Det globale indspark: Har medierne glemt verdensmålene?

KLUMME: Verdensmålene er kommet på dagsordenen på Christiansborg, i virksomhederne og på skolerne. Medierne sakker dog bagud, og det er problematisk, da de skal være med til at informere befolkningen om målene, skriver Peter Christiansen.

Jeg glæder mig til dette års Folkemøde. Med ikke mindre end 65 arrangementer med eksplicit fokus på verdensmålene, bliver de helt sikkert ét af årets dominerende emner igennem de fire dages Folkemøde. Og det forstår man godt.

I Danmark er der nemlig rigtig mange borgere, beslutningstagere og ligefrem hele sektorer, som har taget verdensmålene til sig - men hvor er medierne?  

Mange kommuner arbejder på nye strategier, som skal præcisere kommunernes rolle og indsats med hensyn til at opnå verdensmålene. I flere virksomheder er der en stigende forståelse for, at man kan ’do good’ og bidrage til at nå verdensmålene samtidig med at drive sin virksomhed.

På folkeskoler, på efterskoler og på universiteter landet over er verdensmålene integreret som en del af elevers og studerendes undervisningsskema. På Christiansborg har mere end 45 politikere fra samtlige partier fundet sammen i et tværspolitisk netværk for at fremme verdensmålene. Og i små foreninger og større organisationer er verdensmålene nu en helt central forståelsesramme for civilsamfundets arbejde.

Verdensmålene er med andre ord kommet på dagsordenen, og de er kommet for at blive.

De danske medier og bæredygtighed
Men hvor er medierne?

I det store billede er mindre medier som Mandag Morgen og Altinget gået forrest, men sammenligner man eksempelvis de danske og de svenske landsdækkende, regionale og lokale dagblades benævnelse af verdensmålene i de forgange to år, ses det, at de svenske medier bringer historier med verdensmålene i fokus hele syv gange oftere end danske medier.

Det er immervæk en del. 

De danske medier og retten til at ytre sig
Hvorfor er verdensmålene overhovedet relevante for medierne?

Endnu et godt spørgsmål, for verdensmålene er tilsyneladende ikke et ’hedt’ emne med – set på overfladen – iboende konflikter og konstante nyheder i sig. Verdensmålene sælger med andre ord ikke billetter, men vi mener nu, der er rigeligt med substans for de danske medier.

Kigger man eksempelvis på forkæmpere for ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed, bedre miljø, kvinders rettigheder, større økonomisk lighed, mindretal eller noget helt tredje, er de under stort pres gennem økonomisk afpresning, fængsling, trusler og i nogle lande endda drab.

Presset gælder i forskellig grad i udviklingslande, men også i europæiske lande og endda i Danmark. Verdensmålene rammesætter alle disse områder, og gennem målene er det blandt andet muligt at forstå, hvordan forkæmperens manglende ret til at ytre sig kan have betydning for kampen for et bæredygtigt miljø i et givent land. Og manglen til at ytre sig burde vel om noget være et tema, som interesserer medier?

Og selvom der på overfladen er stor politisk enighed om, at verdensmålene er en god ting, så er der også i Danmark vigtige dilemmaer i implementeringen af verdensmålene, som medierne kunne tage op. Eksempelvis Danmarks selvforståelse som grøn førernation versus det faktum, at det er nogle af de grønne verdensmål, som for eksempel mål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion, som vi er længst fra at nå.

De danske medier og ansvar
I dag er der ifølge Udenrigsministeriets nyeste undersøgelse fra februar 16 procent af den danske befolkning, som kender til verdensmålene. Det tal kunne sagtens være højere, og de danske medier har en aktiv rolle at spille og et ansvar at tage på sig.

Medierne er nemlig i høj grad dem, som oplyser danskerne og bidrager til at engagere danskerne omkring forskellige emner afhængig af interesse. Hvorfor laver DR eksempelvis ikke en dokumentarrække med 17 udsendelser; én for hvert verdensmål, der kan formidle målene på en let tilgængelig måde til danskerne? Hvorfor gør Berlingske ikke verdensmålene til tema ét for ét over 17 uger med fokus på danske styrkepositioner og udfordringer?

Vi har også brug for en vågen og kritisk presse, der kan holde den til enhver tid siddende regering, virksomheder og ngo’er fast på deres indsats og dermed sikre en konstruktiv og kritisk platform for vor tids vigtigste samtale.

Når vi nu slår det nye Verdensmålenes Telt op på årets Folkemøde, håber jeg, at vi med denne opfordring kan vække de danske medier fra deres knap så bæredygtige søvn. Hvis medierne vækkes, vil de nemlig vågne til en verden, hvor verdensmålene er kommet for at blive, hvilket mange danske aktører har indset, gentænkt deres rolle ud fra og taget nye initiativer på baggrund af. 

Forrige artikel Klumme: Civilsamfundet er verdensmålenes sværvægter Klumme: Civilsamfundet er verdensmålenes sværvægter