til at fastholde en dynamisk relation mellem virksomhedernes og samfundets interesser, fordi emnerne ikke kun er relevante for den enkelte virksomhed, men også for samfundet.

Det gør de bl.a. ved løbende at tage nye emner op inspireret af, hvad der rører sig internationalt. Ambitionen er at understørre de børsnoterede selskabers aktive ejerskab som den bedste garant for et langsigtet afkast til investorerne.

Sidste år satte komitéen emnerne bestyrelseshonorarer og mangfoldighed på dagsordenen. Begge er også yderst relevante i fondsverden.

Når det drejer sig om aflønning af bestyrelse, er det som bekendt et emne, der interesserer mange mennesker og giver anledning til mistro og kritik. Komitéen har opfordret de børsnoterede selskaber til at formulere en separat politik for vederlag, og det ser ud til at have haft effekt.

Kun to ud af 130 undersøgte børsnoterede selskaber offentliggør således ikke deres vederlagspolitik – mens alle øvrige har lagt deres frem på selskabernes hjemmesider.

Hvad angår spørgsmålet om at sikre en større mangfoldighed i ledelsestoppen med hensyn til alder, køn og international erfaring, så sker det ud fra en antagelse om, at disse kvaliteter skaber værdi for virksomheden på den lange bane – og fordi man kan se, at det er en stærk global trend.

Mangfoldighed er ikke en del af de nuværende anbefalinger for god selskabsledelse, men komitéen forventer, at den kommer med i de nye anbefalinger, når de nuværende skal revideres om få år.

Fondene skal med på åbenhedsbølgen
Al begyndelse er svær, siger et gammelt ordsprog. Derfor er erfaringerne fra de børsnoterede selskaber gode at have i tankerne her to år efter introduktionen af de nye anbefalinger til god fondsledelse.

Selvom Komitéen for god Fondsledelse gør opmærksom på, at mange fonde stadig ikke har forholdt sig til anbefalingerne, har de langt fra mistet troen på, at flere snart kommer med.

Og erfaringerne fra selskabsledelsen viser da også, at det nok skal ske. Men vi må også erkende, at den danske fondsverden ikke bare er mangfoldig, men også er skæv i den betydning, at det er stadig er de få, der løfter udviklingen fremad.

Forhåbentlig vil deres gode eksempler sammen med et højere oplysningsniveau få flere med på åbenhedsbølgen. Det er nemlig vigtigt for hele samfundet, at redskaberne er tilstede, så vi bedre kan skelne mellem myter og virkelighed.

-------

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Fondsverdenen bevæger sig – ansøgerne gør klogt i at følge med Fondsverdenen bevæger sig – ansøgerne gør klogt i at følge med