Debat

Det spirer i folkemødernes fondshaver

KLUMME: Der er grøde i fondshaven. I år stiller cirka 30 filantropiske fonde og foreninger op på Bornholm. Sådan har det ikke altid været, skriver Birgitte Boesen. 

Votering i bestyrelsen ved Tuborgfondets åbne bestyrelsesmøde på Folkemødet i 2016.
Votering i bestyrelsen ved Tuborgfondets åbne bestyrelsesmøde på Folkemødet i 2016.Foto: Tuborgfondet
Birgitte Boesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Kom og brain med os på Folkemødet”, lød opfordringen i Lundbeckfondens annonce forleden på side 3 i dagbladet Børsen. Den er nok blevet bemærket ved et og andet frokostbord rundt om i de danske virksomheder. For det er ikke hverdagskost, at en stor fond markedsfører sig i avisen, der med sine egne ord sætter dagsorden for erhvervslivet. Anledningen er heller ikke helt almindelig.

Lørdag giver fonden nemlig sit bidrag af debatter, shows og oplæg under overskriften ”Alt hvad hjernen begærer” inden for dansende kakerlakker, hjerneforskere og politikere på slap line.

I festivalteltet på Strandvejen i Allinge kårer Lundbeckfonden årets ”Folkemødemester i professorterning” umiddelbart efter, at manipulator Jan Hellesøe har undersøgt LA-politikeren Henrik Dahls hjerne for at få svar på, hvordan man får politik på hjernen. I den mere alvorlige ende debatterer to universitetsrektorer med fondens direktør, Lene Skole, behovet for at etablere danske eliteuniversiteter på linje med dem, man kender fra Oxford, Stanford eller Harvard.

Spirende folkelig fondsbevægelse
Lundbeckfonden er ét blandt andre eksempler på, hvordan fonde i disse år bevæger sig ind på folkemødescenen og ikke nøjes med en position som bevillingsgiver uden for projektørlyset, men gerne træder ind som arrangør eller deltager.

Fondene har taget festivalformen til sig - ikke kun på Bornholm. Det sker, samtidig med at flere fagligt funderet festivaller spirer frem. Mange kender allerede Kulturmødet på Mors, og sidste år kom et nyt skud på stammen i form af Naturens Folkemøde i Hirtshals.

Naturens Folkemøde
Så inden turen rundt til nogle af arrangementerne på Bornholm skal vi derfor et smut til Hirtshals i maj, hvor byen for andet år var vært ved Naturens Folkemøde.

Her havde ”naturens fonde”, der tæller 15. Juni Fonden, Den Danske Naturfond, Nordea-Fonden, Villum Fonden, Velux Fonden og Aage V. Jensen Naturfond – rejst et fælles fondstelt og fyldt det med debatter og aktiviteter inden for emner som biodiversitet, natur & børn, naturforvaltning samt hav & kyst. Fondene selv var synligt og personligt til stede gennem de tre dage, Folkemødet varede og markedsførte sig herigennem som interesserede medspillere og samarbejdspartnere på naturområdet.

Og så tilbage til klippeøen.

Der sker noget nyt
I år stiller cirka 30 filantropiske fonde og foreninger op på Bornholm. Sådan har det ikke altid været. Faktisk skal vi kun tilbage til 2013 for at opleve en situation, hvor fondene over en bred kam pænt takkede nej til at være med.

Det år kunne Folkemødet fejre sin tre års fødselsdag med Grundejernes Investeringsfond som én af de ganske få fondspionerer på deltagerlisten. Her fire år senere er GI stadig med, men har altså fået selskab af mange flere.

Grøde i fondshaven
At der er også på denne måde er grøde i fondshaven, kan man forvisse sig om lørdag morgen på Grønbechs Hotel. Her mødes fem fondsdirektører med den adm. direktør Torben Møger Pedersen fra PensionDanmark og advokat Line Barfod, som engang var medlem af Enhedslistens folketingsgruppe. Professor Anker Brink Lund har sammen med tænketanken DEA sat de syv i stævne for at debattere, hvordan det påvirker vores fælles velfærdstat, at flere fonde træder ud af skyggen og bliver til selvstændige filantropiske stemmer.

Kamp om opmærksomheden
Med knap 900 deltagende organisationer og 3.185 events er Folkemødet på Bornholm i dag det mest besøgte og det mest spektakulære af de tre i Allinge, Hirtshals og på Mors.

Som folkemødedeltager er det i sig selv en bedrift at finde rundt i udbuddet af arrangementer. Derfor er det godt, at Folkemødets hjemmeside har en fin søgefunktion, som kan hjælpe én på vej til at skabe overblik.

Skriver man – som jeg har gjort – ”fond” i søgefeltet mindskes antallet fra 3.185 til 147 arrangementer, og på den måde kommer man let frem til de events, som fondene enten selv arrangerer, deltager i eller på anden måde støtter.

Hvad de dog ork’er
Her følger et lille udsnit af de overraskende, underfundige, eftertænksomme og alvorlige events, der i det store som i det små er groet i den vildtvoksende fondshave.

Foreningen Realdania sætter over flere dage byer og boliger ”fra Hellerup til Gellerup” i centrum, mens TrygFonden bl.a. arrangerer en debat om journalistikkens betydning for at sætte voldsomme begivenheder ind i en konstruktiv ramme.

At det drejer sig om livskvalitet og tryghed, kan de to vist godt blive enige med Nordea-fonden om – selvom sidstnævnte ikke går af vejen for et rask lille rollespil i samarbejde med Rollespilsfabrikken under overskriften ”Orkerne kommer”.

Udsatte børn og unge er et fælles anliggende for mange organisationer. Det gælder også den sociale platform C:ntact, der giver stemmer til unge anbragte og tidligere anbragte, så de med egne ord kan fortælle deres egne historier, og hvad de drømmer om. Det foregår i Egmont Fondens telt på pladsen ved Allinge Røgeri. C:ontact formidler også personlige fortællinger om at være ung og hjemløs i samarbejde med bl.a. Bikubenfonden, KAB og Ungdommens Røde Kors, der indgår i Hjem til alle alliancen.

Med støtte fra bl.a. Tuborgfondet organiserer Teaterkandidaterne over tre omgange en science fiction fortælling om, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke værdsætter vores demokratiske system, som det eksempelvis udfolder sig til kommunevalget.

Endelig er der den lille forening Kunstnere for Fred, der med støtte fra Velux Fonden sætter fokus på fredsarbejdet gennem oplæsninger, plakatudstillinger og en debat om ”Hvad er sandt og hvad er falsk?” i en verden fuld af krig.

Filantropi, folkelighed og...
Der er meget kritik af den måde, Folkemødet udvikler sig på. Og en del af kritikken er berettiget – ikke mindst kritikken af de økonomiske vilkår for at være med.

Det er samtidig blevet en benhård kamp om opmærksomheden blandt de 100.000 besøgende, og det gælder om at skille sig ud fra mængden ved at være synlig i såvel medielandskabet som det fysiske festivallandskab.

Alligevel vil vi forhåbentlig kunne se tilbage på et Folkemøde anno 2017, hvor forskelligheden, folkeligheden, filantropien og frivilligheden på en befriende og jordnær måde var med til at berige oplevelsen. Rigtig god fornøjelse derude.

 

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00