Egmont Fonden finder royal norsk mage

UDSYN: Egmont Fonden har indgået et partnerskab med Kronprinsparets Fond i Norge om at støtte socialt udsatte børn og unge. Det er usædvanligt, at fonde arbejder på tværs af landegrænser, siger forsker.

Mens hovedparten af Danmarks fonde arbejder på dansk grund, retter Egmont Fonden blikket mod nord. Fonden har indgået et forpligtende samarbejde med Kronprinsparets Fond i Norge.

”Egmont er jo kommercielt aktive i Norge og tjener en del af sine penge der. Derfor vil vi også gerne tage et medansvar og give noget tilbage til det norske samfund,” siger Camilla Damgaard, programchef i Egmont Fonden.

Samarbejdet løber – indtil videre – i fire år og vil blive evalueret årligt.

Ligesom Egmont Fonden arbejder den kongelige norske fond med at øge trivsel og læring for især udsatte unge. Og ifølge Camilla Damgaard er Kronprinsparets Fond den noget nær ideelle partner for Egmont Fonden.

”Vi synes, at vi har fundet en rigtig god og professionel aktør, som gør noget enormt godt for unge mennesker, og som ligesom os har en vision om, at alle skal have plads i fællesskabet,” siger hun.

Et unikt eksempel
I praksis kommer Egmont Fonden til at bidrage med midler til socialt arbejde i Norge. Det vil ske igennem Kronprinsparets Fond, som har opbygget en årelang viden om lokale behov og muligheder. Derfor bliver det dem, der kanaliserer pengene fra Danmark videre ud til de norske aktører.

Og det er en fornuftig tilgang, mener professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier ved CBS.

”Det er svært at uddele penge på et ukendt marked. Derfor giver det god mening at finde partnere, der kender de lokale forhold, så man ikke går ud og laver ulykker for egne penge,” siger han.

Ifølge Anker Brink Lund er det ganske sjældent, at danske fonde på denne måde søger ud over landegrænserne.

”Det er et ganske unikt eksempel, men der er god mening i partnerskaber af denne karakter. Og det undrer mig meget, at danske fonde ikke samarbejder mere med for eksempel tyske fonde, som både er dygtige og meget villige til at samarbejde,” siger han.

Anker Brink Lund pointerer, at de tyske fonde kunne være en god indgang til det østeuropæiske marked, hvor de er meget veletablerede.

Vikarstøtte og dropouts
I første omgang har Egmont Fonden bevilget 12,5 millioner norske kroner – godt 10 millioner danske. Pengene går primært til to projekter.

Det ene hedder UngInvest og er et alternativt tilbud til de 16-19-årige, som dropper ud af de traditionelle ungdomsuddannelser.

Med en mere praktisk og jordnær tilgang til læring formår de at motivere op imod 80 procent af deres elever, så de vender tilbage til uddannelsessystemet, fortæller Irene Lystrup, direktør i Kronprinsparets Fond.

”De siger, at hvis de var blevet mødt med denne tilgang til at starte med, var de aldrig blevet dropouts,” siger hun.

Pengene fra Egmont Fonden går blandt andet til en landsdækkende turné, hvor UngInvest kommer rundt til skoler i hele Norge og fortæller om deres arbejde.

Det andet projekt er en online værktøjsbank, Lærervikaren, som skal højne kvaliteten af undervisningen i de skoletimer, hvor eleverne har vikar. Banken rummer op mod 2000 undervisningsoplæg i samtlige fag fra 5. til 10. klasse – afstemt med kompetencemålene i den norske undervisningsplan.

”Så hvis du skal være vikar i en engelsktime, kan du logge ind og finde et færdigt oplæg med slides, opgaver til eleverne og notater til dig som lærer. Det er for at sikre, at eleverne lærer mere i vikartimerne,” siger Irene Lystrup.

Eksport af gode projekter
Partnerskabet har videre perspektiver end de to konkrete projekter, understreger Camilla Damgaard fra Egmont Fonden.

”Udover at Kronprinsparets Fond er en faglig sparringspartner og et brohoved ind i Norge for os, så mener vi også, at vi kan lære af deres arbejdsmetoder og viden,” siger hun.

Camilla Damgaard fremhæver, at især den norske fonds brug af pro bono-aftaler. Kronprinsparets Fond har en række erhvervspartere, som udover penge bidrager med forskellige former for rådgivning til de projekter, fonden støtter.

”De arbejder med et princip om, at de penge, de sender ud i organisationerne, skal avle med en faktor 1 til 3 igennem rådgivning i for eksempel kommunikation, juridiske tjenester, grafisk arbejde og effektmåling. Den slags tjenesteydelser er ekstremt værdifulde for organisationerne,” siger Camilla Damgaard.

Egmont Fonden har allerede nu pro bono-aftaler, men vil gerne udvide brugen.

”Vi er blevet meget inspireret af princippet om at geare kapitalinvesteringer med nogle ikke-finansielle ydelser. Derfor er vores mål nu at komme ud og forhandle nogle aftaler på plads.”

Foruden udveksling af viden og erfaringer håber begge fonde på, at samarbejdet kan føre til eksport af gode ideer landene imellem. Værktøjsbanken, Lærervikaren, er et af de projekter, der kunne komme på tale at prøve af i Danmark.

”Det er et helt nyt projekt, så vi har ingen tal og fakta på det endnu. Men det vil vi have om et år. Og så vil vi kunne se, hvordan det fungerer i Norge, og om man skal føre det til Danmark,” siger Irene Lystrup fra Kronprinsparets Fond.

Forrige artikel Grøn godgørenhed, ordnede forhold og verdens største bollerum Grøn godgørenhed, ordnede forhold og verdens største bollerum Næste artikel Minister: Nu skal kommuner kunne forsikre frivillige Minister: Nu skal kommuner kunne forsikre frivillige
I Vallensbæk er frivillighed en del af folkeskolens pensum

I Vallensbæk er frivillighed en del af folkeskolens pensum

REPORTAGE: I Vallensbæk Kommune lærer eleverne ikke kun dansk, engelsk og matematik i skolen, men også om frivillighed. I ’Frivillighed på Skoleskemaet’ skal kommunens ottendeklasser løse et problem med frivillighed, og fredag den 13. september blev den bedste løsning kåret af borgmesteren.