Debat

DFH: Frivilligrådet skal arbejde for bedre betingelser for frivillige

DEBAT: Frivilligrådet skal arbejde for at skabe de bedste betingelser for at involvere sig i frivilligt socialt arbejde. Bliver jeg valgt, vil jeg blandt andet kæmpe for at nedbringe unødvendige dokumentationskrav, skriver Lone Tinor-Centi

Foto: /Dansk Flygtningehjælp/
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lone Tinor-Centi
Chef for Frivilligafdelingen, Dansk Flygtningehjælp

Jeg stiller op til Frivilligrådet, fordi jeg gerne vil bidrage med min viden og mangeårige erfaring på det frivillige sociale område. Jeg motiveres af at arbejde for, at civilsamfundet kan opfylde sin rolle, både i udviklingen af ny velfærd, og som fortaler for samfundets udsatte.

Jeg har beskæftiget mig med muligheder og udfordringer inden for det frivillige sociale arbejde siden 2000, og været leder af Dansk Flygtningehjælps landsdækkende frivillige integrationsnetværk siden 2005. Netværket består i dag af 8.500 frivillige, der årligt er i kontakt med 27.000 flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund.

Tre områder, jeg vil arbejde for:
1. Tværgående opgaveløsning på tværs af forskellige sektorer skal fortsat udvikles med henblik på at skabe modeller for et samarbejde, der bygger på fælles forståelse for hinanden.

Den frivillige sociale indsats har ændret sig fra at være tæt på usynlig til at blive fremhævet som det, der kan sikre, at sammenhængskraften i samfundet forbliver intakt. Samarbejdet mellem den frivillige, kommunale og private sektor er blevet stærkere til gavn for samfundet og de borgere, der har brug for en håndsrækning.

Det har været en spændende udvikling at være en del af. På tværs af den frivillige sektor, kommunerne, staten og det private erhvervsliv får vi den fornødne viden om de virkemåder og muligheder, der kan skabe bedre og mindre bureaukratiske samarbejdsmodeller. Det er nødvendigt for, at velfærdssamfundet kan udvikle sig med borgerne i centrum.

2. Proportioner i de krav, der bliver stillet til dokumentation af frivillige sociale indsatser. Der er indsatser, der næppe bliver mere effektfulde af at blive dokumenteret flere gange.

Der stilles desværre stadig større krav til, at organisationer kan dokumentere effekten af deres arbejde som forudsætning for tildeling af offentlige tilskud. Det er ikke urimeligt, at vi skal dokumentere vores bidrag til velfærdssamfundet. Det gør, at vi bliver mere skarpe på, hvad der virker, og at vi kan sætte klare mål for indsatsen.

Vi kommer dog ikke udenom, at dokumentationsarbejdet trækker mange ressourcer ud af foreningerne og væk fra det, det hele handler om - at støtte nogle udsatte medborgere. Frivillige har meldt sig til at udføre en frivillig indsats og ikke til at dokumentere den.

3. En etablering af en form for grundfinansiering af de frivillige sociale foreninger og organisationer. Det er med til at sikre kontinuitet i indsatserne. Det er ikke ukendt for langt de fleste foreninger og organisationer, uanset størrelse, at økonomien er et kludetæppe af bevillinger, der ofte kun har en varighed på to år, før der igen skal søges midler.

For at sikre, at foreningslivet både kan opfylde rollen som fortaler for samfundets udsatte, og bidrage til udviklingen af ny velfærd, bør samfundet have en interesse i at sikre kontinuitet i civilsamfundsindsatserne. Foreninger og landsdækkende organisationer har behov for midler, der kan sikre den basale drift - møder, forplejning, kurser, administration med videre.

Bedre betingelse for at involvere sig i frivilligt social arbejde
Jeg stiller op til Frivilligrådet, fordi jeg gerne vil bidrage med min viden og mangeårige erfaring på det frivillige sociale område. Jeg motiveres af at arbejde for, at civilsamfundet kan opfylde sin rolle, både i udviklingen af ny velfærd, og som fortaler for samfundets udsatte.

Jeg har beskæftiget mig med muligheder og udfordringer inden for det frivillige sociale arbejde siden 2000, og været leder af Dansk Flygtningehjælps landsdækkende frivillige integrationsnetværk siden 2005. Netværket består i dag af 8.500 frivillige, der årligt er i kontakt med 27.000 flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund.

Kære stemmeberettigede foreninger og organisationer til Frivilligrådet, Frivilligrådet skal arbejde for at skabe de bedste betingelser for at involvere sig i frivilligt socialt arbejde. Det skal være sjovt at være frivillig!

Dokumentation

Valg til Frivilligrådet
Frivilligrådet er et statsligt råd, der rådgiver børne- og socialministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats. Et nyt Frivilligråd bliver nedsat i februar. Fire af rådets tolv medlemmer udpeges af Mai Mercado, KL og FriSe, de resterende otte skal vælges af den frivillige sektor. Blandt de 37 kandidater er Lone Tinor-Centi. Hele kandidatlisten kan ses her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Tinor-Centi

Chef, DRC Integration, Frivillig, Dansk Flygtningehjælp
cand.scient.adm









0:000:00