Debat: Mental sundhed er vigtig for NGO-branchen’s ildsjæle

DEBAT: Dårligt arbejdsmiljø i NGO'erne skal bekæmpes i alle led. Både bestyrelserne, topledelsen, funktionsledere, de ansatte ildsjæle, lokalforeninger og frivillige skal erkende, at der er behov for at få mental sundhed på dagsordenen, skriver Lars Bo Pedersen. 

Af Lars Bo Pedersen
Programchef for Velliv Foreningens almennyttige aktiviteter

At dømme efter antallet af artikler i Altinget Civilsamfund det seneste års tid, er der mentale sundhedsudfordringer blandt ansatte i flere NGO’er.

Under overskrifter som ”Dårligt arbejdsmiljø i NGO’erne” og i en række artikler om ledelse i civilsamfundet har konsulenter, stressramte, fagforeninger og ledere i NGO-organisationerne taget fat på temaer, der i mange år har været vigtigt på arbejdspladser udenfor NGO-verdenen, nemlig work-life balance, trivsel og mental sundhed.

Umiddelbart harmonerer mentale sundhedsudfordringer og et job i NGO-verdenen ikke umiddelbart. Rigtig mange erhvervsaktive vil give deres højre arm for at få et job i en forening, en organisation eller et frivilligtilbud, der kæmper for en god sag.

Højt betalte advokater, marketingchefer og kommunikationsfolk står af ræset for at kunne hellige sig noget, de brænder for i en NGO. Et sted hvor man kan gøre en forskel for en sag, for mennesker i nød eller på kanten af samfundet.

Derfor kan det også virke paradoksalt, at netop sådan et job kan ende med at tage arbejdsglæden fra én, resultere i stress-sygemeldinger, symptomer på angst og depression og i værste fald en exit fra det almindelige arbejdsmarked.

Tallene viser et højt niveau af mentale sundhedsudfordringer
Er der særlige udfordringer i NGO-branchen, eller er man bare blevet mere åben omkring egne interne udfordringer? Måske begge dele. Lad os se på tallene om mentale sundhedsudfordringer:

Velliv Foreningen har indhentet tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra 2018, der viser, at 13,5 procent af de erhvervsaktive mellem 18-64 år ’ofte’ eller ’altid’ føler sig stressede. Det er et lille fald på 2 procent fra 2016 – men det er et tal, der har ligget på et højt niveau i de senere år

Antallet af erhvervsaktive med depressions- og angstsymptomer har også ligget på et konstant højt niveau på mellem 10-15 procent de sidste seks år.

Det er i særlig grad kvinder, og unge og førstegangsansatte, som oplever stress, angst og depression.

29 procent af de erhvervsaktive lider af søvnproblemer, og 41 procent føler sig ikke udhvilede, når de står op om morgenen. På søvnområdet er den negative udvikling nærmest eksploderet de senere år. På dette felt er det i særlig grad mændene der er udfordret.

NGO-ansatte er særligt udfordrede
De mentale helbredsudfordringer kan ramme alle uanset uddannelse og jobtype. Analyser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser imidlertid, at mennesker, der er i særlig risiko, er passager- og kundeservicemedarbejdere og i det hele taget folk med kundekontakt, patientkontakt og omsorgsarbejde. NFA har ingen tal for NGO-branchen.

Men det er min påstand, at NGO-ansattes arbejdsvilkår på nogle områder kan sammenlignes med de udfordringer, kunde- og passagermedarbejdere og ansatte med omsorgsopgaver udfører.

NGO-medarbejderen skal servicere en lang række af interne og eksterne interessenter som bestyrelse, ledere, kolleger, frivillige, lokalafdelinger, eksterne samarbejdspartnere - plus deltage i events og aktiviteter, som kan ligge udenfor almindelig arbejdstid og måske langt hjemmefra.

Mange trækker i NGO-medarbejderen, men vedkommende er oftest sig selv til at prioritere. Noget mange NGO-ansatte er glade for indtil den dag, hvor det bliver for meget.

På dette punkt ligner arbejdsforholdene også situationen for mennesker med omsorgsarbejde. For hvornår har man løst opgaven sammen med de frivillige godt nok?

Hvornår er problemet løst?
Problemet man kæmper for, er jo ikke løst klokken 16.30 hver eftermiddag. Der er stadig nogle, der har det dårligt, eller en sag der skal kæmpes for, og det kan være svært at lægge den fra sig.

Sammenholder vi det med, at der er mange kvinder i NGO-branchen, og at vi fra NFA’s analyser ved, at kvinder – og specielt yngre kvinder – oplever betydeligt større mentale sundhedsudfordringer end mændene, er der behov for at være særlig opmærksom på trivsel og mental sundhed hos NGO’erne.

Dertil kommer, at man arbejder for en sag eller for løsningen på et problem, der oftest er umuligt at løse for både NGO-medarbejderen og hendes organisation. ”Hvornår er målet nået – ikke for organisationen - men for mig?”. Måske er NGO-medarbejderen midlertidig ansat, og vil gerne yde en ekstra indsats ved udsigten til at kunne blive hængende 6 måneder mere?"

Også mange NGO’ers evige jagt på penge til at finansiere den gode sag, er et forhold, der betyder meget for stabilitet, jobsikkerhed og dermed for trivslen.

Måske er ledelsen primært til stede i omverdenen for at fundraise, eller for at tale sagen overfor politikerne, måske er den mest optaget af at tilfredsstille bestyrelsens ambitioner.

Noget tyder på, at den interne ledelse i nogle NGO’er er stedmoderligt varetaget. Og APV’er, trivselsmålinger, opfølgende handlinger, prioriteringer osv. kommer let til kort, når der skal skæres til hver år i forbindelse med budgetterne, og når de politiske issues hele tiden skifter i omverdenen.

Der er behov for nye initiativer
Børns Vilkår er en af de organisationer, som på et tidligt tidspunkt indså behovet for at forebygge mental sundhed.

Velliv Foreningen bevilgede sidste år 472.000 kroner i støtte til et projekt, som handler om at arbejde med god psykisk trivsel. Børns Vilkår oplever stor vækst og forandringer i de ansattes arbejdsliv.

Derfor har organisationen taget initiativ til et projekt, der skal understøtte den gode mentale sundhed og udvikle ledelsesmetoder, der understøtter dette. Velliv Foreningen har bevilget beløbet på betingelse af, at viden fra projektet deles med andre NGO’er. Vi håber på den måde, at andre får mulighed for at drage nytte af de erfaringer Børns Vilkår gør sig.

Mental sundhed for de ansatte er vigtig i både små og store NGO-organisationer. De små organisationer er måske de mest udfordrede blandt andet på grund af kampen om penge, opmærksomhed og overlevelse. Men de store organisationer har også ildsjæle, skiftende issues og krav fra bestyrelser og frivillige om mere og mere.

Der er behov for at få lagt sporene ud til en systematisk forebyggelse for både små og store organisationer. Både bestyrelserne, topledelsen, funktionsledere, de ansatte ildsjæle, lokalforeninger og frivillige skal erkende, at der er behov for at få mental sundhed på dagsordenen.

Noget af det første handler om en dialog om opgavernes tilrettelæggelse og løsning samt om mål, rammer og prioriteringer omkring ildsjælen.

Velliv Foreningen har med debatten ”Sådan stopper vi udbrændthed hos de NGO-ansatte ildsjæle” sat artiklens tema på dagsorden på Folkemødet på Bornholm torsdag den 13. juni klokken 15.30 i telt F19.

Forrige artikel Isobro: Civilsamfundet er sårbart, selvom det er midt i sin guldalder Isobro: Civilsamfundet er sårbart, selvom det er midt i sin guldalder Næste artikel Debat: Sæt sagen først og skru ned for konkurrencen Debat: Sæt sagen først og skru ned for konkurrencen