Dødsfald: Fhv. domprovst Per Rysgaard Jensen (88)
Fhv. domprovst ved Helsingør Stift, cand.theol Per Rysgaard Jensen, er død, 88 år. Han var i en årrække formand for Selskabet for Kirkelig Kunst. Bisættelse 20. januar 2023.
Redaktionen
Forhenværende domprovst Per Rysgaard Jensen, der er død, 88 år, var født i Vendsyssel, hvor hans far var provst. I 1960 blev han cand.theol. fra Københavns Universitet.
I 1988 blev Per Rysgaard Jensen udnævnt til sognepræst ved Helsingør Domkirke, Skt. Olai, og domprovst i Helsingør Stift. Fra dette embede fik han i 2002 bevilget afsked og flyttede med sin kone til Sorø.
Per Rysgaard Jensen var gennem mange år lærer i Forsvarets Civilundervisning og stod for kurser om kristendom og idéhistorie i samarbejde med folkeoplysningsforbundene og ungdomsskolerne i Hillerød og Helsingør.