Debattører: Genindfør fondsregistret

Af Rasmus K. Feldthusen og Martin Poulsen
Professor, cand. jur., ph.d., Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og juridisk specialkonsulent, advokatfirmaet Clemens

De danske fonde har i en årrække fyldt meget i såvel medierne som politisk. Medvirkende årsager til dette har givet været nogle enkeltstående sager om fonde samt det tydelige behov fra omverdenen for i stigende grad at stille krav om indsigt og transparens i erhvervslivets forhold.

Selvom fondene ikke uden videre passer ind her, så er det naturligt at denne interesse også gælder for de danske erhvervsdrivende fonde qua deres ejerskab til en lang række af de mest fremtrædende danske virksomheder. Endvidere har væksten i fondenes uddelinger, der i 2016 skønnes at overstige ni milliarder kroner, tillige øget opmærksomheden om fondenes rolle og opgaver i det danske samfund, herunder ikke mindst fondenes samfundsansvar.

Antallet af ikke-erhvervsdrivende fonde er ukendt
Foranlediget af blandt andet ovennævnte nedsatte den daværende erhvervs- og vækstminister i 2012 således et erhvervsfondsudvalg, der fik til opgave at komme med et forslag til en moderniseret lov om erhvervsdrivende fonde. I kommissoriet anføres det blandt andet, at "udviklingen generelt har betydet et øget fokus på åbenhed, ligesom der i de seneste år har været rejst spørgsmål vedrørende gennemsigtigheden i de erhvervsdrivende fonde".

Fraværet af et fondsregister forekommer at være ude at trit med udviklingen i samfundet i retning af øget indsigt og transparens.

Af Rasmus K. Feldthusen og Martin Poulsen
Professor, cand. jur., ph.d. på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og juridisk specialkonsulent i advokatfirmaet Clemens

Udvalgets arbejde dannede grundlaget for den største revision af erhvervsfondsloven siden dennes vedtagelse i 1984. Den nye erhvervsfondslov trådte i kraft 1. januar 2015. Erhvervsfondsloven har en på række punkter øget offentlighedens indsigt i de erhvervsdrivende fondes virksomhed i relation til for eksempel ledelse, uddelinger, aflønning, transaktioner med nærtstående med videre.

Bortset fra enkelte konsekvensændringer i reglerne for de ikke-erhvervsdrivende fonde, så er reglerne for de ikke-erhvervsdrivende fonde imidlertid hovedsageligt de samme som tilbage i 1984, hvor den første lov om ikke-erhvervsdrivende fonde trådte i kraft.

I perioden fra 1983 og frem til 1991 fandtes der et såkaldt fondsregister, hvor alle fonde skulle registreres, og altså også de ikke-erhvervsdrivende fonde. Dette register blev imidlertid nedlagt i 1991 som led i den daværende regerings afbureaukratiseringsstrategi, og herefter har der ikke været et samlet register over fonde i Danmark, og vi kender derfor ikke i dag omfanget heraf. Af en undersøgelse foretaget af fondsregisteret i januar 1984 fremgik det, at der på daværende tidspunkt fandtes 8.852 fonde, heraf 1.132 erhvervsdrivende fonde. Det vil sige, at knap 13 procent af fonde på daværende tidspunkt var erhvervsdrivende.

Mulighed for filantropisk match-making 
Behovet for at få genindført fondsregistret viser sig allerede ved, at ingen – selv ikke de ikke-erhvervsdrivendes egen tilsynsmyndighed, Civilstyrelsen – ved, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde der reelt findes i Danmark. Et forsigtigt skøn med ovennævnte undersøgelse fra 1984 in mente er, at der i dag findes omkring 10.000 ikke-erhvervsdrivende fonde, men tallet er behæftet med betydelig usikkerhed.  

Fraværet af et fondsregister forekommer at være ude at trit med udviklingen i samfundet i retning af øget indsigt og transparens. Hertil kommer, at informationskløften op imod de erhvervsdrivende fonde i dag er væsentlig større, end hvad der var tilfældet før. Det kommende register over reelle ejere, som skal være implementeret i Danmark senest i sommeren 2017, synes endvidere ikke at kunne erstatte et egentligt fondsregister.

Vender vi blikket mod Sverige og Norge, så har begge lande inden for de senere år lavet egentlige fondsregistre, hvor fondene selv og offentligheden kan søge en række informationer om fondene.

Genindførelse af fondsregistret vil ikke bare styrke offentlighedens indsigt i de ikke-erhvervsdrivende fonde, men vil tillige synliggøre den store betydning, disse fonde har for det danske samfund, samt danne mulighed for filantropisk match-making mellem fondene.