Digital vismand: Ny teknologi vil bringe civilsamfundet tilbage i førertrøjen

INTERVIEW: Den digitale udvikling vil udradere det led, der står imellem forbrugere og producenter, og få nye forretningsmodeller med rod i civilsamfundet til at spire frem, spår professor ved CBS Jan Damsgaard.

”Der foregår en bølge på størrelse med industrialiseringen. Og de ting, der sker, vil have en afsmittende effekt på civilsamfundet, der på mange punkter vil komme tilbage i førertrøjen,” siger Jan Damsgaard.
”Der foregår en bølge på størrelse med industrialiseringen. Og de ting, der sker, vil have en afsmittende effekt på civilsamfundet, der på mange punkter vil komme tilbage i førertrøjen,” siger Jan Damsgaard.Foto: Privat
Carsten Terp Beck-Nilsson

Du har muligvis ikke bemærket det. Men vi befinder os midt i en revolution, der er i færd med at lave radikale forandringer i samfundet.

Den manifesterer sig ikke ved brændende barrikader i gaderne, men snarere ved brændende platforme overalt i erhvervslivet, hvor den vil rive store, veletablerede virksomheder omkuld og placere civilsamfundet i en helt ny styrkeposition.

Profetien kommer fra Jan Damsgaard, professor og institutleder ved Institut for IT-ledelse på CBS og dertil Digital Vismand, udpeget af Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

”Der foregår en bølge på størrelse med industrialiseringen. Og de ting, der sker, vil have en afsmittende effekt på civilsamfundet, der på mange punkter vil komme tilbage i førertrøjen,” siger Jan Damsgaard.

Hvad har jeg egentlig brug for banken til? Hvorfor kan jeg ikke bare låne pengene direkte hos nogen, som gerne vil låne ud og måske gerne vil have 3-4 procent i stedet for 0?

Jan Damsgaard
Professor, CBS

Velkommen til buffeten uden ende
Vi vender tilbage til civilsamfundets nye magtposition. Men for at forstå, hvad vismanden snakker om, skal vi lige have slået et par af hans grundpræmisser fast.

Det er digitalisering, der er det store dyr i Jan Damsgaards åbenbaring. Og det er den, der er ved at flå det gamle industrisamfund fra hinanden.

”Industrisamfundet bygger på så effektiv en udnyttelse som muligt af forgængelige ressourcer. Det er ikke tilfældet med de nye teknologier. Her er der bare en overflod,” siger Jan Damsgaard og fortsætter:

”Der bliver hverken mindre Wikipedia eller Facebook til dig, fordi jeg også bruger det. Tværtimod får meget af det her mere værdi og bliver mere brugbart ved, at mange bruger det.”

Han beskriver det som et overflødighedshorn – helt uden nogen begrænsninger.

”Det svarer lidt til, at du bliver sat foran en gratis buffet, hvor du bare kan æde løs uden at tage hensyn. For der er ikke noget, som bliver fortæret her,” siger Jan Damsgaard.

Vi har nået kogepunktet
Hans næste præmis er, at der er sket det, han kalder et faseskifte i udviklingen af it-teknologien. Igennem 50 år har it primært været brugt til at nedbringe omkostninger og forbedre effektivitet, og på den måde er der gradvist kommet mere og mere it i verden.

”Det svarer til, at man varmer en gryde med vand langsomt op: 55 grader, så 56, og når vi kigger ud i horisonten, så bliver det 58 og 59 grader. Men nu er der så meget it til stede i samfundet, både blandt borgerne og blandt de offentlige institutioner og virksomheder, at temperaturen er nået op i 90'erne. Og nu er det ikke længere bare en øget automatisering og omkostningsreduktion. Nu er der et opbrud i den måde, tingene fungerer på,” siger Jan Damsgaard.

Fortidens forretning er døende
Kombinationen af de to faktorer fører frem til det scenarie, som vi beskrev i starten af artiklen – et scenarie, der har fået Jan Damsgaard til at skrive bogen ”Den Digitale Omstilling – ni radikale udfordringer, erhvervslivet skal overleve”.

Centralt i scenariet står, at producenter og købere ikke længere har brug for mellemmænd til at forbinde dem. De kan lige så godt handle direkte med hinanden.

”Tidligere købte man varer fra flere forskellige producenter, paketterede det og satte det på hylderne, absorberede risikoen, sørgede for at få folk ind i butikken, udstedte garantier og fik et cut af det, kunderne betalte,” siger Jan Damsgaard og fortsætter:

”I fremtiden kan forbrugeren direkte forbinde sig til producenten og få leveret de her ting uden alle mulige mellemled.”

Uber var jo bare en samkørselsordning
Udviklingen vil eliminere en lang række af de virksomheder, som i årevis har levet godt af rollen som købmænd, mener han.

Og samtidig vil den gøre plads til nye, deleøkonomiske modeller, der opstår i civilsamfundet.

”Tag bare dem, der lavede Uber. Det var nogle unge mennesker, som var forargede over at se biler køre rundt med én fører i. 'Der skal da nogle flere mennesker ind. Så nu laver vi en samkørselsordning, hvor man kan deles om udgifterne',” siger Jan Damsgaard.

Først bagefter kom forretningsdelen, som gjorde Uber til en verdensomspændende koncern – og forvandlede de to innovatører til milliardærer.

”Men det var ikke på grund af pengene, de gjorde det. De gjorde det for at skabe en rigere verden. De unge i dag sætter ikke ulighedstegn mellem socialt og iværksætteri. De sætter lighedstegn imellem,” siger Jan Damsgaard.

Realkredit – datidens crowdfunding
Deleøkonomien er på ingen måde ny, pointerer vismanden. Tag bare gensidig forsikring, der udsprang af civilsamfundet som en kollektiv måde at hjælpe hinanden i små landsbysamfund mod den økonomiske skadevirkning af gårdbrande. Eller crowdfunding, der trækker på historisk gods helt tilbage fra branden i København i 1795.

Da byen skulle genopbygges, var der brug for at hente finansiering. Den skaffede man igennem realkreditobligationer, som fordelte risikoen og gælden på mange hænder.

”Det er jo selve definitionen på crowdfunding. Nogle brugere låner direkte penge ud til andre, der skal have bygget nogle bygninger. Det kommer da tilbage igen,” siger Jan Damsgaard og peger på bankerne, hvor man stort set ikke får renter af sit indestående, men stadig skal betale for at låne penge.

”Hvad har jeg egentlig brug for banken til? Hvorfor kan jeg ikke bare låne pengene direkte hos nogen, som gerne vil låne ud og måske gerne vil have 3-4 procent i stedet for 0?” spørger han og fortsætter:

”Og fordi det foregår digitalt, kan jeg låne 1 krone af 500.000 brugere. Så er risikoen fordelt, og det er ikke længere farligt.”

Jan Damsgaard pointerer, at man ovenikøbet kan lave nogle gode kreditscores baseret på Facebook og sociale medier, som minimerer risikoen yderligere.

Snart bliver restauranter uberficerede
Og der er flere områder, der står lige for at blive uberficerede, mener Jan Damsgaard.

”Restauranter er det næste, der bliver uberficerede,” siger han og folder et klassisk feriescenarie ud:

Du kommer til Rom, sidder på en dårlig stol på en overfyldt restaurant ved Trevi-fontænen og betaler en høj pris for mad af lav kvalitet.

”I fremtiden ser du på din app, at Luigi bor i nærheden. Ham går du hen til, og I laver mad sammen. Han spiller guitar bagefter; det er billigere; du får bedre mad; og du får den ægte italienske madoplevelse. Den kvitterer du for ved at give ham fem stjerner på denne her Uber-lignende restaurant-platform på nettet,” siger Jan Damsgaard og skruer tiden et par måneder frem.

Luigi laver stadig en fabelagtig vitello tonnato til absolut konkurrencedygtige priser. Men nu har ordet spredt sig via brugeranmeldelser på nettet, og Luigi har otte borde i sin dagligstue. Alt sammen bygget på den direkte kontakt mellem producenten og forbrugeren.

”Det er midtermanden, der bliver trykket på, fordi alle transaktionsomkostningerne forsvinder. Så det bliver producenten og forbrugeren, der får hele fornøjelsen,” siger Jan Damsgaard.

Først ryger hækklipperen, så bilen
Deleøkonomien vil kile sig ind i vores privatøkonomi og forandre forhold, vi i dag tager for givet, pointerer Jan Damsgaard.

”Vi har allesammen en boremaskine, en støvsuger, en græsslåmaskine og en hækklipper. Det har vi slet ikke behov for i fremtiden. Jeg har ikke brug for at eje en hækklipper. Jeg har brug for hækklipning,” siger han og beskriver en webplatform, hvor man enten kan finde og leje den nærmeste tilgængelige hækklipper eller for den sags skyld hyre en til at gøre arbejdet.

Eller hvad med den ultimative forbrugsgenstand; bilen?

”Min egen families bil kører ned på S-togsstationen hver morgen. Det tager måske tre minutter. Så holder den der hele dagen og bliver så brugt fem-seks minutter på at hente den yngste søn i skole om eftermiddagen, før den kører hjem. Det tager også fem-seks minutter,” siger han og konkluderer:

”Det er jo ikke særlig god udnyttelse af en ressource, der koster en halv million.”

Plads til det gode liv
Når de førerløse biler kommer, forsvinder behovet for en privatbil, spår Jan Damsgaard.

Det – og vores i øvrigt faldende behov for at eje fysiske ting – vil åbne mulighed for at skabe et nyt samfund.

”Det er en stor del af familiens økonomi, der går på at have adgang til en bil. Så i stedet for at bruge så mange penge på det, kan vi måske mindske vores arbejdsindsats,” siger Jan Damsgaard.

Han henviser til, at arbejdets betydning i vores liv trods alt ikke er et givent vilkår, men en arbejdsetik, der kom til i forbindelse med Reformationen.

”Det er ikke så lang tid siden, at det at arbejde for at få mad var en forstyrrelse i forhold til det at leve et godt og for eksempel religiøst liv,” siger Jan Damsgaard og fortsætter:
”Så det kan jo godt være, at arbejde glider lidt mere i baggrunden, og vi kan søge at leve det gode liv i stedet for.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00