Ekspert: Udlodningskroner lander ikke hos foreningerne

FEJLTOLKET: Det er et retorisk kneb, når politikere og landsorganisationer hylder udlodningen af lottomidlerne som en økonomisk hjælp til foreningslivet. Størstedelen af foreningerne mærker ikke noget til de penge, understreger professor Bjarne Ibsen.

Placeholder image
Det er hverken fodbolden, håndbolden eller spejderforeningerne, der får gavn af udlodningsmidlerne, understreger professor Bjarne Ibsen.  Foto: Scanpix

Misvisende. Sådan kalder Bjarne Ibsen, professor i foreningsliv og frivillighed på Syddansk Universitet, den udlægning af udlodningsloven, som både politikere og landsorganisationer kom med i fredags.

Her landede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF en ny og længe ventet fordelingsnøgle for de såkaldte udlodningsmidler. Og det fik begge parter til at hylde den nye aftalemodel for at styrke økonomien for det frie foreningsliv.

Men midlerne fra tips og lotto kommer i meget begrænset omfang spejderne, håndbolden eller fodbolden til gavn, understreger Bjarne Ibsen:

“Det er et retorisk kneb, når politikerne og landsorganisationerne italesætter det her som en støtte til foreningslivet. Det er en hjælp til, at landsorganisationerne kan professionalisere sig og fortsætte med at have volumen. Men man skal være helt klar over, at langt hovedparten af de danske foreninger ikke får én eneste krone ud af det her,” siger han.

Lokal støtte
Aftalen om, hvordan fordelingen af overskuddet fra Danske Spil A/S og Klasselotteriet A/S skal tilfalde almennyttige formål, blev modtaget med stor ros fra blandt andet DIF, DGI, DUF og Dansk Handicap Idræts-Forbund (DH). Efter års intenst lobbyarbejde og perioder med politisk nøl, som det blev opfattet undervejs af nogle organisationer, kunne hovedorganisationerne i fredags ånde lettet op.

DIF-formanden takkede politikerne for at have fundet en løsning på det problem, som i årevis har kunnet mærkes ude i foreningerne. DUF’s formand ytrede håb om, at politikerne allerede i år vil række foreningerne en hjælpende hånd. Og DGI-formanden var glad for, at der med modellen bliver skabt sikkerhed om foreningslivet og civilsamfundet. Sådan lød reaktionerne, som Altinget kunne gengive.

Men det er en tilsnigelse at udlægge sagen sådan, mener Bjarne Ibsen:

“Forbundene laver nogle aktiviteter og holder nogle kurser, som medlemsforeningerne kan have glæde af. På den måde kan du sige, der er en indirekte støtte fra lottomidlerne. Men den reelle økonomiske hjælp til foreningerne kommer fra kommunerne. Og sådan har det været i mange år. Det har intet med den nye aftalemodel at gøre.”

Lukrativ førstegruppe
I praksis vil de eksisterende udlodningsmodtagere fra januar 2018 blive delt ind i tre grupper. Fordelingen af udlodningsmidlerne foregår sådan, at gruppe 1 får deres ration før gruppe 2, som får deres andel før gruppe 3, der modtager de - eventuelt - resterende midler.

Ergo er det mest lukrativt at befinde sig i første modtagergruppe. Den tæller hovedorganisationer og foreninger med faste driftstilskud, blandt andet DIF, DGI, DUF og DH. Denne gruppe får desuden midler, der svarer til tilskudsnivauet fra 2013, hvor liberaliseringen af spillelovgivningen endnu ikke havde slået rigtigt igennem.

Gruppe 2 omfatter blandt andet selvejende institutioner som Team Danmark, Sport Event Danmark, Lokale- og Anlægsfonden og Idrættens Analyseinstitut. Derudover er hestevæddeløbssporten også i denne gruppe. De sikres midler svarende til 2016-niveau.

Gruppe 3 er projektmidler, som fordeles af seks forskellige ministerier til projekter inden for blandt andet friluftsliv, sociale formål og sundhedsfremme. Det er i denne pulje, politikerne eksempelvis har placeret Friluftsrådet, hvilket, allerede mens forhandlingerne stod på, fik paraplyorganisationen til at ytre bekymringer.

Styrk forholdet
Ifølge Bjarne Ibsen illustrerer fordelingsnøglen for udlodningsmidlerne fint, hvorfor hovedorganisationerne bruger en del energi på netop denne lov:

“De er vældigt optagede af det politiske plan på landsplan, fordi det er der, de får deres penge fra. Det betyder, at vi i dag har et system, hvor organisationerne er ganske lidt økonomisk afhængige af deres medlemsforeninger og vice versa. Det mener jeg svækker forbindelsen mellem landsorganisation og lokal forening,” siger han og fortsætter:

“Derfor kunne man argumentere for, at landspolitikerne i højere grad skulle styrke foreningerne, som så selv kunne bestemme, om de ville lade pengene gå videre til deres interesseorganisation. På den måde ville organisationerne være tvunget til at tilgodese foreningernes interesser for at opnå deres gunst.”


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser