Den stille revolution i DUF: "Vi skulle væk fra at være en professionel ngo"

INTERVIEW: De valgte unge har fået mere magt i Dansk Ungdoms Fællesråd. Det har betydet, at en række medarbejdere er søgt væk, men har til gengæld styrket foreningsdemokratiet, siger formand Kasper Sand Kjær.

Det er i høj grad gået under radaren i det civile Danmark.

Men Dansk Ungdoms Fællesråd har undergået store forandringer de sidste par år. 

Formanden og næstformanden blev tidligere på året kaldt pampere i Ekstra Bladet, da det kom frem, at deres honorarer var vokset markant.

Men den historie er blot en lille flig fra en større fortælling om en proces, der har øget styrelsens beslutningskraft i DUF. Og som ifølge formand Kasper Sand Kjær har givet vitaminer til paraplyens foreningsdemokrati.

Han havde kun været formand i Dansk Ungdoms Fællesråd i få måneder, da Kasper Sand Kjær i foråret 2016 indså, at noget skulle ændres i de unges paraplyorganisation.

"Vi var i alt for høj grad blevet en organisation med et stærkt sekretariat og en bestyrelse bestående af unge aktive, som sad og tog overordnede, strategiske beslutninger. Men de unge havde meget lille indflydelse på, hvad DUF rent faktisk beskæftigede sig med i hverdagen," siger han.

De unge i styrelsen repræsenterede en indsigt i unges virkelighed og hverdag. Men man mødtes sjældent, og dermed blev deres kompetencer ikke bragt ordentligt i spil, mener Kasper Sand Kjær.

“Det var dejlig nemt at møde op hver anden måned til et styrelsesmøde til varm aftensmad, og der var linet op med sodavand, kaffe og alt materiale var forberedt af sekretariatet, sendt rundt og printet. Og så kunne styrelsen så sige ja eller nej, som om vi var en eller anden erhvervsbestyrelse,” siger Kasper Sand Kjær.

Mere magt til styrelsen
Det er vigtigt for ham, at analysen ikke er et forsøg på at sparke bagud mod tidligere topfolk i DUF. Mange større foreninger er siden 00'erne blevet påvirket af mantraet om professionelle bestyrelser, mener Kasper Sand Kjær.

"Der opstod en trend, i forhold til at bestyrelserne skulle være sådan nogle, som sad og tog overordnede og strategiske beslutninger. Men vi sidder jo ikke i DUF's styrelse, fordi vi er de mest kompetente til at drive en ngo. Vi sidder der, fordi vi er foreningsaktive unge. Men de kompetencer, der ligger i det, blev slet ikke bragt i spil,” siger han.

Derfor var det nødvendigt med et opgør med den kultur.

"Vi skulle gå fra at være en professionel ngo og hen imod at fungere som en klassisk forening," siger han i dag.

Hvordan gør man så det?

DUF's svar har været at sprede magten og arbejdet ud på flere. I den gamle struktur havde sekretariat og formanden meget stor indflydelse på, hvad DUF gjorde og mente. Efter nye vedtægtsændringer har man oprettet et fem mand stort forretningsudvalg fra styrelsen, som er langt tættere på driften. 

Medlemsorganisationernes repræsentanter er med andre ord rykket ind i kernen af DUF's hverdag.

"Det har givet os helt anden mulighed for at diskutere, hvem DUF skal være, og hvad vi skal mene. Og jeg synes jo, vi skal være unges stemme i debatten om demokratiet og deltagelse, og det har vi en helt anden mulighed for nu," siger han.

Man kan også sige, at processen har medført en politisering af de unges paraplyorganisation.

"Tidligere var det i høj grad sekretariatet, som stod for politikudviklingen. Nu foregår det hos de valgte, foreningsaktive unge, og det, synes jeg, er enormt sundt. Grundlæggene bliver politikken bedre, hvis de unge fra medlemsorganisationerne er med til at udvikle den," siger Kasper Sand Kjær.

Han mener, man så sent som i foråret har set et tydeligt tegn på, at der blæser nye vinde i DUF.

"Hele styrkelsen af foreningsdemokratiet har været en kæmpe fordel, og vi bruger styrelsen og medlemsorganisationerne langt mere. Og det har virkelig haft konkret indflydelse på vores strategi," siger han.

Kan du komme med et konkret eksempel?

"Vi kommer til at satse langt mere på at være synlige i vores arbejde med at sætte fokus på demokratiet på erhvervsskolerne. Det er en politisk prioritering, som er enormt vigtig og et resultat af de diskussioner, vi har haft i styrelsen," siger Kasper Sand Kjær.

Markant lønstigning
Det har dog også medført kritik, at de valgte i DUF nu får større honorarer. Som et led i processen er formandens honorar steget fra 80.000 til 200.000 årligt. Næstformanden går fra 60.000 til 100.000. De tre sidste medlemmer af forretningsudvalget har tidligere været frivillige, men modtager nu 35.000 kroner årligt.

Og det er helt naturligt, mener Kasper Sand Kjær.

“Det har simpelthen været for at sige; hvis folk skal udføre et stykke arbejde for DUF, så bliver de også nødt til at have tiden til det. Nu kan styrelsen også med rette forvente, at jeg og resten af forretningsudvalget lægger en stor arbejdsindsats,” siger han.

“Hvis vi skal have demokratiet styrket i DUF, så bliver der nødt til at være noget prestige i at sidde på posterne. Og det er der kun, hvis der er en reel beslutningskraft. Og skal man give folk mulighed for at deltage i ugentlige møder og være tilstede i hverdagen, bliver man også nødt til at give dem honorar derefter,” fortsætter Kasper Sand Kjær.

Med en mere synlig politisk ledelse har hverdagen i den grad ændret sig i DUF.

“Vi har stort set ikke nogle projekter i dag, som vi lavede for en tre-fire år siden,” siger Kasper Sand Kjær.

Hvilke projekter har I droppet?

“Vi har længe været optaget af at lave lokale folkemøder. Hvor vi tog kontakt til kommuner, som så lavede nogle små folkemøder. Og det har da på sin vis været en succes, men det har været meget institutionelt styret. Man har ikke været i dialog med de unge i tilstrækkelig grad. Og det betød, at der stort set ikke kom nogen under 40 år,” siger Kasper Sand Kjær.

Organisationen har også ændret sit syn på, hvilke af DUF's uddannelser DUF tilbyder sine medlemsorganisationer. Tidligere havde man hyldevarer med fokus på sådan noget som foreningsledelse. Nu vil man hellere uddanne meningsdannere.

Medarbejdere har søgt væk
En mere synlig politisk ledelse har dog også haft konsekvenser. Sekretariatet har måttet afgive indflydelse på, hvordan butikken skal køres. Og det har haft konsekvenser.

“Vi har da nok haft en noget større medarbejderudskiftning de sidste to år, end vi plejer.”

Fordi I har afskediget folk?

“Nej, det har vi ikke. Men hvis man ser, at DUF bevæger sig i en retning, man ikke er enig i, er det måske meget logisk, at man begynder at søge videre. Det synes jeg sådan set er meget naturligt," siger Kasper Sand Kjær.

Han roser samtidig Morten E. G. Jørgensen, der kom til som generalsekretær midt i forandringstiden i DUF i foråret 2017.

"Morten kommer fra centraladministrationen og har været særlig rådgiver. Han er vant til at agere i et politiseret rum og har haft en utrolig god fornemmelse for, hvordan han skal udfylde rollen," siger Kasper Sand Kjær.

Han fortæller, at man har opbygget en skarp arbejdsdeling, hvor styrelsen og forretningsudvalget bestemmer, hvad DUF skal mene - og hvilke aktiviteter man skal sætte i søen.

Men sekretariatet bestemmer, hvordan det skal føres ud i livet.

“Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i, hvordan Morten leder og fordeler arbejdet. Men til gengæld vil jeg og styrelsen ind over politikudviklingen,” siger Kasper Sand Kjær.

Er kommet liv i delegeretmøde 
Tilbage står, hvad hele den her proces har betydet for DUF?

Når man taler til baggrund med kilder i ungdomsorganisationerne, bliver de årlige delegeretmøder i DUF ofte fremhævet som en mærkværdig størrelse. De unge repræsentanter møder op, sætter sig i fasttømrede alliancer og får udstukket klare dessiner om, hvad de skal stemme. Og hvem de skal vælge til DUF's styrelse.

Kasper Sand Kjær kommer fra fagbevægelsen og DSU. Og han kunne heller ikke tro sine egne øjne, da han selv deltog og blev valgt som formand i december 2015.

“Vores delegeretmøde har i mange år været en noget aparte oplevelse,” indrømmer han.

“Der var ikke noget indhold. Man kom ind i et koreograferet og i virkeligheden lidt ligegyldigt rum, hvor der ikke var noget på spil,” siger Kasper Sand Kjær.

Men det har ændret sig, efter de valgte unge har fået mere magt, mener han.

“Vi havde kampvalg til styrelsen på det seneste delegeretmøde og valgte også medlemmerne af forretningsudvalget. Der er kommet noget på spil og noget prestige i at blive valgt. Det, tror jeg, betyder meget," siger Kasper Sand Kjær.

Forrige artikel Kan en ny musiktjeneste levere beatet til en demokratisk erhvervsrevolution? Kan en ny musiktjeneste levere beatet til en demokratisk erhvervsrevolution? Næste artikel Nordea-fonden halverer bevilling til KU-forskningscenter Nordea-fonden halverer bevilling til KU-forskningscenter
  • Anmeld

    Thomas Jensen

    Pamperi og mikrofonholderi

    For det første er det velkendt, at Kasper Sand fik posten i DUF som en trøstepræmie til gengæld for ikke at blive formand i DSU.

    For det andet er de mindre foreninger listigt blevet blevet smidt på porten i spillet om tipsmidlerne. For en mere strønlinet og koordineret organisation med mindre brok og flere penge.

    For det tredje har Kasper Sand centraliseret magten om sig selv og sine venner og øgede de tårnhøje honorarer, som artiklen nævner.

    Og - kunne vi nævne - for der fjerde holder Altingen forholdsvist ukritisk mikrofonen for den skamløse framing af denne proces som noget, der kommer Danmarks unge til gode. Men ok, Kasper Sand og de andre er nok gode at have som venner, for målet har aldrig været DUF, men magten i sig selv og de skal ende på tinderne en dag.

  • Anmeld

    Carsten Terp · Redaktør, Altinget: civilsamfund

    Vi dækker DUF, som vi dækker alt andet

    Kære Thomas

    Dine holdninger til DUF og Kasper Sand Kjær har du lov til at have. Men din beskyldning om, at Altinget agerer mikrofonholder, fordi det er godt at have DUF og Kasper Sand Kjær som venner, er helt ude i skoven.

    Vi har dækket hele sagen om tipsmidlerne meget intenst og herunder også den kritik, der har været af ledelsen i DUF.

    Du kan se et par eksempler på vores dækning her:
    https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/kan-du-huske-slaget-om-duf-midlerne-saadan-gik-det
    https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/sociale-organisationer-rammes-haardt-af-ny-fordeling-af-lottomidler

    Og der er langt flere historier, som du er velkommen til at læse.

    Interviewet med Kasper Sand Kjær er udtryk for, at han - fuldstændig ligesom sine kritikere - har ret til at fortælle, hvordan han ser verden. Og fra et journalistisk perspektiv er det med til at nuancere det samlede billede - og give plads til, at kritikere som du kan debattere, hvordan DUF skal udvikle sig.

    Med venlig hilsen
    Carsten Terp