Eksperter dumper nye fondsregler

Danmark skal have flere erhvervsdrivende fonde. Derfor har regeringen afsat 360 millioner kroner på finansloven for at gøre det mere attraktivt for firmaejere at overdrage deres selskab til en fond. Men fire eksperter vender på forhånd tommelfingrene nedad. For med pengene følger nemlig en række nye regler og udgifter.

”Det her vil være så ringe for dem, der ønsker at oprette en fond, at de vil fravælge det. Og derved opnår man ikke de gode ting, man tilstræber med de her regler. Barnet ryger jo nærmest ud med badevandet her,” siger professor Rasmus Feldthusen fra Center for Virksomhedsansvar ved Københavns Universitet.

Ideen med de kommende regler, der er under politisk forhandling, er at gøre det tiltrækkende for virksomheder, som skal gennemføre et generationsskifte, at lægge firmaet ind i en fond. Den slags virksomheder er der ifølge en rapport fra CBS 17.000 af i øjeblikket – heriblandt både små firmaer og store selskaber som Jysk og Bestseller.

Det er er fjollet, at vi ikke understøtter en meget unik konstruktion for Danmark, som vi faktisk har rigtig gode erfaringer med.

Rasmus Feldthusen
Professor, Københavns Universitet

Men heller ikke Henriette Kinnunen, chefjurist i den borgerligt liberale tænketank Cepos og ekspert i erhvervs- og skattejura, mener, at reglerne vil friste virksomhedsejerne:

Hvis man virkelig vil de her fonde og synes, det er en god ting for Danmark at have dem, kunne man gøre meget mere.

Peter Rose Bjare
Partner, KPMG

”Man skal være noget af en filantrop for ikke bare at sælge sin virksomhed til en tredjemand. Så får virksomhedsejeren en stor pose penge i lommen, og virksomheden får lov at overleve på samme vilkår som i dag – og måske endda med en stor investor i ryggen.”

Og fra Peter Rose Bjare, partner i KPMG, lyder dommen:
”Hvis man virkelig vil de her fonde og synes, det er en god ting for Danmark at have dem, kunne man gøre meget mere.”

Job og donationer
En række af de største danske selskaber er ejet af erhvervsdrivende fonde – heriblandt giganter som A.P. Møller – Mærsk, Novo Nordisk og Carlsberg. Dem vil politikerne gerne have flere af. Og det er der flere årsager til:

* Dels betyder fondsejerskabet, at virksomhederne ikke kan sælges. På den måde er de store virksomheder sikret imod opkøb fra udlandet. Og det sikrer, at både arbejdspladser og hovedkontorer bliver her i landet.

* Forskning viser, at de fondsejede virksomheder præsterer mindst lige så godt økonomisk som andre virksomheder – og måske endda bedre.

* Herudover bidrager fondene til samfundet med udlodninger – for eksempel som da fonden bag A.P. Møller Mærsk gav en milliard til folkeskolen, eller senest da Novo Nordisk Fonden for en måned siden gav danmarkshistoriens største donation på 2,8 milliarder kroner til et diabetescenter.

17.000 firmaer skal overhændes
Hvis en virksomhedsejer i dag vil overdrage sit firma til en fond, skal han betale 42 procent i såkaldt avanceskat af det beløb, aktierne i virksomheden er steget med i den periode, ejeren har haft dem. Det kan blive et betragteligt beløb – ikke mindst hvis han selv har stiftet virksomheden. For i så fald er det reelt 42 procent af hele virksomhedens værdi. Derfor er der stort set ikke blevet stiftet erhvervsdrivende fonde i mange år.

Med de nye regler vil virksomhedsejeren slippe for at betale avanceskatten. I stedet skal han betale en afgift på 15 procent af virksomhedens samlede værdi. Og tilbagebetalingen kan den nystiftede fond så skubbe i op til 15 år.

”15 procent af en virksomheds værdi er jo stadigvæk – for nogle virksomheders vedkommende – enorme beløb,” siger Henriette Kinnunen. Hun henviser til Jysk, som i det seneste regnskabsår var knap 10 milliarder kroner værd.

”Det er jo en kæmpe belastning, som Lars Larsen er nødt til at tage med ind i overvejelserne, når han skal vurdere, hvordan han vil føre sin virksomhed videre. Skal han undgå den belastning ved bare at sælge til en tredjemand, som måske endda vil investere i virksomheden, eller skal han påtage sig den belastning?” siger Henriette Kinnunen.

En skrædder i Helvede
Finn L. Meyer, partner i Ernest & Young, er ekspert i fonde og var formand for det udvalg, der forberedte den eksisterende lov om erhvervsdrivende fonde. Han er – ligesom de andre eksperter, Altinget har talt med – kritisk over for de regler, der nu er på vej.

For selv hvis virksomhedsejerne skulle finde det interessant at stifte en fond, er de 360 millioner kroner, regeringen i gennemsnit vil afsætte pr. år, alt for lidt.

”Det her forslår som en skrædder i Helvede,” siger Finn L. Meyer.

De 360 millioner kroner skal dække et mindre provenu, som staten får her og nu, hvis en nystiftet fond benytter sig af muligheden for at skubbe betalingen af de 15 procents afgift i 15 år. Men der skal ikke mange virksomheder til, før man rammer den beløbsgrænse, pointerer Finn L. Meyer.

”Blot en enkelt rigtig stor virksomhed bliver omdannet, så vil alle 360 millioner kroner være brugt. Og det skadelige er, at der skal erlægges en afgift af væsentlig størrelse. Det eneste sted, de penge kan kommer fra, er ultimativt fra virksomheden,” siger han og fortsætter:

”Hvis man forestillede sig, at Dyne-Larsen ville lægge sin virksomhed ind i en fond, og man tog 15 procent af værdien af Jysk, så ville den ene overdragelse formentlig medføre et provenutab, der overstiger hele årets ramme på 360 millioner kroner. Det er ikke gennemtænkt,” siger Finn L. Meyer.

Gratis alternativ med krumspring
Det tidligere omtalte salg til en interesseret køber er ikke det eneste alternativ for Lars Larsen og andre virksomhedsejere, som er ved at planlægge et generationsskifte.

Professor Rasmus Feldthusen pointerer, at der også er andre og langt billigere veje til at opnå det samme formål. Det kræver bare lidt planlægning, og at man er ude i god tid.

”Du kan helt uden at betale skatter og afgifter overdrage alle aktierne i firmaet til et holdingselskab, som du selv kontrollerer 100 procent. Når selskabet har siddet på aktierne i noget tid, indkalder du til en generalforsamling og beslutter, at holdingselskabet skal overdrage aktierne til en nystiftet erhvervsdrivende fond, som du selv styrer. Det er gratis – bortset fra udgifter til rådgivere og selskabskonstruktioner,” siger Rasmus Feldthusen og fortsætter:

”Og det er en af ankerne ved den nye model, som regeringen lægger frem: Hvorfor ikke lave en mere enkel og ligefrem model, så vi kan undgå alle de her konstruktioner og betalinger til rådgivere for at nå frem til et resultat, som vi alligevel alle sammen er enige om, at vi gerne vil have?”

Dyrere end at overdrage til arvinger
Både Rasmus Feldthusen og Peter Rose Bjare påpeger, at det i praksis kan komme til at koste en del mere end 15 procent af virksomhedens værdi at oprette en fond.

For det er de færreste virksomhedsejere, som har interesse i at trække så stort et beløb ud af virksomheden på én gang og derved svække den i forhold til konkurrenterne. Derfor indeholder de nye regler en mulighed for at lade den nystiftede fond betale udgifterne. Det er lidt dyrere – nemlig 16 i stedet for 15 procent af værdien.

Til gengæld får fonden 15 år til at betale pengene. Men det kræver indtægter i form af udbytte fra den virksomhed, fonden ejer. Og ifølge de foreslåede regler skal de nye fonde betale skat, når de henter udbytte op fra datterselskaberne.

Ifølge beregninger, som Peter Rose Bjare fra KPMG har lavet for Altinget, vil udbytteskatten medføre, at udgiften ved at lægge virksomheden ind i en fond bliver 21 procent. For en virksomhed som Jysk vil det betyde, at regningen bliver knap to milliarder kroner.

Peter Rose Bjare påpeger, at det dermed bliver dyrere at vælge den samfundsgavnlige løsning med at overdrage virksomheden til en fond, end det er at overlade den til sine arvinger. Det sidste vil nemlig "kun" koste 17 procent af virksomhedens værdi. 

"Det virker noget barokt, at staten skal løbe med 21 procent af virksomhedens værdi, når virksomheden kapsles ind med det formål at videreføre den - og hvor ingen penge går til arvingerne. Det er jo sågar en dyrere løsning end at overdrage til arvingerne. Det er, som om staten ikke ønsker at gå glip af de penge, der betales, når der overdrages til en fond," siger Peter Rose Bjare.

Fondenes A- og B-hold
Rasmus Feldthusen peger på, at de kommende regler vil skabe et A- og et B-hold i fondsverdenen. Reglerne vil medføre, at eventuelle nye fonde vil blive født med et handicap.

”Der er en række skatter og begrænsninger i form af værnsregler, at de her fonde fra starten allerede er mindre velpolstrede end de gamle,” siger Rasmus Feldthusen.

Og det nikker Henriette Kinnunen til.

”Man får lavet et A- og et B-hold, fordi de gamle jo er født på det rene snit, mens det nye hold allerede bliver født bagud på point, fordi de bliver drænet for kapital i forbindelse med overdragelsen – plus at de bliver pålagt en række værnsregler, som vil udgøre nogle begrænsninger for dem,” siger hun.

Rasmus Feldthusen mener, resultatet kan blive, at vi aldrig kommer til at høste de gevinster, vi kender fra de eksisterende erhvervsdrivende fonde.

”Vi kan ikke være sikre på, at vi får de samme gode erfaringer med de her fonde, som vi har med de gamle. De gamle fonde har været velpolstrede, og de har kunnet være mere agile uden de begrænsninger, der kommer nu. Derfor kunne jeg være bange for, at det her B-hold af fonde ikke vil klare sig så godt,” siger han.

Samtlige eksperter anbefaler politikerne at gøre det afgifts- og skattefrit at overdrage en virksomhed til en fond.

”Det er er fjollet, at vi ikke understøtter en meget unik konstruktion for Danmark, som vi faktisk har rigtig gode erfaringer med,” siger Rasmus Feldthusen.

Og Henriette Kinnunen fra Cepos er enig. Hun understreger, at erhvervsdrivende fonde har været en guldkalv for Danmark og har holdt for eksempel store medicinalfirmaer på danske hænder i modsætning til Sverige, som ikke længere har en medicinalindustri.

”Jeg vil mene, at man fra politisk side bør være lidt mere modig. Tænke lidt mere ud af boksen. Tænke lidt mere langsigtet i stedet for kun at kigge på den korte bane og sige: 'Uha, hvad går vi glip af af skatteindtægter næste år og næste år og næste år igen?'” siger hun og fortsætter:

”Jeg synes, man burde sige: 'Vi vover pelsen og ændrer erhvervsstrukturen. Vi vil gerne gøre det optimalt og sikre en bæredygtig erhvervsstruktur i Danmark, hvor de små virksomheder ikke altid kun har det valg at lade sig sælge til en uafhængig tredjepart, men faktisk vil være i stand til at drive virksomheden videre og lade den blive i Danmark.'”