Entreprenørformand: Danmark har brug for nye socialøkonomiske samarbejder

Af Per Bach
Formand for Sociale Entreprenører i Danmark

Den socialøkonomiske virksomhedsmodel er et eksempel på, hvordan virksomhedsdrift kan fremme social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og dermed løse samfundsmæssige udfordringer. 

Men hvis socialøkonomiske virksomheder skal have større effekt, er der behov for at udvikle modeller og samarbejder, som kan tiltrække flere investeringer og større markedsandele, anerkende social værdiskabelse med økonomisk betaling og gøre socialøkonomiske virksomheder mere relevante i forhold til offentlige indkøb, ved at de har større kapacitet og kan levere på langt flere områder.

Her følger et par eksempler på samarbejder og modeller, som kan introduceres eller videreudvikles i dansk sammenhæng.

Større samarbejder
Ved at gå sammen i konsortier eller større organiseringer, som de sociale kooperativer i Italien og Spanien, kan socialøkonomiske virksomheder blive mere robuste og stå stærkere i forhold til offentlige indkøb. I Danmark kan der måske også skabes mere samarbejde og samhandel mellem socialøkonomiske og kooperative virksomheder, som allerede deler mange værdier.

Settlementet har i Saxogade i København taget et skridt i retning af et større samarbejde. Den sociale organisation driver her en social handelsgade med flere socialøkonomiske virksomheder, der både skaber jobs til udsatte og giver kunderne mulighed for at købe bæredygtigt ind.

I Danmark kan der måske også skabes mere samarbejde og samhandel mellem socialøkonomiske og kooperative virksomheder, som allerede deler mange værdier.

Per Bach
Formand, Sociale Entreprenører i Danmark

Modellen fungerer sådan, at Settlementet varetager hele den socialfaglige indsats, som de udsatte har behov for. Det kan for eksempel være støttesamtaler og kontakt til kommunen, så virksomhederne kan koncentrere sig om at være arbejdsplads og om oplæringen af de udsatte. Settlementet samarbejder desuden med tre almindelige virksomheder, der har lejet lokaler i Saxogade, betinget af at de vil ansætte udsatte. Modellen kunne udvikles med samarbejder med virksomheder udenfor Saxogade, og med investeringsmodeller der belønner den sociale værdiskabelse.

Samarbejder kan også tage form som den socialøkonomiske virksomhed Borups Pakkeri, der er flyttet ind hos den traditionelle virksomhed Systemfrugt i Tilst ved Aarhus og løser pakkeopgaver dér.

Både socialt og økonomisk giver det en mere robust konstruktion. Partnerskabet betyder, at der kan spares lokaler og transport, og det skaber bedre inklusion af udsatte, som bliver kolleger med ansatte på den traditionelle virksomhed.

På tværs af sektorer
Social Impact Bonds er en finansiel model, hvor den private, offentlige og civile sektor kan arbejde sammen om at løse samfundsudfordringer. For at få udsatte i arbejde har Den Sociale Kapitalfond netop indledt et samarbejde med kommuner og fonde, inspireret af modellen, der ellers ikke tidligere er prøvet af i Danmark, men som kunne anvendes i mange sammenhænge.

Ideen er, at en privat investor betaler for en forebyggende indsats, der kunne ydes af en socialøkonomisk virksomhed for at forbedre en social problematik, som er af interesse for en offentlig myndighed, fordi der spares penge, hvis problematikken forbedres. Det kunne være en indsats for at forhindre gentagende kriminalitet.

Kun hvis indsatsen lykkedes, får den private investor sin investering tilbagebetalt plus et afkast, afhængig af i hvor høj grad indsatsen er lykkedes. Sker der ikke forbedringer, mister investoren sin investering.

Gloucester Services er en rasteplads i det sydlige England. Her donerer den traditionelle virksomhed, som driver rastepladsen, 10 procent af overskuddet til en socialøkonomisk fond, Fonden deler årligt 3,5 millioner kroner ud til lokale sociale initiativer i Gloucester området.

Der er taget mange miljøhensyn med hensyn til byggematerialer og drift og af rastepladsen, som også har et supermarked, der sælger kvalitetsfødevarer med mere fra 135 lokale producenter og har skabt 200 jobs til lokale udsatte.

Engelske One Water er en socialøkonomisk virksomhed, der har bygget sin forretningsmodel på at erobre en lille markedsandel af et kæmpe marked – nemlig vand på flaske, som i England udgør 2,2 milliarder liter om året.

Siden 2005 har One Water skabt et overskud på over 100 millioner kroner, som er givet til projekter, der skal skabe rent drikkevand i Afrika.

Læs mere om Settlementet

Læs mere om Partnerskabet mellem Borups Pakkeri og System Frugt

Læs mere om Social Impact Bonds

Læs mere om Gloucester Services

Læs mere om One Water