Debat

Filantropisk krystalkugle: Hvad bringer 2017?

KLUMME: Lad 2017 stå i nytænkningens navn, skriver Birgitte Boesen.

Fondene har nogle muligheder for at tage chancer, eksperimentere og udvikle nye metoder, som andre samfundsaktører ikke har i samme omfang, skriver Birgitte Boesen.
Fondene har nogle muligheder for at tage chancer, eksperimentere og udvikle nye metoder, som andre samfundsaktører ikke har i samme omfang, skriver Birgitte Boesen.
Birgitte Boesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Større fokus på filantropiens samfundsmæssige effekt, øget samarbejde mellem fondene og forsøg med nye formidlingsformer er blandt de prioriteringer, der står på fondenes dagsorden i 2017 både herhjemme og i udlandet. Men der lyder også en advarsel om, at der i den store sammenhæng er grænser for, hvad fondene formår.

Verden set fra Davos
I den schweiziske bjerglandsby Davos har politikere, erhvervsfolk, ngo’er, filantroper og andre samfundsaktører sat hinanden i stævne til det traditionsrige topmøde i World Economic Forum. Her debatterer (med det, der efterhånden virker som et slidt udtryk) eliten verdens tilstand med udgangspunkt i den årlige ”Global risks report”. Der er nok af udfordringer at tage fat på i det nye år:

Industriarbejderne i de vestlige lande har tabt terræn til industriarbejderne i Asien; befolkningerne i de afrikanske lande syd for Sahara sakker i stort tal fortsat bagud; immigrationen presser de åbne grænser, og sådan kan man blive ved.

Øverst på den fælles dagsorden står derfor også de største globale udfordringer, blandt dem den stigende økonomiske ulighed, de voldsomme klimaændringer og samfundenes voksende sociale polarisering. Der er nok at se til, og mange kigger da også med forventningsfulde øjne på fondene: vil de være en del af løsningen?

Grænser for filantropi
Som så ofte før er der god inspiration at hente i den amerikanske fondsverden. For nylig deltog omkring 200 direktører fra nogle af de største amerikanske fonde i en undersøgelse gennemført af Center for Effective Philanthropy. Her blev de spurgt til deres syn på fremtidens filantropi set ud fra et fondsperspektiv.

Svaret var temmelig overbevisende: To ud af tre direktører svarede, at fondene kan blive bedre til at udnytte deres potentialer og skabe større effekt af deres investeringer.

De havde også nogle idéer til, hvordan det kunne sættes i værk: et bedre samarbejde fondene imellem og større mod til at eksperimentere med de virkemidler, man bruger.

For fondene har nogle muligheder for at tage chancer, eksperimentere og udvikle nye metoder, som andre samfundsaktører ikke har i samme omfang, mente de.

Omvendt er der også grænser for fondenes råderum, når det gælder forandringer. Der er nemlig en tendens til at overvurdere, hvad fondene realistisk kan opnå, advarede den forhenværende universitetsprofessor Larry Kramer, der i dag er en meget aktiv bestyrelsesformand i William & Laura Hewlet Foundation, som finansierede den amerikanske undersøgelse.

Larry Kramer har en vigtig pointe i, at der er grænser for, hvilke opgaver filantropiske fonde realistisk set kan løfte.

Sammenlignet med de budgetter verdens regeringer har til rådighed, er de filantropiske bidrag beskedne. Derfor har Kramer også tidligere gjort sig til talsmand for en vis ydmyghed: Det drejer sig om at erkende sine begrænsninger og bruge sine midler bedst muligt i samspil med projektejere, ngo’er, erhvervsliv og regeringer.

Set i det perspektiv bliver det så meget mere vedkommende at interessere sig for den samfundsmæssige effekt, fondenes investeringer har.

Forskelligheden er en styrke
Fonde er forskellige, og denne forskellighed kan vise sig at være en styrke et år, hvor omverdenen har store forventninger til, at filantropien kan være med til at løfte et samfundsmæssigt ansvar. Mere end nogensinde før er der brug for, at fondene går i fælles aktion for at bidrage til en positiv samfundsmæssig effekt. Det drejer sig om at se de mange muligheder og kombinere fondenes forskellige kompetencer i et sammenhængende forløb og derigennem skabe større effekt.

Noget tyder på, at et øget samarbejde mod fælles mål er præcis, hvad vi herhjemme vil komme til at se i det nye år.

Som direktør i Bikubenfonden følger Søren Kaare-Andersen udviklingen i fondsverden tæt:

”Vi oplever, at samarbejdet mellem fonde og civilsamfund og det offentlige udvikler sig i disse år. Det samme gør fondes indbyrdes samarbejde. Samarbejdet på tværs giver ofte rigtig god mening, når komplekse problemstillinger skal løses – både inden for det sociale og kulturelle område”, siger han til Altinget.

Søren Kaare-Andersen forventer, at det tværgående samarbejde vil fortsætte ”ikke kun i Danmark, men også i udlandet. I 2016 så vi eksempelvis, hvordan fondene på europæisk plan så et behov for at diskutere demokrati – en diskussion, som vil fortsætte i 2017 både internationalt og herhjemme.”

Søren Kaare-Andersen forventer også, at de såkaldte ESG-kriterier (Environmental, Social & Governance, red.) for virksomheders investeringer vil blive et debatemne blandt fondene i 2017.

”Hidtil har de fleste fonde groft sagt investeret deres midler ud fra en tankegang om at få mest muligt afkast til de områder, de arbejder med. Men der er stemmer, der argumenterer for, at effekten vil være langt større, hvis fondene forvalter deres formuer ud fra et princip om, at investeringerne skal være til almennyttig gavn frem for at skabe det størst mulige økonomiske afkast,” uddyber han til Altinget

Søren Kaare-Andersen tilføjer, at emnet blandt andet var på dagsordenen, da en række nordiske fonde mødtes til Nordic Foundations Network Meeting i Stockholm sidste efterår.

Hvilken retning bevæger fondene sig?
Med bevægelsen fra at give enkeltbevillinger til at løfte i flok følger også en voksende optagethed af, i hvilken retning samfundet bevæger sig.

Fondene kan være med til at styrke sammenhængen på tværs af samfundet, og i den sammenhæng er indsigten og erfaringsudvekslingen utrolig vigtig, forklarer direktør Anne-Marie Skov fra Tuborgfondet:

”Vi vil gerne bidrage til udvikling af nye samarbejdsmodeller på tværs af civilsamfund, kommuner og erhvervslivet, der kan fremme innovation og styrke den sociale bundlinje til gavn for den enkelte, men også virksomheden og samfundet som helhed.”

Fondet vil i 2017 afprøve nye måder at komme i kontakt med projektejere og andre i deres netværk og lancerer i februar som noget nyt et ”Årsskrift Live Event” i koncerthuset Vega i København.

Det er samtidig et forsøg på at fremme nye formidlingsformer, fremme diversiteten og mangfoldigheden.

Nogle vil måske mene, at der er langt fra dybsindige samtaler i Davos om verdens tilstand, over effektmålinger, ESG-kriterier, nye samarbejdsmodeller og til en uhøjtidelig lancering af et levende årsskift i København.

Men én af kvaliteterne ved filantropien er netop, at man her har muligheden for at kombinere et samfundsmæssigt engagement i det store som i det små med en åben tilgang til omverden.

Lad 2017 blive et år, hvor der er plads til at eksperimentere og tænke nyt – både i indhold og form.

 

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00